En dag i 2003 sad Snæbjörn Arngrímsson og læste i den amerikanske avis The New York Times. Islændingen og hans danske ægtefælle, Susanne Torpe, var på udkig efter en god bog til deres lille nye forlag, Hr. Ferdinand. Han faldt over en anmeldelse af romanen "The Da Vinci Code". Arngrímsson blev nysgerrig og bestilte bogen hjem. Ægteparret læste og blev enige om at kontakte forfatterens agent. I dag er Hr. Ferdinand stadig et lille forlag. Men et velhavende lille forlag.
Ægteparret købte rettighederne til at udgive Dan Browns første to romaner i Danmark og Island. "The Da Vinci Code", som Susanne Torpe oversatte til dansk under titlen "Da Vinci Mysteriet", og "Engle og dæmoner". Siden fulgte yderligere to Dan Brown-bøger. Tilsammen er de fire romaner udkommet i "pænt" over en million eksemplarer på Hr. Ferdinand. Filmatisering med Tom Hanks og et par danske skuespillere i markante biroller har også skubbet på læselysten.
I næste uge lander endnu en Dan Brown-roman på boghandlerdiskene i USA, "Det forsvundne tegn", om skjulte tegn i CIA's hovedkontor og amerikanske præsidenters påståede tætte bånd til frimurerne. Den er klar til udgivelse på dansk den 16. november i et førstepå 110.000 eksemplarer.
– Vi kunne godt have trukket os tilbage efter "Da Vinci Mysteriet" uden at behøve arbejde mere. Men lysten til at udgive gode bøger stopper ikke, selvom man har tjent gode penge, siger Susanne Torpe.
Parret fik de danske rettigheder til "Da Vinci Mysteriet" og "Engle og dæmoner" for i alt 12.000 dollar. Det var mange penge for de to ikke-velhavere i 2003, men ren foræring i lyset af bøgernes senere popularitet, skulle det vise sig. I 2005, da de købte rettighederne til den endnu ikke færdigskrevne "Det forsvundne tegn", var prisen steget til 70.000 dollar.
Susanne Torpe og Snæbjörn Arngrímsson forelskede sig i hinanden i Reykjavik, hvor han drev forlaget Bjartur, opkaldt efter hovedpersonen i Halldór Lax' roman "Frie Mænd" – den stolte islandske bonde, der ikke lader sig kue af nederlag, men bliver ved at drømme om frihed. Hun var nyuddannet cand.mag. fra Danmark.
– Jeg kom til Island for at tage et halvt års feltstudium i Nordens Hus i Reykjavik, og bagefter skrev jeg speciale om denne kulturinstitution. Jeg blev boende i Island, både fordi jeg kunne lide landet, og fordi det var let at få arbejde deroppe. Det blev til job som gymnasielærer, underviser på Islands Universitet, medarbejder på forlaget Edda og projektleder på en international litteraturfestival. Det var på festivalen, Snæbjörn og jeg mødte hinanden i 2000, siger Susanne Torpe.
I dag bor parret i Espergærde nord for København med deres to børn på tre og syv år, men de besøger stadig familie og venner i Island. Snæbjörn Arngrímsson har tre voksne børn fra et tidligere ægteskab. For nylig åbnede Hr. Ferdinand kontor i Vestergade i indre København.
Forlagsnavnet blev – endnu engang – fundet i den islandske forfatter Laxness' roman. De slog op et tilfældigt sted i bogen og stødte på omtale af den østrigske tronfølger Franz Ferdinand. Ham, der blev myrdet ved et attentat i Sarajevo i 1914. Ikke særlig muntert. Men navnet var iørefaldende.
Hr. Ferdinand udgiver udelukkende oversat litteratur. Derfor gælder det om at holde øje med kulturtillæggene i udenlandske aviser og – hvis man er meget heldig – opsnappe en succes, før den er foldet internationalt ud.
– Den der proces, hvor man opdager en ny udenlandsk forfatter, anskaffer et eksemplar af bogen, læser og får gåsehud, fordi historien er så god, byder på den og får oversat den og venter spændt på modtagelsen hos det danske publikum – dén er simpelthen så spændende, at man får et kick af den, siger Susanne Torpe, der minder om, at langt fra alt, hvad Hr. Ferdinand rører ved, lykkes. Bøger kan smutte for næsen af én, fordi konkurrenten bød højere, bøger, man selv tror på, bliver alligevel ingen succes og så videre. Det sker indimellem, men så længe man selv er vild med de bøger, man udgiver, er det helt i orden, synes hun.
Selvom man ikke skulle tro det, udgiver Hr. Ferdinand meget andet end Dan Brown og beskæftiger sig også med sjovere ting end at diskutere Dan Brown-priser med vrede danske boghandlere, der forlanger fast pris på "Det forsvundne tegn", fordi de frygter, at supermarkederne skal finde på at sælge 299 kroners-bogen for prisen på et halvt kilo hakket flæsk. Hr. Ferdinand har ret til at stå fast på sit tilbud om frie bogpriser. Det har forlaget tænkt sig at blive ved med.
Men selvfølgelig fylder Dan Brown meget hos Hr. Ferdinand.
Forlæggerne har i øvrigt aldrig mødt den amerikanske forfatter personligt.
– På et tidspunkt blev vi inviteret til en reception i New York sammen med alle hans udgivere fra hele verden. Men vi takkede nej, jeg kan ikke rigtig huske hvorfor. Jo, jeg tror, jeg var højgravid, ler Susanne Torpe.
Det bliver ikke hende, der skal forvandle "The Lost Symbol" til "Det forsvundne tegn", men oversætteren Mich Vraa. Aftalen er, at han står klar tirsdag, når det amerikanske førsteoplag på 6,5 millioner eksemplarer frigives, og at han sørger for en oversættelse i løbet af en måned, så der bliver tid til tryk og distribution inden jul.
Parret Torpe-Arngrímsson har aldrig følt sig fristet af at blive del af et stort forlagshus.
– Husk på, at bonden Bjartur er min helt. Jeg arbejder helst uafhængigt, siger Snæbjörn Arngrímsson.
Han mener, at det lille forlag kan give forfatterne anderledes nærvær, engagement og intensitet end det store forlag. Blandt andet, fordi det er forlagsredaktøren selv, der følger forfatteren lige fra første spæde idé til markedsføring.
Han og hustruen udgiver bøger fra USA, Japan, Australien, England, Egypten og flere andre lande.
Dette efterår satser de blandt andet på romanen "Hakawati" af den libanesiske forfatter Rabih Alameddine, der i dag er bosat i USA og skriver på engelsk. Det er på én gang en fabel med rødder i Mellemøsten og en moderne fortælling om en ung mand med et ben i Vesten og et i den arabiske verden. Også "Chicago" af ægypteren Alaa Al-Aswany, der har skrevet bestselleren "Yacoubians Hus", har de store forventinger til.
– Forfatterne til flere af tidens bedste nye udenlandske romaner har rødder i Mellemøsten og den arabiske verden. Jeg kan ikke lade være med at tænke på disse storytellers som formidable brobyggere mellem arabisk og vestlig kultur, siger Susanne Torpe.
Og hvad skal så til, for at en bog fortjener at blive kaldt stor litteratur hos Hr. Ferdinand?
– Levende sprog, sprudlende fortælleglæde, fængslende handling, helst på én gang. Men også, når bogen formår at få én til at føle dyb taknemmelighed over livet. Sådan har jeg det for eksempel, når jeg læser "Koncerten" af den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguro. Desværre udkom den ikke hos os, siger Snæbjörn Arngrímsson.