Prøv avisen
Interview

Jens Galschiøts lyse og mørke ord

Udstillingen åbner i dag, og Jens Galschiøt har haft travlt lige op til med installering af skulpturen. ”Jeg håber, at projektet kan være med til at igangsætte refleksioner og reel dialog om grundlaget for vores civilisation og vores menneskeforståelse,” siger han forud for åbningen. Foto: Foto fra udstillingen.

Ny skulpturinstallation på KunstCentret Silkeborg Bad fokuserer på religiøs fundamentalisme

Aktualiteten kunne ikke have været bedre. Eller måske rettere værre. For når kunstneren og kulturaktivisten Jens Galschiøt lørdag har fernisering på sin nye store kunstinstallation om fundamentalisme og monoteismens dogmer, står den tragiske terrorhandling mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo stadig i frisk erindring. Men selvom det har skabt større opmærksomhed om udstillingen, er det ikke med kunstnerens gode vilje.

”Jeg ville selvfølgelig helst have været aktualiteten foruden og er glad for, at det i det mindste ikke er sket lige inden åbningen. Vi er trods alt nu nået ind i en mere refleksiv fase, og i den henseende passer mit værk faktisk godt ind,” siger han.

Galschiøt har dog gjort sig sine overvejelser efter terrorangrebet i Paris for halvanden uge siden. For kunne noget lignende ske her i Danmark?

”Tanken om, at det kan føre til voldsomme begivenheder, har selvfølgelig strejfet mig. Men jeg har afvist den, og jeg er ikke bange. Charlie Hebdo havde en anden dagsorden. De var konfronterende i højere grad og antireligiøse. Det synes jeg ikke, mit projekt er, da jeg ikke kun er kritisk, men også viser de gode sider ved religionen.”

Skulpturinstallationen ”Fundamentalism”, som fra og med lørdag kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad, består af titlens bogstaver formet som 3 meter høje stabler af bøger i kobber. Bogstaverne danner en stor cirkel og er placeret på en sokkel, hvor der er monteret fladskærme såvel udvendigt som indvendigt. De i alt 28 skærme viser citater fra de tre monoteistiske religioner, jødedommen, kristendommen og islam, hentet fra henholdsvis Toraen, Det Nye Testamente og Koranen.

På ydersiden er valgt ”lyse citater”, som ifølge kunstneren udtrykker en human holdning, hvorimod citaterne inde i cirklen er ”mørke” og handler om afstraffelse, forfølgelse og intolerance. De to sider skal ifølge Galschiøt illustrere, at religionerne har både en lys forside og en mørk bagside, hvis man vælger at tolke ordene bogstaveligt.

I modsætning til de franske satiretegnere bryder Jens Galschiøt altså ikke Koranens billedforbud, da han kun bruger tekstcitater. Til gengæld bryder han andre forbud, da det for eksempel ikke er tilladt at stable Toraen og Koranen.

Selve skulpturen indgår i et større dialogprojekt kaldet ”Abrahams Børn”, som også omfatter undervisningsmateriale, interaktiv citatquiz samt mindre såkaldte skriftsøjler, der viser en mindre udgave og fortæller om projektet.

Idéen om at skabe sådan et værk har været længe undervejs, fortæller Jens Galschiøt.

”Jeg arbejder meget med en samfundsmæssig diskussion, og hvad man kan kalde for civilisationskritik. Derfor har jeg hele tiden vidst, at jeg på et eller andet tidspunkt måtte tage fat i de store religiøse spørgsmål.”

Intentionen med at tage ordene for pålydende og fokusere på markante og meget enslydende udsagn i de tre hellige bøger er ikke at provokere, men at indbyde til dialog.

”Jeg håber, at projektet kan være med til at igangsætte refleksioner og reel dialog om grundlaget for vores civilisation og vores menneskeforståelse. Ved at stille religionerne over for hinanden og vise, at der er store ligheder, vil jeg gerne have folk til at indse, at vi i bund og grund har de samme værdier rent menneskeligt. Vi ved bare for lidt om hinanden og skal nedbryde de parallelsamfund, der eksisterer.”

Mangel på viden og opsplitning i ”dem og os” er netop en af årsagerne til konflikter som den i Paris, mener kunstneren.

”Jeg tror, situationen i dag skyldes, at vi ikke anerkender hinanden på en ordentlig måde. Er man en del af vennekredsen, kan man nemmere tage satire og hån. Er man udenfor, gør det mere ondt.”

Galschiøt erkender dog, at hans nye værk også kan blive spændt for en politisk eller religiøs dagsorden, men han mener dog ikke, at risikoen er stor.

”Det er vanskeligt at udnytte den i en bestemt retning, da installationen er flertydig. For det første ved at omfatte de tre store religioner og for det andet ved at vise både positive og negative sider af religionen. Så man kan vel sige, at hvis nogen begynder at udnytte den til noget bestemt, ja så har mit projekt været fejlslagent.”

Jens Galschiøt er kendt for at bruge sine skulpturer i forbindelse med happenings i det offentlige rum. Med udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad har han bevæget sig indendørs hos en kunstinstitution. Og det er ikke tilfældigt.

”Det er en form for beskyttelse. På den måde bliver det slået fast, at der er tale om kunst og ikke aktivisme. Kunst har en højere grad af beskyttelse og videre rammer med hensyn til ytringsfriheden. Senere vil vi også gerne have skulpturen udstillet i arabiske lande, og så er det en stor fordel, at den allerede befinder sig inden for kunstinstitutionelle rammer,” fortæller han.

På sigt er det dog også meningen, at ”Fundamentalism” skal finde vej til det offentlige rum på samme vis som forgængere som ”Svinehunden” og ”Skamstøtten”. I første omgang arbejder det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, således på at få den opstillet i EU-Parlamentet. Men helt som vanligt bliver det ikke.

”Diskussionen bliver en anden og mindre, når den ikke foregår i det offentlige rum. Derfor er det lidt ærgerligt, at skulpturen ikke har den samme mobilitet, da den er for stor, tung og dyr at stille op. Jeg er jo vant til, at jeg bare lige kan stille en skulptur op og indtage det offentlige rum for en stund.”

Selvom Jens Galschiøt er spændt på modtagelsen og den efterfølgende debat, har han allerede fået såvel positive som negative reaktioner. Enkelte af bogstaverne har nemlig tidligere været vist rundtom i landet og på hans eget galleri, ligesom de mindre skriftsøjler allerede er i brug.

”Jeg har fået flere positive reaktioner fra muslimer. Det skyldes måske, at de ikke er vant til at se smukke citater fra Koranen synliggjort. Modsat er det med kristne, som ikke er vant til at se ordene i Det Nye Testamente blive tolket fundamentalistisk, så her har jeg mødt modstand,” slutter han.