Bibliotekarer. Det er sådan nogle hornbrilleklædte typer, der tusser rundt med rullevogne og sætter bøger på plads. Eller hvad?
De fleste af nutidens bibliotekarer vil nok kalde det en fordom og sige, at de laver meget andet end at sætte bøger op på hylden. På et bibliotek arbejder i dag også andre end bibliotekarer, og modsat findes der bibliotekarer mange andre steder i samfundet end på det gode gamle folkebibliotek.
Det er nogle af bevæggrundene for, at bibliotekarernenes fagforbund, Bibliotekarforbundet, har sat sig for at finde et nyt navn. I foråret blev der nedsat en ”navnetænketank”, der lige nu roder med, hvordan et nyt navn kunne lyde, og til næste sommer skulle et nyt navn gerne være på plads.
Medlemstallet i Bibliotekarforbundet har været faldende de senere år, fordi en del medlemmer er gået på pension. Samtidig har Danmarks Biblioteksskole skiftet navn flere gange de senere år, først til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), og dernæst til Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet, og det er også med i overvejelserne omkring et navneskifte, lyder det fra Bibliotekarforbundets formand Tine Segel.
Navneskiftet har dog også fået kritikere til at spørge, om man ikke kaster barnet ud med badevandet. For eksempel skriver et af forbundets egne medlemmer på Facebook:
”I en tid med varm luft og store floskler synes jeg, det er utroligt befriende, at navnet afspejler indholdet. Jeg er bibliotekar. Bibliotekarforbundet er et godt navn,” lyder det.
Også Kresten Schultz Jørgensen, kommunikationsrådgiver i firmaet Oxymoron, er skeptisk. Til altinget.dk siger han, at Bibliotekarforbundet er ude i en ”ekstremt risikabel leg”, fordi han mener, ”bibliotekar er et af de stærkeste ord i det faglige Danmarks ordbog”.
Tine Segel, hvad er der galt med ”Bibliotekarforbundet”?
”Bibliotekar” er en titel med høj troværdighed, som mange af vores medlemmer især på biblioteker bruger. Men vi er et forbund for medlemmer med mange andre titler og som forbundsnavn kan det derfor virke ekskluderende. Der er for eksempel rigtig mange, der er uddannet på det, der engang hed Danmarks Biblioteksskole, som i dag arbejder andre steder end på biblioteker.
Hvad er det for mennesker, I gerne vil favne?
Vi siger jo, at vi forener mennesker, der arbejder systematisk med viden, information, data og kultur. Det kan man gøre både i det private og det offentlige og under mange forskellige titler: som bibliotekar, men også informationsspecialist, system manager, records manager, gdpr-ansvarlig eller data protection officer.
Men kunne de ikke bare være medlem af et andet forbund?
Hvorfor skulle de det? Jeg var selv it-projektleder, før jeg blev formand i Bibliotekarforbundet på fuld tid. Jeg har altid syntes, det var fantastisk at få faglig sparring og være i et fællesskab her.
Et af jeres medlemmer siger på Facebook, at vedkommende er enig i et navneskifte, fordi ”I ikke længere kan spejle jer i en fælles bibliotekaridentitet”. Ser du det også sådan?
En af grundene, til at vi drøfter navneskiftet, er, at det også kommer fra medlemmerne. Bibliotekarforbundet fik i sin tid sit navn, fordi der var flest bibliotekarer med ansættelse på bibliotekerne i forbundet. Men den virkelighed er ved at ændre sig.
Er du ikke bange for, at forbundet er med til at gøre, at selve titlen ”bibliotekar” uddør?
Nej. Titlen har eksisteret i flere hundrede år og funktionen i flere tusinde år. Vi organiserer fortsat bibliotekarer sammen med informationsspecialister og kulturformidlere. Der er masser af vores arbejde, der stadig tager udgangspunkt i bibliotekerne. Der er for eksempel vildt meget bibliotekspolitik på mit bord p.t. Men ud over det er vi i en tid, hvor spørgsmål om data, information og oplysning fylder meget. Viden er magt, og det felt arbejder vores medlemmer i med stor respekt for de etiske perspektiver i det.
Kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen peger over for Altinget på, at det er en risikabel leg, fordi bibliotekar-”brandet” er så stærkt, og der er flere af jeres medlemmer, der også på Facebook peger på, at I ligger højt på troværdighed ligesom jordemødre og sygeplejersker. Hvorfor ændre på det brand, I har?
Vi ændrer ikke bibliotekarernes brand eller troværdighed ved at ændre forbundets navn. Den troværdighed handler jo om, at når danskerne går på folke- eller forskningsbiblioteker, så møder de ansatte, der altid er parate til at hjælpe og ser det som deres fineste opgave at sikre fri adgang til viden og information. Vi er en del af en lokal nerve i de mindre samfund, hvor biblioteket er et centralt sted. Det kommer vi ikke til at pille ved. Vi kommer til at kæmpe for bibliotekarerne, men vi skal også have noget volumen for at kunne gøre det.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det for nylig i sin tale ved Folketingets åbning for ”en helt unødvendig fremmedgørelse” at man eksempelvis omdøber et skolebibliotek til et ”pædagogisk læringscenter”. Hvorfor ikke bare vælge et enkelt navn, som alle forstår?
Måske er det slet ikke retvisende at kalde det pædagogiske læringscenter for et skolebibliotek, fordi opgaverne for de pædagogiske læringscentre er anderledes. Jeg synes grundlæggende, man skal kalde ting det, de er. Bibliotekarer bliver ved med at være bibliotekarer, og vi bliver ved med at være et forbund for dem, der arbejder systematisk med at organisere viden, datainformation, og kultur.
Tror du selv på, at I finder noget, der er lige så stærkt.
Det kommer an på, hvad man mener med stærkt. Vi vil ikke have et navn, der er bundet stærkt op på én profession. Er man dommer, er man også medlem af Djøf, og er man geolog, er man medlem af Magisterforeningen. Vi vil gerne have et navn, der står for det, vi arbejder med, og som medlemmerne kan se sig indeholdt i. Jeg synes ikke altid, Bibliotekarforbundet er et stærkt navn, når jeg er ude i byen. Det vækker et billede af folk, der sætter bøger på plads. Alt, hvad medlemmerne ellers laver, får jeg kun sjældent lov til at komme ind på.
Kunne du forestille dig, at I fik et engelsk navn?
Umiddelbart nej.