Prøv avisen
Et særligt juleminde

Isam B: Juleaften er årets kedeligste aften for en muslim

Isam B kunne stadig godt tænke sig at prøve at holde en dansk jul, hvis han blev inviteret til en. -

Som barn stod sangeren Isam B som den lille pige med svovlstikkerne og kiggede ind på en dansk juleaften gennem et vindue

Denne artikel blev første gang bragt den 10. december 2015, men er blevet genudgivet i anledning af julen 2019.

Juleaften er årets kedeligste aften for en muslim. Sådan var det særligt, da jeg var barn i Brøndby Strand. Alle butikkerne var lukkede. Alting var lukket.

I skolen havde vi i hele december måned lavet julepynt og guirlander som et langt projekt, der peger frem mod juleaften, som vi muslimer ikke skulle holde. Men vi havde fået fortalt historier om, hvordan man juleaften dansede om juletræet og sang. Min ven Waqas og jeg tænkte, at vi gerne ville se sådan en rigtig dansk jul.

Vores ven Lenny er katolik, så om aftenen, da han skulle holde jul med sin familie, sneg Waqas og jeg os ind i Lennys have og gemte os i en busk. For så kunne vi se, når han og hans familie dansede om juletræet.

Der var et juletræ med gaver under indenfor, men de dansede ikke eller noget som helst. De sad der bare, og vi blev enormt skuffede. Nu havde vi siddet og set på dem i en hel time i kulde og sne. Det var meget skuffende at sidde sådan og fryse uden at se mere til den danske jul, som vi havde hørt så meget om.

Næste dag kom Lenny ud, og vi spurgte ham, hvad det var for en jul, de holdt, og hvorfor de ikke havde danset om juletræet. For os var det jo det, julen handlede om. At danse og juletræet og samle familien.

Det var jo derfor, man havde det juletræ. Men han fortalte, at det ikke var sådan, cubanerne i hans familie gør. Jeg syntes stadig, at det var en lidt flad jul, de havde.

Men det er et juleminde, der minder mig om den forskellighed, der er, når man fejrer jul. Og for mig var min juleaften ude i kulden også et billede på, hvordan både danske kristne og muslimer billedligt talt må nøjes med at stå og kigge ind ad vinduerne til hinanden, hvis vi ikke inviterer hinanden ind.

For fem år siden ønskede en af mine danske venner mig glædelig eid-fest, der på mange måder minder om kristnes jul, hvor familien også samles og giver gaver til børnene.

Det, synes jeg, var en fantastisk gestus, der sagde noget om, at vores traditioner også ligner hinanden en del. Jeg synes, at man skal have respekt for hinandens traditioner. Og jeg ville da synes, at det var spændende at opleve en rigtig dansk juleaften engang, hvis jeg blev inviteret til en.