Når unge danskere går i byen for at danse, vælger mange diskotekerne fra og går til Balkan- eller klezmerkoncerter.
For østeuropæisk folkemusik er blevet populært de seneste år. De hæsblæsende rytmer og melankolske toner kan opleves på store og små musikfestivaler. Musikskolerne har taget genren til sig, og når for eksempel orkestret Gogol Bordello besøger landet, trækker sigøjnerbandet fra New York med ukrainske rødder fulde huse. Det gjorde den legendariske amerikanske klarinettist og klezmermusiker David Krakauer også til en koncert i København i går.
LÆS OGSÅ: Balkan og klezmer hitter (med video)
Herhjemme vokser feltet af professionelle klezmerorkestre årligt og føres an af professionelle musikere såsom Klezmofobia, Channe Nussbaum og klarinettisten Henrik Goldschmidt, der står bag The Middle East Peace Orchestra, der jævnligt optræder i Det Kongelige Bibliotek og Teater.
Et nyere navn, der er opstået i bølgen af orkestre, der hengiver sig til den østeuropæiske musikarv, er Mames Babegenush.
Navnet er jiddisch og betyder mors auberginesalat. Orkestret består af seks mænd omkring de 30, som har kastet sig over den gamle tradition og tilført deres moderne fortolkning – en kombination, der har gjort dem meget populære blandt en bred skare af fans, især unge, som møder op til de både tempofyldte og melankolske rytmer og toner, som er kendetegnet for den jødiske blues, som klezmer også bliver kaldt.
Klezmer opstod for nogle hundrede år siden i østeuropæiske såkaldte "shtetls", jødiske ghettoer i små landsbyer, hvor jøder levede isoleret og opbyggede en lang tradition inden for levevaner, musik og sprog. Hvad får seks unge mænd fra musikkonservatoriet til at vælge denne gamle spillemandstradition?
"Jeg har spillet jazz, men det her var langt fra det, jeg kendte. Der er en energi og et tempo, som er helt unikt og dragende. Det tog lidt tid at komme helt ind i sjælen af musikken. Det er en spillemandsagtig musik rodfæstet i tradition, men med rytmer, som alle kan forholde sig til," siger bassist Andreas Møllerhøj, som Kristeligt Dagblad møder sammen med de fem øvrige med- lemmer i orkestrets underjordiske øvelokale i København.
Andreas Møllerhøj mødte de øvrige medlemmer af orkestret på Rytmisk Musikkonservatorium i København i 2006. Han kendte ikke klezmer eller særligt meget til jødisk kultur, så det var derfor noget af et kulturchok, da han spillede koncert for første gang med resten af Mames Babegenush. Det var den jødiske udklædningsfest, Purim, og der blev snakket og spist under koncerten. Gæsterne dansede rundt på scenen og snakkede i mikrofonen. Der var sikkerhedsvagter, og en israelsk dj spillede sin egen musik samtidig.
Det var en ny verden, der åbnede sig for orkestrets medlemmer. Men når de seks medlemmer mødes i øvelokalet, tænker de ikke på, at det er jødisk musik, de spiller. Klarinettisten, Emil Goldschmidt, er den eneste i orkestret med jødiske aner. Hans far er Henrik Goldschmidt, men han startede først med genren midt i en lang karriere som klassisk musiker i Det Kongelige Kapel. Emil Goldschmidt er som de øvrige medlemmer vokset op med rock, pop og jazz, og klezmermusikken har vokset sig ind på ham med tiden og er blevet en forlængelse af hans baggrund.
"Jøder beskæftiger sig meget med deres kultur, som er spredt over hele jorden. Når man spiller klezmer i Kina, opstår der blandt jøder en følelse af fællesskab. Det har da fået mig til at tænke på min kulturarv som jøde i Danmark. Men man kan forholde sig til traditionen og høre musikken ud fra det eller bare nyde musikken," siger Emil Goldschmidt og nævner en koncert på det jødiske museum i København som eksempel på, hvordan folk får forskellige ting ud af deres klezmer.
Under koncerten begyndte en ældre jødisk kvinde blandt publikum at græde, fordi musikken fik hende til at tænke på holocaust, fortalte hun. Samtidig stod to unge rappere bagved og var meget begejstrede og glade for rytmerne.
Traditionen er altså svær at undsige sig, når man spiller klezmer, og det blev klart, da Mames Babegenush mødte David Krakauer i New York for nogle år siden. Den verdensberømte musiker sagde, at de var gode til at spille klezmer, men hvad ville de egentlig bidrage med selv. Siden da har Mames Babegenush arbejdet hårdt for at bringe deres klezmer videre.
"Der er sket meget siden begyndelsen. Musikken har taget nye drejninger, men med det traditionelle sprog bevaret. Vi har fundet ånden i musikken og kan gøre med den, som vi vil. Det er ligesom at gå på kunstskole og lære at male som Picasso og så smide det hele væk og starte sin egen stil," siger Emil Goldschmidt.
I dag er der en anden respekt omkring Mames Babegenush end til Purimfesten i starten af karrieren. Orkestret spiller både dansekoncerter i nattelivet og optræder på museer og i kirker. Orkestret rejser kloden rundt for at optræde til festivaler og på store spillesteder såsom det legendariske Carnegie Hall i New York. Tidligere på året rejste de landet tyndt for at vise deres version af den traditionsrige folkemusik for elever på 30 folkeskoler i forbindelse med projektet Levende Musik i Skolen. Det andet studiealbum er på trapperne, og klezmerorkestret har netop inkasseret tre priser ved en klezmerfestival i Amsterdam.
Hvorfor tror I, at klezmer og østeuropæisk folkemusik er blevet så populært?
"Mange siger, at det minder dem om Balkan- eller cirkusmusik. Så de associationer, de får, er ikke specielt jødiske. Andre nævner brylluppet i Godfather-filmen. Så man kan sige, at det har et præg fra Øst- og Sydeuropa og kan karakteriseres som varmblodet med store følelser. Store følelser kan alle vel forholde sig til. Derfor fungerer musikken overalt. Det gælder kaotiske fester, klassisk fin kammerkoncert eller kirkekoncert. Og det er altid overraskende at se, at folk danser både til bryllup og børnefødselsdag. Det er unikt," siger Emil Goldschmidt.
Nicolai Kornerup supplerer:
"Folk er blevet trætte af at kigge på popstjerner med for meget form. Man er efterhånden blevet distanceret fra det musikalske indhold. Folkemusikken er en levende tradition med akustiske instrumenter. Når vi optræder, kan man se, hvad der sker med musikken på scenen og mærke instrumenternes energi. Når vi dukker op på en bar eller en café med nogle instrumenter på ryggen, bliver der altid spillet op til dans. Det ligger i musikken," siger han.
Hør Mames Babegenush på
k.dk/kultur