Overskud er det første ord, der synes at passe til det langskæggede, musikalske ordmenneske Mikkel Lomborg, der er bedre kendt i rollen som Hr. Skæg.
Findes du i virkeligheden!, siger han begejstret til barn nummer cirka 150, der gerne vil have hans autograf, og tålmodigt lader han barnet stave sit eget navn. J-O-H-A-N-N-E-S.
Sejt navn! Hvor gammel er du, Johannes?.
LÆS OGSÅ: Børneforsorgen. Kristne værdier bør påvirke det pædagogiske arbejde
6 år? Sig mig, har du spist klogepiller til morgenmad?, spørger Mikkel Lomborg, der har afbrudt sin travle sommer i Cirkus Summarum for at komme til pressevisning af sit kommende tv-program Skæg med ord.
LÆS OGSÅ: Læring om kristendom skal være sjov
Og han er altså så populær, at den lille hemmelige visning for pressen og de medvirkende børn i programmet hos produktionsselskabet Great House er vokset sig så stor, at omkring 200 børn står i kø for at stave deres navn for den skæggede stjerne.
Gennem sine tv-programmer, børnebøger og cder Skæg med tal og Skæg med bogstaver har han allerede lært tusindvis af danske børn at både tælle og genkende bogstaverne i alfabetet.
For Mikkel Lomborg lyser af en energi, der tydeligvis smitter af på børn og suger dem ind i programmerne, der samtidig er præget af et sprogligt overskud, der allerede har fået mange til at sammenligne hans medfølgende sange med Halfdan Rasmussens.
Man kan faktisk argumentere for, at Hr. Skægs ABC-sange sine steder er bedre.
Hvor Halfdan Rasmussen for eksempel nøjes med at skrive Q er et bogstav i alfabetet, man bruger det sjældent, men her kan du se det, vender Mikkel Lomborg det på hovedet og skriver Q skal man ku ku med henvisning til engelske og især grønlandske børn, der ikke kan klare sig uden at kunne Q. Og med de nye sange til Skæg med ord vil han forsøge at gå skridtet videre ved at hjælpe de danske børn til at lære at læse:
Vi tager udgangspunkt i alle de ord, der i forvejen findes på en børnetegning som sol, træ, hus og græs, mor, far og mig. For kan børnene først stave til de ord, de allerede kender og er trygge ved, er de godt nok tæt på at knække læsekoden, forklarer Mikkel Lomborg, da vi et par timer tidligere sidder i et af produktionsselskabets kontorer til et om nogle af de værdier, der præger tidens mest populære pædagog.
Selv uden for rollen som Hr. Skæg er han energisk som en tegneseriefigur, ligesom en pæn portion af det skæg, der er blevet hans varemærke, også er han eget.
Jeg er bamsen, der ikke kan tage hovedet af. På den måde har jeg aldrig fri. For jeg bliver genkendt alle vegne. Selv da jeg kom til København med toget klokken tolv i nat og lige ville købe en burger på McDonalds, kom der en familie med seks børn, der havde været i Tivoli og spurgte pænt, om de måtte tage et billede sammen med mig. Og det endte med, at jeg sad og skrev autografer til dem alle sammen, selvom jeg var træt. Men bagefter var jeg fyldt med energi. For i øjeblikket har jeg virkelig børnenes ører, og det er en fantastisk position, hvis man har noget på hjerte, og det synes jeg, at jeg har.
Mikkel Lomborg tøver et øjeblik og tilføjer så:
Det handler blandt andet om, at det er dejligt at lære, og at det er sejt ikke at vide noget, fordi man så trygt kan stille alle sine spørgsmål. For jeg tror på, at læring først og fremmest skal være ufarlig.
Mikkel Lomborg ved selv, hvad det vil sige, når læring er forbundet med angst. For sådan havde han det med tal, da han barn:
Det værste, jeg vidste, var, når vi fik besøg af min mormor, der var matematiklærer og altid lige skulle høre, hvor langt jeg var. For jeg kunne aldrig leve op til forventningerne. Tal var forbundet med angst for mig. Mens mine stilehæfter hurtigt blev fyldt ud, var mine opgavehæfter tomme i matematik. Min søde matematiklærers skuffelse var næsten det værste. Og da han til sidst satte sig på hug ved siden af mig med tårer i øjnene og sagde, at jeg altså blev nødt til at forsøge at lære det, hvis jeg ville blive til noget, tog jeg den fiasko ind som en del af min identitet og tænkte, at jeg aldrig ville blive til noget.
Anderledes talent havde han i dansk- og musiktimerne. Han kunne læse fra første dag, han begyndte i skole, og i musiktimerne kunne han lægge andenstemme til alle sangene fra højskolesangbogen. Men fiaskoen i matematik klæbede alligevel til ham i mange år, fortæller han.
