Steen Skovsgaard er blandt dem, der gennem årene har kæmpet for at give os et nuanceret syn på islam og religionsmødet. Han har selv skoen på som præst i Gellerup ved Århus, hvor folkekirkens medlemmer udgør en minoritet. Den foreliggende bog er resultatet af en studieorlov. Vi andre må være taknemmelige for, at han ikke bare brugte orloven til at studere, men også rundhåndet deler sin vidne og sine erfaringer med os andre.
Bogens titel »Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?« er simpelthen det spørgsmål, en ung muslim stillede Skovsgaard ved en paneldebat i 1995. Hvad svarede den nyudnævnte stiftspræst da? Han svarede »nåde« og blev ikke forstået. Det har imidlertid ikke fået Skovsgaard til give op. Bogen er en i grunden meget opmuntrende dokumentation af, hvad man må kalde en kæmpende menighed i Gellerup, hvor man helt bestemt forstår, at man ikke føler, at man kæmper med ryggen mod muren. Vist er det besværligt. Vist er Skovsgaard og hans menighed oppe imod en markant anderledes religion og kultur. Det spændende ved bogen er, at man virkelig fornemmer en dialog. For nu at bruge et par gammeldags gloser: Islam er en anfægtelse og en ansporing.
Skovsgaard refererer udførligt alle de tiltag, man har foretaget i Gellerup. Det et både spændende og underholdende, fordi han har sans for anekdoter. Han kan samle, hvad der i grunden er kulturelle og teologiske modsætninger i korte rids af situationer og replikker, der siger mere end mange teoretiske udredninger. Og selv er han nok blevet radikaliseret i sin forkyndelse og teologiske tænkning. Han vil have en mere direkte forkyndelse - også om dommedag. Han vil troens lunkenhed til livs, hvor - som det prægnant hedder - opfattes som en »stor, varm og blød bamse, som dybest set er ligegyldig og ligeglad med, hvad vi gør, eller hvordan vi forvalter og lever vort liv«. Derfor fastholder han over for muslimernes understregning af, at Gud er stor, at »Gud er større! Lang større end muslimerne tror! Langt større end vi kristne tror!«
Altså en overtrumfning af muslimens tro? Nej, så enkelt er det ikke. Når kristne ikke uden vider bare istemmer, at Gud er stor, har det andre årsager: »Man kan som kristen ikke nøjes med at sige, at Gud er stor og betyder alt for mig. Man må aldrig løfte Ham over eller gøre Ham større end sin næste«.
Og så anekdoterne? Det er en guldgrube. Herlig er beretningen om, hvordan en norsk præst og Skovsgaard i København deler en taxa til hotellet fra et møde om kristendom og muslimer. Taxachaufføren var mørkhåret og talte dansk med udenlandsk accent. Som afslutning på samtalen siger den norske præst til den formodede muslim: »Nå, vi ses kanske en anden gang, Insjá'Allah«, hvad der får chaufføren til at råbe efter ham: »Det skal du sgu' ikke sige til mig. Jeg er græsk-ortodoks kristen!«
Afsluttende kortlægger Skovsgaard moskeer i Europa og redegør for filosofiprofessoren Tariq Ramadans europæiske udgave af islam, som han er dybt skeptisk over for, idet han citerer franske præster for, at hvor Tariq Ramadan har været, »blev de muslimske kvinder tilslørede og mændene fik langt skæg«!
Men Skovsgaard er ikke pessimist. For ham at se er religionsmødet ikke en konference, hvor det gælder om nå frem til et kompromis. Afslutningsvis vender han igen tilbage til den unge muslims spørgsmål og skitserer et nyt svar: »Jeg kan tilbyde dig et møde med Gud« og føjer til: »Jeg tror og mener at have erfaret, at religionsmødet aldrig bare er et møde mellem religioner og mennesker. Det er dybest set et møde med den treenige Gud.« Anmelderen kan kun anbefale denne fremragende lille bog. Den skjuler bestemt ikke vanskelighederne. Men den er båret af en vilje til at forstå og samtale, fordi forfatteren selv er overbevist om at have noget at bidrage med. Den overbevisning forplanter sig undervejs til læseren
Steen Skovsgaard: Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 120 sider.. Kr. 168. Unitas Forlag.