Prøv avisen

Jeg tror på inspirationen

Komponisten Bent Sørensen går altid til prøverne, hvis han selv skal overvære en koncert med et af sine værker. Her er han i engelske Huddersfield, hvor tre forskellige trioer får de sidste bemærkninger med, før de opfører tre værker, som til anledningen er vævet sammen til et ”Skyggespil”. – Foto: Bjarne Nørum.

Komponisten Bent Sørensen vil favne den klassiske scene bredt. Internationalt er der stor efterspørgsel både i form af bestillinger på nye værker og festivaler, der sætter fokus på hans værker

Ordrebogen er fuld hos Bent Sørensen. Den klassiske komponist er tilmed i den situation, at han selv kan vælge, hvilke projekter der er kunstnerisk mest udfordrende. For nok er der tale om kunst. Men der skal også være aftager af kunsten.

Jeg kan ikke sige ja til alle de bestillinger, jeg får. Men jeg siger ja til det, jeg har lyst til. Og jeg sidder ikke bare og skriver til skrivebordsskuffen for så bagefter at spørge, om der er nogen, der vil spille det. Det er mange år siden, fortæller Bent Sørensen.

LÆS OGSÅ: Klassisk musik i spændet mellem strygetrio og lydbilleder

Ordrebogen tæller blandt andet en strygekvartet, som er en sambestilling fra orkestre i Tyskland og England, samt en klarinetkoncert fra Holland. Men han arbejder eksempelvis også sammen med forfatteren Knud Romer på et korværk om alzheimer til DR Pigekoret.

De store bestillinger kommer ofte fra udlandet. I Danmark er det sværere at få pengene, erkender Bent Sørensen.

Kristeligt Dagblad møder komponisten i engelske Huddersfield, som er den seneste internationale festival, der har sat fokus på hans musik.

Han var udnævnt til composer in residence eller huskomponist for årets udgave af den internationalt anerkendte musikfestival for samtidig klassisk musik i byen.

Titlen betyder ikke, at han sad på festivalen og komponerede, men at en lang række af hans værker bliver opført.

Her er fokus på musik, jeg har skrevet de seneste tre, fire, fem år. Det er en mulighed for at få et mere retrospektivt billede af, hvad man har lavet. Det er som en maler, der får en udstilling på et galleri, hvor folk kan komme og se de seneste fem års arbejde. Man kan også selv få nogle tanker om, hvad man går og laver, når man hører meget af det på en gang, fortæller Bent Sørensen, som også har givet en lang række interview og holdt masterclass med de komponiststuderende på byens universitet, hvor han har kommenteret deres værker.

Selv er den nu 53-årige komponist et etableret navn på den klassiske scene, hvor han fik sit gennembrud midt i 1980erne. Siden er det blevet til en lang række værker for alt fra solister, orkester og opera til senest installationsværker.

Der er en klassisk scene, og så er der en mere eksperimenterende. Jeg vil gerne være med begge steder. Jeg vil gerne skrive de forkromede bestillinger til fine solister rundt om i verden, og så vil jeg gerne arbejde med noget, der for mig er lige så forkromet, nemlig et eksperimenterende ensemble, hvor vi er nede i undergrunden og ikke rigtigt kan tale om klassisk musik, men hvor man prøver grænser af, forklarer Bent Sørensen. Han har eksempelvis skabt værket Suadades Inocentes i samarbejde med kuratoren Anna Berit Asp Christensen. Stykket er for tre mandlige sangere, guitar, akkordeon og otte højttalere.

Lydene fra højttalerne er kvindestemmer, som Bent Sørensen selv har været ude at optage. Et andet eksempel er installationsværket Sneklokkerne.

Her optog jeg klangen af otte kirkeklokker langs Hærvejen og satte dem ind i kormusik, som ensemblet Theatre of Voices sang. Jeg er optaget af kirkeklokker, men man hører dem for sjældent, udtaler Bent Sørensen.

Netop samarbejdet med andre kunstnere er noget, som Bent Sørensen værdsætter. Men musikken bliver stadig til ved klaveret enten i lejligheden i København eller huset på landet, hvor tonerne fældes ned på nodepapiret med blyant.

At komponere og skabe kunst handler om det, der er inde i en selv. Men nogle gange kan samtalen med andre grave noget op nedefra, og det er typisk ens venner. Hvis de samtidig er gode kunstnere, så får man en masse forærende, understreger komponisten, der henter sin inspiration fra sit liv.

Jeg tror på inspiration. Jeg tror, vi alle har en eller anden form for dna inden i os, som ikke bare er fysisk, men også psykisk. Og for nogle af os er det nødvendigt at udtrykke det på en eller anden måde. Det er ikke noget med, at man pludselig ser en bygning eller læser en bog og bliver inspireret af det. Det sker kun, hvis der allerede er nogle elementer. Så påvirker det en, hvis man ser et billede eller læser en sætning, forklarer Bent Sørensen med den tilføjelse, at musik på en gang er abstrakt og udefinerbar og samtidig konkret, fordi hvert menneske skaber sine egne billeder til musikken.

Han har ligeledes udviklet et tæt samarbejde med en række musikere, og ikke mindst ensemblet Scenatet, for hvem han med støtte fra Statens Kunstfond er huskomponist, og dermed har mere frie hænder end ved udenlandske bestillinger på orkesterværker.

Det er vigtigt for en komponist at have musikere, man stoler på, og som forstår ens musik, nærmest før den er skrevet, fremhæver Bent Sørensen, der både arbejder på værker til opførelse i baggårde, koncertsale og kirkerum.

Den næste cd er med koret Ars Nova og Paul Hillier, der indspiller mit rekviem. Det er et underligt fragment af et rekviem, hvor min nye musik smelter sammen med musikken fra den tidlige renæssancekomponist Johannes Ocke­ghem, fortæller Bent Sørensen.

Han tilføjer, at han elsker at gå i kirke, men sjældent kommer i åbningstiden.

Jeg har været meget inspireret af den katolske og renæssancens vokalpolyfoni, siden jeg gik på konservatoriet. Der er en del, der er blevet hængende fast. Derfor skrev jeg dette værk som et kirkeligt værk, fortsætter Bent Sørensen, som også har skrevet en lille sats til Grundtvigs Alle mine kilder til en koncert i januar og dermed illustreret spændvidden fra klassisk til meget moderne musik.