DR-vært: Jeg samler op på de moderne klassikere

Knausgård og Yuval Noah Harari er blandt P1-værten Carsten Ortmanns favoritter

Jeg er ikke sådan en, der har en bestemt god stol med læselampe, som jeg altid slår mig ned i, når jeg skal læse. Jeg læser alle vegne. Det kan være i sengen om aftenen eller hængende ind over spisebordet.
Jeg er ikke sådan en, der har en bestemt god stol med læselampe, som jeg altid slår mig ned i, når jeg skal læse. Jeg læser alle vegne. Det kan være i sengen om aftenen eller hængende ind over spisebordet. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Når man som jeg er så privilegeret at have et arbejde, der samtidig er min meget store interesse, så falder lyst- og pligtlæsning let sammen. En tekst, som jeg som udgangspunkt har valgt som lystlæsning, kan let ende med at blive idéer til radioprogrammer. Og på samme måde kan temaer, kilder eller gæster i radiostudiet anspore mig til at læse mere inden for samme emne i min fritid. Det er nok meget sigende for mine læsevaner, at det hele flyder lidt sammen.

Lige nu er jeg, af ren lyst, gået i gang med læse norske Karl Ove Knausgård. Fem år efter alle andre. Jeg har læst første bind af ”Min kamp” og kan godt lide Knausgårds livtag med det moderne mandeliv. Det er godt skrevet, men det ligger også i hele autofiktionsgenren, at det er navlepillende og detaljerigt. Jeg har det ikke sådan, at jeg nu absolut må sluge de andre fem bind også, men jeg vender nok tilbage til ham igen, når jeg har læst noget andet.

For nylig har jeg læst Yuval Noah Hararis ”Sapiens”, som jeg var rigtig glad for. Jeg havde på forhånd hørt, at han gav et overblik over hele menneskehedens historie på 500 sider, og tænkte: Lad mig komme i gang med ham. Jeg har også hans to opfølgninger stående, og dem glæder jeg mig til at kaste mig over.

Der er jo helt vildt mange bøger, der står og venter, men jeg kan mærke, at jeg i stigende grad er interesseret i at samle op på de moderne klassikere. Jeg har blandt andet læst Jonathan Franzens ”Korrektioner” og vil gerne læse mere af ham. Ligesom jeg gerne vil læse Murakami, Paul Auster og William Gibson. De skriver typisk langt, og man kan godt komme til at opfatte bøgerne som en mur af ord, der tårner sig op foran en. Så gælder det bare om at tage en bid ad gangen. Eller variere med lyrik.

Selv kan jeg godt få det sådan, at nu trænger jeg lige til at læse et digt. Det kan være digte af Naja Marie Aidt, Olga Ravn eller Inger Christensen. Lyrik nyder jeg på grund af dens sproglige fortætning. Musiknørderi er også mig. Jeg har for nylig læst Talking Head-sangskriveren David Byrnes bog ”How music works”, for jeg er en kæmpe fan af det band.

Jeg er ikke sådan en, der har en bestemt god stol med læselampe, som jeg altid slår mig ned i, når jeg skal læse. Jeg læser alle vegne. Det kan være i sengen om aftenen eller hængende ind over spisebordet. Togrejser er god læsetid for mig. Jeg tager jævnligt den tre timer lange tur mellem Aarhus og København. Her nyder jeg, at jeg ikke behøver at forholde mig til andre, men kan fordybe mig i en bog.

En god fortælling er dog for mig ikke begrænset til litteraturen. Det kan lige så godt være en podcast eller en tv-serie. Læsning, lytning eller sening opfatter jeg som en del af det samme behov for og sult efter gode historier.