Prøv avisen
Mit kulturliv

Ole Hyltoft: Tarzan lærte mig at være modig

Jeg fik en fornemmelse af, hvad mod og retfærdighed er, at det er muligt at gå op imod det, der synes umuligt, fortæller Ole Hyltoft om sit møde med Tarzan-bøgerne som barn. Billedet er fra filmen "Tarzan, the Ape Man" fra 1981. Foto: Ronald Grant Archive / Mary Evans

Som barn gjorde Tarzan-bøgerne stort indtryk på den bogaktuelle forfatter Ole Hyltoft, der har taget mange hårde kampe som debattør og bestyrelsesmedlem af DR

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er Thøger Larsens Udvalgte Digte. Thøger Larsen er sommerens digter i Danmark og har skrevet de to mesterværker: ”Du danske sommer jeg elsker dig” og ”Danmarks nu blunder den lyse nat”. Han evner at få sine indtryk af naturen og sine helt præcise iagttagelser omplantet til ord. Han opdager nogle ting, som ikke er opdaget før, og han er aldrig banal.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det er utvivlsomt Tarzan-bøgerne, som min far læste højt for mig, da jeg var barn. Når de gjorde så stort indtryk, var det dels fordi læsningen gav mig en nærhed til min far, og dels at der gennem bøgerne var en stor verden, der åbnede sig for mig med Afrikas jungle, det var erkendelsen af, at man kan komme til at opleve noget enestående, noget som på den ene side overskrider al fornuft, og som på den anden side også er fuldt forståelig for et barn. Jeg fik en fornemmelse af, hvad mod og retfærdighed er, at det er muligt at gå op imod det, der synes umuligt. For eksempel går Tarzan op imod den store gorilla. Jeg har også gennem mit liv været ude i nogle hårde kampe, og måske er det inspireret af Tarzan. Da jeg var omkring 10 år, læste min mor Hans Schefigs ”Det forsømte forår”. Den satte sig i mig og var med til at give mig en kritisk sans over for autoriteter.

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg vil gerne anbefale Kristeligt Dagblads læsere at tegne abonnement på nogle af koncerterne i DR Koncertsalen. Symfoniorkestret spiller som engle, og den 17. september dirigerer Nikolai Znaider Bruckners Symfoni nr. 9. Znaider er violinist, men han dirigerer også, og han er en af de største musikbegavelser, Danmarks nogensinde har fostret.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Da jeg var 15 år, så jeg en film i Strandteatret på Strandvejen i Hellerup, der handlede om komponisten Chopin og George Sands kærlighedsforhold. Jeg blev så fuldstændig henrevet begejstret for filmen og dybt betaget af musikken og den tragiske historie, at jeg besluttede mig for at blive pianist. Det blev jeg nu ikke, men min dybe respekt for den store kunst kom, efter at jeg havde set den film. Jeg gør også det bedste, jeg kan for at sige, at alle mennesker i Danmark skal have lov at opleve den bedste kunst.

Hvilken koncert har du senest været til?

Det var en koncert i maj med Danmarks Underholdningsorkester, det tidligere DR Underholdningsorkestret, der blev dirigeret af Adam Fischer. Orkesteret spillede med en eminent kraft og styrke, og det er en skændsel, at DR skilte sig af med det. Det viser den nuværende DR-ledelses manglende indfølingsevne i forhold til kunsten. Man skal ikke smadre noget, som er lykkedes så godt. Det skal man i stedet være lykkelig for.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Hele bogområdet trænger til et løft. Her kunne DR godt være med til at gøre noget for eksempel ved at genoptage de bogoplæsninger af for eksempel Johannes V. Jensens, Steen Steensen Blichers og H C. Andersens værker, som det var en selvfølge, at man kunne høre i radioen indtil for omkring 15 år siden. Der findes masser af disse fremragende oplæsninger, som min generation er vokset op med at have i ørerne.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Popmusik siger mig ikke noget. Den gennemsnitlige popmusik er ret ligegyldig og middelmådig. Man kan ikke høre, om det er lavet i Tyskland, England eller Danmark.