Prøv avisen
Interview

Kasper Holten: Jeg slås med tanken om, at vi skal dø

Efter seks år som operachef på Royal Opera House i London har Kasper Holten (th.) lagt chefjobbet bag sig. Hans sidste forestilling var Richard Wagners ”Die Meistersinger von Nürnberg”, som han har arbejdet på sammen med stjernedirigenten Antonio Pappano. Foto: Clive Barda/Royal Opera House

Som operachef er Kasper Holten vant til at tage fat i livets store spørgsmål på scenen. I en alder af 43 år lægger han nu chefjobbet på Royal Opera House i Londons Covent Garden bag sig, fordi børnene skal vokse op i Danmark

Stående bifald tilsat et par buhråb.

Sådan var afskeden fra publikum på Royal Opera House i Londons Covent Garden.

Her spiller for tiden Richards Wagners ”Die Meistersinger von Nürnberg”, der er den sidste opera, som Kasper Holten har sat op på operaen i London – i hvert fald i rollen som operachef.

De sidste prøver var intense, og det er på vej fra et sæt prøver til det næste, at Kristeligt Dagblad møder Kasper Holten i et lille mødelokale bag teaterdirektørens private boks i operahuset.

Operaens vidunderdreng er nu blevet 43 år. Afslappet i en sort T-shirt går han direkte til spørgsmålene – uanset om de handler om de store linjer i opera eller de mere private.

Fremtiden byder på en række operaer, herunder en udgave af Susanne Biers film ”Brødre”, som er del af programmet i Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. I den anden boldgade er en tilbagevenden til musicals med en helt ny opsætning af ”Book of Mormon” på Det Ny Teater i København. Musicalen handler om unge mormoner, der kommer til Afrika for at missionere.

”Jeg synes, ’Book of Mormon’ er en sjov og knivskarp forestilling. Og meget relevant i sin kritik af mennesker, der tager religion lidt for alvorligt,” siger Kasper Holten.

De rejser helt naturligt spørgsmålet om hans eget forhold til tro.

”Jeg er ikke et troende menneske. Det er mange år siden, at jeg har kunnet finde det i mig selv. Og det er ikke fordi, at jeg ikke vil. Det findes bare ikke i mig,” fortsætter Kasper Holten.

Han taler i stedet om sin grundindstilling i livet, som både på jobbet og privat handler om at skabe mening i øjeblikket.

”Vi skal være gode til at gribe meningen i livet her og nu i stedet for at vente på den i en transcendens bagefter. Og så skal vi samle på lykkelige øjeblikke. Men kan ikke bestille de lykkelige øjeblikke, men man kan prøve at skabe forudsætningerne for dem. Når det er sagt, så det klart, at det at få børn bringer i sig en del mening med sig, og derfor er den jagt efter mening blevet mindre de seneste år,” siger Kasper Holten om børnene på henholdsvis ét og fire år.

Selv uden en tro tumler han fortsat med de store spørgsmål.

”Generelt slås jeg som andre mennesker med den tanke, at vi skal dø, at tingene har en tidsbegrænsning. Det har jeg det stadig svært med. Og det er en rød tråd i det, jeg laver, hvordan tackler vi det med, at vi en dag ikke er her længere,” fortæller Kasper Holten.

Han har nu sluppet chefjobbet efter over 16 år i først København og sidst London. Egentlig ville han gerne være blevet længere i London, men til trods for, at den ældste kun er fire, er hun nu efter britiske forhold klar til skole.

”London er en spændende og fantastisk by, hvor du møder folk fra hele verden, men det er ikke nogen særlig børnevenlig by, medmindre du bor meget langt væk fra centrum. Og så ville jeg aldrig nogensinde være hjemme. Så det var vores valg, at de skal bo i København,” fortæller Kasper Holten.

Når han gør status over de næsten seks år i London, så indrømmer han gerne, at der både har været store triumfer, men også opsætninger, hvor publikum har reageret voldsomt med buhråb.

”Der har jeg det personligt ubehageligt. Jeg vil helst have, at de råber bravo. Men selv det, at folk går nok op i opera til, at de kan finde på at buhe, er fantastisk. Og hvor mange virksomheder i verden ville ikke give deres venstre arm for, at et publikum var så engageret?”, spørger han retorisk.

En af de store kontroverser i hans tid var opsætningen af Rossinis ”Wilhelm Tell”, hvor han end ikke selv var instruktør. I tredje akt er en scene, hvor der i teksten står, at de østrigske officerer tvinger de schweiziske piger til at danse for sig, mens de lokale bliver rasende.

”Så instruktøren valgte at tage denne opera og sige, at det er voldsomme sager. Og når besættelsesmagtens officerer tvinger lokale piger til at danse med sig i krig, så er det ikke noget hyggeligt og pænt, så er det seksuel vold. Det finder sted i krige over hele verden i dag. Og jeg synes ikke, at vi gør voldtægtsofre en tjeneste ved at vende øjnene væk fra det, glorificere det, eller gøre det sødt og romantisk,” fastslår Kasper Holten, der ligesom instruktøren var overrasket over den reaktion, for stykket var ikke tænkt som en provokation. Men reaktionerne har ikke afskrækket ham.

”Jeg er en stor fortaler for, at operaen har en relevans,” siger Kasper Holten, som nu har lagt chefjobbet bag sig for, med egne ord, ”at brede skyklapperne ud”.

Næsten alle, der kan krybe og gå, er med på scenen i den drømmeagtige sekvens, der slutter anden akt i Kasper Holtens opsætning af ”Die Meistersinger von Nürnberg”. Centralt er den walisiske basbaryton Bryn Terfel i rollen som Hans Sachs. Foto: Clive Barda/Royal Opera House