Prøv avisen
Mit læseliv

Filminstruktør: Jeg bliver glad af at læse

Foto: Leif Tuxen

Livet er fattigt uden læsning, mener filminstruktøren Pernille Fischer Christensen

Det er vigtigt for mig at læse, for jeg kan mærke, at jeg bliver dårlig til at læse i perioder, hvor jeg ikke læser så meget, fordi jeg kun ser film. Og det føler jeg, at jeg bliver fattigere af.

Jeg bliver også decideret glad af at læse. Jeg bliver faktisk mere glad af litteratur end af film. Jeg elsker stilheden, der er forbundet med læsning, hvor man lader sig suge ind i et rum. Men jeg læste nok mere, da jeg var ung, end jeg gør i dag. Jeg voksede op i en verden uden Netflix.

Lige nu er jeg meget optaget af Leonora Christina Ulfeldt, og jeg har allerede været ”Jammers Minde” igennem mange gange, ligesom jeg har slugt en masse bøger, der handler om hendes tid. For det er meningen, at det skal blive til en tv-serie på DR.

Jeg læser også mange filosofibøger og filosofisk baserede bøger. For jeg er altid optaget af livets store spørgsmål, og i øjeblikket er jeg for eksempel i gang med Tor Nørretranders bog om Kant, og jeg har kæmpet i mange år med at læse Kierkegaard.

I år har jeg opholdt mig fire måneder i Berlin, og derfor har jeg også læst en del tyske bøger. Jeg har for eksempel læst Daniel Kehlmanns nye roman ”Tyll”, og den østrigske forfatter Thomas Bernhard er jeg også blevet meget optaget af. Men noget af det, der har gjort størst indtryk på mig at læse de seneste år, har været Svetlana Aleksijevitjs dokumentarromanserie ”Utopiens stemmer”. Især romanen ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” fra den romanserie gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg ikke kunne læse noget i tre måneder efter, fordi alt andet virkede fladt sammenlignet med den.