Forfatter: Jeg savner den jomfruelige læseglæde

Den bogaktuelle forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen mindes, da hun som barn, efter sengetid, lå med en lommelygte under dynen og læste Jules Verne, Dumas og Tolkien

Forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen slutter som regel sin dag af med at læse.
Forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen slutter som regel sin dag af med at læse. Foto: Robin Skjoldborg.

Jeg slutter som regel dagen af med at læse. I virkeligheden ville jeg gerne læse, som jeg læste, da jeg var barn og teenager. Når jeg skulle sove lå jeg med en lommelygte under dynen, for jeg kunne ikke stoppe med at læse. Jeg læste i døgndrift på mit barneværelse.

Dengang var det Jules Verne, Alexandre Dumas og Tolkien, men jeg gik også tidligt i gang med Dostojevskij og andre voksenklassikere. Den jomfruelige læseglæde, jeg havde dengang, er desværre gået lidt tabt grundet mit professionelle arbejde som forfatter og anmelder for Politiken. Jeg læser bøgerne med et andet blik, et fagligt blik, og det ødelægger læseoplevelsen en smule.

Jeg har altid et par bøger liggende på mit natbord.

Lige nu ligger der tre forskellige: Stephen Kings ”It” (Det onde), der lige er blevet genudgivet, og som jeg aldrig har fået læst før, den monsterlange fantasyroman for voksne ”En konges vej” i Brandon Sandersons serie ”Stormlysfortællingerne” og Tomas Espedals ”Gå”, som jeg gerne tager med mig i S-toget. S-toget er et af de steder, jeg virkelig får læst. Jeg bor syd for Køge, så hver gang jeg skal til møde i København, har jeg 45 minutter i et S-tog, som giver et perfekt sted og tidsrum til at dykke ned i en bog. Jeg har bevidst valgt en mobiltelefon, der ikke kan gå på nettet, så jeg sikrer at bruge tiden på at læse bøger. Internettet er en forbandelse, der forstyrrer ens evne til at fokusere og koncentrere sig. Det med at fordybe sig i en bog i toget i stedet for at kigge ned i telefonen og multitaske er desværre noget, der er ved at gå tabt.

Jeg kan godt lide forfattere, der beskæftiger sig med fantastiske genrer, meget bredt forstået. Jeg kan særligt godt lide Margaret Atwoods dystopier, men også Neil Gaiman, der skriver originale, til tider uhyggelige romaner bygget på myter og eventyr. Jeg er glad for Stephen King, som bruger gysergenren mesterligt til at fortælle om menneskets indre dæmoner, og Marion Zimmer Bradley, der har skrevet stærk feministisk fantasy, så som ”Tågerne omkring Avalon”.

Samtidig ved jeg, at det ofte er, når man læser noget andet, end man plejer, at man får de uventede og helt store læseoplevelser. Det oplevede jeg med romanen ”Jord” af David Vann. Den handler om en spiseforstyrret, new age-besat ung mand, som bliver domineret helt ned i gulvbrædderne af sin mor. Den er stemningsfuld og uhyggelig på sin egen måde, men noget helt andet end det, jeg plejer at læse. Det gjorde, at jeg virkelig sad tilbage med en wow-følelse.