Prøv avisen

Islamofobi er ingen ny opfindelse

Martin Schwarz Lausten har skrevet en meget væsentlig bog om frygt og fjendebilleder i reformationstiden

I 1453 faldt Konstantinopel, og byen blev snart omdannet til hovedstad i Det Osmanniske Rige. Et alvorligt slag for kristenheden, og så alligevel. Det hellige land var jo for længst gået tabt, så det var jo egentlig blot den vestlige kirkes fjender, de ortodokse, det gik ud over.

Venezianerne kunne længe fremover drive deres handel i Østmiddelhavet, ligesom denne republik på særegen måde blev indskibningssted for den romerske og oldkirkelige arv. Det kan man ikke være i tvivl om, når man går en lille tur i Venedig.

Langt værre var det, at osmannerne satte sig i bevægelse mod vest og øvede et pres op i Europa, hvor svækkelsen på reformationstiden burde være gunstig for dem. Det tyske kejserrige var splittet, og kejseren var i idelige krige med Frankrig. Karl den Femte måtte hele tiden kæmpe på flere fronter. I Apulien ser man stadig stærke fortifikationer med kejserens navnetræk. Man måtte hernede hindre, at tyrkerne atter satte sig i besiddelse af Syditalien og Sicilien. Det går helt galt i Ungarn i 1526, hvor de kejserlige hære taber; og kun lidt bedre, da osmannerne opgiver deres belejring af Wien i 1529. Det kristne Europas østgrænse er truet.

Dette får tyske – og især evangeliske – teologer til at tolke tidens tegn. Der er ingen tvivl: Gud bruger tyrken som strafferedskab over for ubodfærdige og over for pavedømmet. Dette giver en helt besynderlig dobbeltfront i den evangeliske forholden sig til tyrkerne. Må man kæmpe mod Guds retfærdige redskab over for kristne? Er det ikke at stå Gud imod? Hvilke argumenter vejer tungest?

Diskussionerne føres, hvorvidt Vesten skal angribe den lede og hedenske tyrk, eller om man skal søge at omvende tyrken. Skal man nærme sig tyrkerne med venlighed og forståelse eller med sværdet? Det stiller mange spørgsmål.

Martin Schwarz Lausten gennemgår i denne fine bog Luthers holdninger og i forlængelse deraf en række lutherske teologers, herunder Melanchthons. Han ser også på Erasmus af Rotterdams holdninger og på Paul Helgesens. Og da bliver billedet komplekst: For kan tyrkerne ikke sammenlignes med de ødelæggende lutheranere?

Som hertug over Holsten har Christian den Tredje et problem. I hvilken forstand er han, som endnu ikke anerkendt konge, hertug? Hvordan ligger det med forleningen? Christian den Anden er jo svoger til kejseren og retmæssig hertug. Men skal Christian den Tredje ikke betale den tyrkerskat, som de tyske rigsdage påligner fyrsterne?

Her er tale om en skat til betaling af forsvaret mod tyrken. Christian kommer i klemme som allieret med den franske konge mod kejseren, for dermed er han også allieret med tyrkerne! Det er mildt sagt noget rod. Martin Schwarz Lausten søger med sin store viden om det realpolitiske spil på reformationstiden at finde vej gennem de overvejelser, danske konger og hertuger må gøre sig. Danske konger har masser af familie i Tyskland, Albrecht af Preusssen, August af Sachsen og Ulrik af Mecklenborg, til eksempel. De har forskellige interesser og lider under forskellige grader af trussel fra osmannerne.

Danmark søger at holde sig udenfor, men kan diplomatisk set ikke gøre det. Fra Frankrig ser tingene mere realpolitiske ud. Danmark er influeret af chefideologerne, teologerne, der opmaler et skrækbillede af Europa under tyrkens åg. Det er virkelig interessant at se, hvordan det er ideologien, påstanden om fjendens hensigter og hemmelige våben, der sætter den politiske dagsorden i ellers fredelige lande, der ikke er i farezonen på reformationstiden.

Martin Schwarz Lausten er ikke kulturhistoriker. Havde han været det, kunne han have set lidt på billedet af orientaleren i de senmiddelalderlige altertavler i Danmark, på den veneziansk inspirerede Dürers fremstillinger, på Bellinis malerier med tyrkiske motiver i de kristne fortællinger. Dansk kirkekunst er i 1500-tallet fuld af tyrkiske motiver, arabesker og broget papir i tyrkisk stil. Der var tyrkermode, der betød, at magistrater ikke blot måtte forbyde vide bukser, men også spraglet tøj, der mindede om det tyrkiske. Den ideologiske kontrol – og dens ikke altid store succes – i 1500-tallet er meget væsentlig. Det får vi så ikke med. Men vi får en meget væsentlig bog om politik og ideologi. Om frygt, fjendebilleder, militær, økonomisk og politisk magtanvendelse på ret spinkle grundlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Martin Schwarz Lausten: Tyrkerfrygt og tyrkerskat. Islamofobi, religion, og politik hos teologer og regenter i reformationstidens Danmark. 320 sider. 298 kroner. Anis.