Jeg blev operafan som 13-årig

Flemming Christensen er kendt som sognepræsten, der blev borgmester i Vejle for SF. Den bogaktuelle østjyde fortæller her om sit syn på opera og en oplevelse med en fransk mimer

 Jeg blev betaget omkring 13-årsalderen, og jeg har været en operafreak siden, fortæller Flemming Christensen. Her ses en scene fra Verdis Macbeth.
Jeg blev betaget omkring 13-årsalderen, og jeg har været en operafreak siden, fortæller Flemming Christensen. Her ses en scene fra Verdis Macbeth. Foto: EPA/MANUEL BRUQUE

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Jeg læser skiftevis nye bøger og genlæser klassikere. Den seneste klassiker, jeg har læst, er en bog, jeg holder meget af. Det er John Steinbecks ”Øst for Paradis”. Bogen beskriver en række principielle spørgsmål om skyld, og hvorfor vi bliver, som vi er. De mange store eksistensspørgsmål gør bogen interessant. Og så læser jeg lige nu Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog ”Dronningen af Saba & Kong Salomon”, som også virker rigtig god, men jeg er endnu ikke færdig med at læse den.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Ud over Bibelen er det Dostojevskijs ”Idioten”. Helt siden 15-årsalderen har jeg været ret vild med Dostojevskij og hele den verden af fantastiske beskrivelser, som hans bøger indeholder.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg har læst om og tænkt, at min kone og jeg skal se filmen ”Perlemorsknappen”, som jeg har læst nogle meget gode anmeldelser af. Vi ser seriøse film, og den her rammer ind i genren af kvalitetsfilm.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Det er store ord, men en af de meget store kulturoplevelser, jeg stadigvæk kan huske, var som gymnasieelev i Aarhus. Her så jeg den store franske mimer Marcel Marceau. Det var en fantastisk oplevelese, som jeg husker levende. Jeg kan stadigvæk se ham for mig, og hvor sublimt dygtig han var.

Han legede med bolde i luften, som ikke eksisterede, og fangede sommerfugle. Det var helt fabelagtigt at se, for han havde en mimik af en anden verden. Ellers er det primært opera, jeg husker som store oplevelser.

Hvilken koncert har du senest været til?

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har været til koncert. Men det har længe stået på min og min kones ønskeliste at høre Berliner Philharmonikerne, og senere i december skal vi til Berlin for at opleve dem. Vi har aldrig set dem live, og det glæder jeg mig meget til at gøre.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Man kan sige, at kulturen generelt fortjener en hel del mere opmærksomhed. Det er ikke noget, der prioriteres i de her år. Når den økonomiske krise rammer, og mange flygtninge kommer hertil, går det enten ud over de fattige eller kulturen. Det er mildest talt trist. Men sådan er det. Der er en politisk holdning til, at man kan tage penge fra kulturen og nødhjælpen, fordi der producerer borgerne ikke ret meget. Det er almindelig politisk kynisme.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Ja, det er der, for kultur er et meget bredt begreb, og der er masser, som ikke siger mig noget. For eksempel inden for musik bryder jeg mig stort set kun om klassisk musik. Jeg kan godt høre andet musik, men jeg kunne aldrig drømme om at gå ind og høre andet end klassisk musik.

Store dele af musikken har sin berettigelse, men det er bare ikke noget, der interesserer mig. Jeg blev betaget omkring 13-årsalderen, og jeg har været en operafreak siden. Det var ikke så almindeligt at blive i puberteten, hvor de andre lyttede til Beatles og Stones, men det sagde mig ikke så meget.

Jeg havde en musiklærer i folkeskolen, der på alle måder vakte min musikinteresse, og jeg husker stadig hendes gennemgange af ”Schuberts lieder” og forskellige operaer. Og den interesse, der blev født dengang, har holdt ved lige siden. Så det at lytte til klassisk musik hører til en af mine hovedinteresser.