Min barndom fyldte mig med følelsen af ikke at kunne leve op til forventningerne. Og min fiasko i matematiktimerne var billedet på det, men det begyndte egentlig allerede, da jeg blev født som en kæmpebaby på seks kilo og lignede en dreng på tre måneder. Og fordi jeg fortsatte med at være meget stor af min alder, satte de mig allerede i børnehave som 2,5-årig, ligesom jeg kom tidligere i skole. Men jeg kunne ikke leve op til forventningerne og følte mig i det hele taget meget forkert, mens jeg gik i folkeskole. Jeg drømte om at danse ballet og synge opera, hvilket ikke passede ind i det miljø, jeg voksede op i på Sydsjælland, så det var en kæmpe befrielse at komme på efterskole på Frederiksberg i København, hvor jeg fandt nye venner og ny selvtillid.
Her mødte han blandt andre vennen C.T.S. Reunert, som han stadig skriver sine sange sammen med. Men efter sin HF-eksamen havde han stadig ikke mod til at forfølge sit musikalske talent og sin store drøm ved at søge ind på Operaakademiet.
Frygten for ikke at leve op til forventninger sad stadig i mig, så jeg besluttede at tage pædagoguddannelsen i stedet for, fortæller Mikkel Lomborg, der også arbejdede som pædagog i mange år, inden han ved en tilfældighed blev brugt i et børneprogram, da deltagerne skulle gætte, hvem der havde et ægte skæg. Og det havde Mikkel Lomborg allerede dengang.
Da DR senere ville lave en dansk version af det svenske succesprogram Regne med skæg, huskede de mig og hev mig ind til casting. Og sådan fik jeg lov til at lave Skæg med tal, men det var i grunden en provokation for mig, at jeg netop skulle lave skæg med tal. Når tal altid havde været min forbandelse, mens jeg altid havde været vild med ord. Men netop derfor gjorde jeg en ekstra indsats for, at alle opgaverne skulle være så nemme, at børnene kunne svare på dem.
At det var dem, der var eksperterne. Og det har været vores filosofi siden. Men selvom vi faktisk allerede har overvejet at lave Skæg med matematik, lå Skæg med ord mere lige for. For jeg elsker ord. De er hjernens hænder, og siden jeg var lille, har jeg elsket at lege med ord, ligesom det også altid har været en fryd for mig at skrive sangtekster.
Hvem er du inspireret af?
Da jeg var lille, elskede jeg dansktopmusik, jeg kunne blive helt rørt af at lytte til de livsbekræftende melodier i radioen. Senere hørte jeg Leonard Cohen og Sebastian, og når det handler om børnesange, er det klart, at Povl Kjøller også er et forbillede for mig. Jeg er nok også lidt 1970er-agtig i min pædagogik, fordi jeg aldrig selv har dyrket den konkurrencementalitet, der ellers præger samfundet. Jeg synes altid, at det skaber en lidt akavet social situation efter et spil for både taberen og vinderen.
For selvom man siger tab og vind med samme sind, dyrker vi jo alligevel kun vinderen, og jeg vil hellere være med til at skabe et fællesskab omkring leg, der ikke skaber præstationsangst for de deltagende så kan andre tage sig af konkurrencerne. Og jeg vil også gerne være med til at fjerne folks frygt. For eksempel drømmer jeg hemmeligt om engang at lave en julekalender, der skal hedde Skæg med døden, fordi så mange børn er bange for døden.
Hvordan har du det selv med døden?
Jeg synes, at den er spændende, hvad enten der er noget efter den eller ikke. Og min idé, som måske er lidt for vild til DR, er, at serien skulle tage udgangspunkt i, at hovedreligionernes forestillinger om et efterliv og dødsriger var sande, og så skulle rejsen gennem dem beskrive hovedtræk i religionernes dødsriger og i bedste fald resultere i et mindre rødselspræget forhold til døden som eksitentiel omstændighed.
Jeg har selv været meget optaget af religion. Da jeg skulle konfirmeres, var jeg nok også den, der gik mest op i det, men jeg endte med at sige til præsten, at jeg ikke ville konfirmeres. For jeg syntes ikke, at det virkede rigtigt at markere sin tro med en materialistisk fest med gaver. Men siden har jeg studeret både Bibelen og Koranen. Da jeg var omkring tyve år gammel, gik jeg også i kirke hver søndag med min gode efterskolekammerat.
Vi tog en ny kirke hver søndag og gik med til kirkekaffen med de gamle damer for at tale om dagens tekst. Og sådan kom vi igennem Bibelen. Men jeg synes stadig, at det er underligt, at Bibelen mener, at vi er skabt i Guds billede. Det virker hovmodigt på mig. For jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skulle være mere guddommelige end kålormen. For den, synes jeg, er fantastisk!.
