På mit natbord ligger stakke af bøger, jeg endnu ikke har fået læst, er i gang med at læse, eller som jeg lige skulle slå op i. Jeg har det generelt sådan med bøger, at jeg hellere indkøber for mange end for få, men jeg kan også godt se, at jeg skal blive ret gammel, hvis jeg skal nå at komme igennem alt det, jeg allerede har.
Jeg skal bare have et lille stikord, så går jeg i reolen og henter en bog. For eksempel skulle jeg lige tjekke op på den samtale, præsten og lægen har i Kaj Munks ”Ordet”, fordi jeg kom til at diskutere den scene med én for nylig. Det gav mig alligevel meget at læse den igen – det er jo helt tydeligt, at præsten svigter. Han viger udenom gang på gang og forsømmer sin opgave, at forkynde evangeliet.
Jeg kan godt lide at sidde og læse i min stue, hvor der er godt lys, og hvor jeg kan løfte blikket mod fuglene i haven.
Min skønlitterære yndlingsforfatter er Herman Bang. Jeg begyndte at læse ham i en tidlig alder, før mine forældre nåede at gribe ind. Alene sidste måned genlæste jeg ”Ludvigsbakke” og ”Tine”. Herman Bang kan i ganske få replikker og udsagn beskrive et menneske langt ind under huden. Han behøver få ord. Og så har han en stor omsorg for de kvinder, der har måttet slide sig gennem tilværelsen.
Jeg mener, man kan lære lige så meget af at læse skønlitteratur, som man kan af at læse faglitteratur. Jeg bliver hele tiden klogere på menneskene. I dag diskuterer vi tvangsægteskaber, men når vi gør det, så glemmer vi, at sådan var virkeligheden altså herhjemme for kun 100 år siden, på Herman Bangs tid. Jeg kender kvinder, som havde forældre, der passer på de historier.
Jakob Knudsen er en af dem, jeg heller aldrig slipper. Han er meget optaget af forholdet mellem samfundets lov og samvittighedens lov, og som tidligere politikvinde er det noget, der optager mig meget.
Jøden Amos Oz’ ”Judas” har jeg lige læst, og jeg tror, jeg skal i gang med Milan Kunderas behandling af Jerntæppets fald. Jeg læser meget, men man kan ikke sige, jeg er altædende. Jeg læser ikke romanblade og tyndbenet sjask. Jeg læser kvalitet, ofte bøger jeg har fået anbefalet eller selv fornemmer er gode.
Jeg ødelægger konsekvent bøgerne, streger pointer under og skriver notater med blyant i dem. At læse ordentligt er også at være i diskussion med bogen og forfatteren. Hele tiden.