Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kultur

Ung kunstner: ”Jeg vil gerne vise, at mennesket er noget værd i sig selv”

Tøjet er en del af Hannah Toticki Anberts kunstserie ”Sakralt arbejde”, der består af arbejdstøj, der er sammensat på nye, absurde måder. Til højre ses værket ”A Walk in the Park”. – Foto: Astrid Kjær og David Stjernholm/Arken

Hannah Toticki Anbert er en af 10 unge kunstnere, der er med på Arken. Hun griber tilbage til Martin Luther i sin iscenesættelse af vor forhold til arbejdet

Er arbejdet danskernes nye religion?

Det er et af de spørgsmål, der tages op i Arkens nye udstilling med navnet ”Ung dansk kunst. Samfundsprognoser”. På kunstmuseet i Ishøj uden for København kan de besøgende dykke ned i forskellige bud på, hvordan det egentlig står til med det samfund, som vi lever i. Det gør de inden for tre forskellige temaer: arbejdsliv, tilhørsforhold og klima.

Alle kunstnerne bag udstillingen er født i samme årti, 1980’erne, og én af dem er Hannah Toticki Anbert, der har værker med inden for temaet arbejdsliv. Hun er den kunstner, der har sat spørgsmålstegn ved, om arbejdslivet har fået en næsten religiøs status i nutidens Danmark.

”Jeg har en oplevelse af, at jeg og alle omkring mig har ret travlt, og at det bliver betragtet som underligt, hvis man ikke har det. Jeg opfatter også arbejdet som noget, der er en central del af det, der skaber mening i livet. I forbindelse med at udarbejde mine værker har jeg læst mig ind på arbejdslivets historie og undersøgt den lutherske kulturarv. Da Martin Luther (1483-1546, red.) oversatte Bibelen, brugte han det tyske ord ’beruf’ for arbejde. Det betyder både arbejde og kald, og jeg tror, at det er en af grundene til, at arbejde har en så stor betydning i vores kultur. De to ord er smeltet sammen,” siger Hannah Toticki Anbert, der er født i 1984 og blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2016.

Hannah Toticki Anbert mener også, at det er vigtigt at debattere arbejdskulturen og tage den op til revision.

”Jeg tror, at mange oplever det ikke at være i arbejde som et kæmpe tab, og at man ikke er en gyldig del af samfundet, hvis man ikke producerer til det. Man er værdifuld, fordi man producerer. Der er nogle etiske problemstillinger i det, og jeg vil gerne vise, at mennesket er noget værd i sig selv,” siger Hannah Toticki Anbert.

Flere af Hannah Toticki Anberts værker har fundet vej til udstillingen, heriblandt værket ”A Walk in the Park”, hvilket både kan betyde ”en gåtur i parken” eller være en henvisning til noget, ”der er så let som ingenting”. ”A Walk in the Park” består af en cirkel, der er hævet en halv meter over jorden og er belagt med græs. Det er et billede på den mest effektive, minimale form for rekreation, hvor man kommer sig efter arbejdslivets pres. Værket tematiserer blandt andet, hvordan livet i dag tilrettelægges omkring arbejde.

Og det er netop undersøgelser som Hannah Toticki Anberts, udstillingen rummer, fortæller kuratoren bag den, Dea Antonsen. Udstillingen præsenterer ikke ét budskab, men derimod alsidige værker og kunst- nere, der kommer med deres forskellige bud på samfundsproblematikker i dag.

”Vi har ønsket at vise en række kunstnere, der er uddannet fra Kunstakademiet inden for de seneste år, som eksperimenterer, leger og skubber kunstens formsprog i nye retninger. De er både udvalgt for deres nytænkende visuelle udtryk, og fordi de har noget på hjerte i forhold til, hvilke værdier vores samfund skal bygges op omkring. Udstillingen præsenterer både kritik og modspil til status quo, men også sprækker af håb og drømme om nye muligheder for fremtidens fællesskaber,” siger Dea Antonsen.

Og samfundskritik er ikke fremmed for den generation, der har værker med på udstillingen, fortæller Maria Kjær Themsen, der er kunstredaktør på dagbladet Information.

Derimod mener hun, at temaet arbejdsliv ikke nødvendigvis er et typisk emne eller en stor tendens i samtidskunsten.

”Udstillingen er ikke en generationsudstilling. Den viser en lille del af en mangfoldig generation, hvor der generelt er fokus på samfundsudviklingen. ’Ung dansk kunst. Samfundsprognoser’ imødekommer også to tilbagevendende kritikpunkter i forhold til samtidskunsten. Det er, at den enten er for visuelt underlig og svær at tyde eller for tydelig i sit politiske budskab, så den bliver kedelig. Her er værkerne både stærke visuelt og har et større budskab om samfundet,” siger Maria Kjær Themsen, der tilføjer:

”Der er mange gode værker på udstillingen, men alle har været vist før i andre sammenhænge. Jeg synes, at det ville være godt, at museerne investerede endnu mere i den unge kunst ved at støtte udviklingen af originale og nye værker, når man har en udstilling med unge kunstnere.”

WW Jeg har en oplevelse af, at jeg og alle omkring mig har ret travlt, og at det bliver betragtet som underligt, hvis man ikke har det.