Han er kendt for sine hæsblæsende og utrolige James Bond-agtige historier om romanhelten og agenten Hamilton. I denne uge kom det frem, at den svenske forfatter bag Hamiltonserien, Jan Guillou, har hentet inspiration fra virkelige og ganske personlige oplevelser som ung journalist.
I slutningen af 1960'erne havde Jan Guillou nemlig kontakt til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB's lokale agent i Stockholm. Den svenske avis Expressen afslørede forleden, at Jan Guillou netop arbejdede for KGB og i mindst ét tilfælde fik penge for at indsamle oplysninger om venstreorienterede svenske politikere. Expressen dokumenterer dette forhold med hemmelighedsstemplede dokumenter fra det svenske sikkerhedspoliti, Säpo.
Jan Guillou indrømmer sin kontakt til KGB, men forklarer det med, at han var ung, naiv og blot havde journalistiske motiver. "Jeg har aldrig været spion", siger han til Svenska Dagbladet.
Men svenske politikere vil have den bedst sælgende forfatter, der står bag succeser som Hamiltonserien og bøgerne om tempelridderen Arn, til at undskylde for sine farlige forbindelser. Formanden for de svenske Socialdemokraterna, Mona Sahlin, har krævet at få oplyst, hvilke informationer om partiet Jan Guillou har givet til KGB, og statsminister Frederik Reinfeldt fra partiet Moderaterne tilslutter sig hendes krav.
Jan Guillou har hverken undskyldt eller uddybet sine oplysninger yderligere. I hans helt nye erindringsbog "Ordets magt og afmagt – mit skrivende liv" beskriver Jan Guillou godt nok sit liv som kommunist, men uden at løfte sløret for den direkte kontakt til KGB.
Debatten i de svenske aviser og på deres hjemmesider i kølvandet på Expressens afsløring har været intens – ikke hadsk, men til tider bebrejdende, og ordet "landsforræder" dukker da op flere steder i kommentarer.
At Guillou har været fascineret af kommunismen kommer ikke bag på de svenske læsere. Han er ud over sit forfatterskab kendt for spydige kommentarer fra venstrefløjen i samfundsdebatten. Men Guillous direkte kontakt til og arbejde for KGB har alligevel påvirket den svenske befolkning, oplyser Lars Linder, kulturjournalist og redaktør på Dagens Nyheter.
– Det fylder meget i debatten i disse dage. Mange undrer sig over, hvad det her betyder. Guillou har fået et hak i sin troværdighed som kommentator, siger Lars Linder.
Han lægger dog vægt på, at man ikke skal overdrive sagen, som ligger langt tilbage i tiden. Afsløringerne kommer ifølge Lars Linder ikke til at rykke ved hans forfatterskab.
– Hvis der ikke sker mere i denne sag, tror jeg, den siver ud og bliver glemt. Guillou vil altid huskes for Hamilton og Arn, siger han.
Læs anmeldelsen af Jan Guillous nye erindringsbog i Kristeligt Dagblad på lørdag.