Jens Vejmand er blevet hugget i sten

Ved Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle står nu en skulptur af hovedpersonen fra forfatterens mest berømte digt

Tidligere landmand Jakob Kristian Vestergaard fandt en såkaldt lavakit-sten på en nabomark. Af den sten har han nu skabt en skulptur af Jens Vejmand.
Tidligere landmand Jakob Kristian Vestergaard fandt en såkaldt lavakit-sten på en nabomark. Af den sten har han nu skabt en skulptur af Jens Vejmand. . Foto: Ole Sørensen.

Et gammelt frønnet bræt var, hvad der kunne komme Jens Vejmand til del, da han skulle begraves. Det ved vi fra Jeppe Aakjærs berømte digt om den arbejdsomme stenhugger, der utrætteligt forvandlede hårde sten til brød.

Men nu er Jens Vejmand selv blevet hugget i sten. Som en mandshøj skulptur sidder han på hjørnet af Grønning Kirkevej og Fur Landevej, lige der hvor man skal dreje af for at komme ned til Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle, der i dag er museum.

Ejendommen i Grønning, hvor stenskulpturen står, er ejet af den pensionerede landmand Jakob Kristian Vestergaard, der i mange år har hugget skulpturer ud af sten, som han har fundet rundt omkring på egnen. Jens Vejmand-stenen fandt han på en nabogrund en dag, hvor han var ude med sin metaldetektor for at lede efter danefæ.

”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne bare med det samme se, at den sten skulle bruges til Jens Vejmand,” siger Jakob Kristian Vestergaard og fortæller, at der er tale om en såkaldt lavakit, der sandsynligvis er kommet fra Larvik i Norge til Skiveegnen med isen.

Efter fundet gik han hjem og nærlæste Jeppe Aakjærs Jens Vejmand-digt, der er trykt i digtsamlingen ”Rugens Sange” fra 1905. Resultatet af nærlæsningen er, at skulpturen er fuld af detaljer som læderklappen for øjet, båndet om skoen og halmen om ben og knæ.

”Jeg har altid godt kunne lide Jeppe Aakjær og har haft et særligt forhold til ham, fordi mine forældre som helt unge i sin tid deltog i Jenle-festerne,” siger den nu 77- årige Jakob Kristian Vester-gaard, der på egnen mest er kendt som stenbonden.

Hans næste projekt bliver at lave en buet skærm, der skal stå bagved skulpturen. Digtet er også kendt under titlen ”Hvem sidder der bag skærmen”.

Skulpturen af Jens Vejmand er placeret der, hvor man skal dreje fra landevejen, for at komme ned til Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle.
Skulpturen af Jens Vejmand er placeret der, hvor man skal dreje fra landevejen, for at komme ned til Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle. Foto: Ole Sørensen

Historien bag digtet om Jens Vejmand tager sit udgangspunkt i den nytiltrådte redaktør af Politiken Ove Rodes såkaldte dannelsesrejse i Jylland i begyndelsen af 1900-tallet. Her mødtes han med digteren og samfundsrevseren Jeppe Aakjær, der fortalte ham om vejmanden Jens, der en kold februaraften nogle år forinden var blevet fundet død bag sin læskærm ved Tjørring. Her havde han slået marksten til skærver i mere end 25 år. Fortællingen bevægede Ove Rode, der bad Jeppe Aakjær skrive et digt om Jens Vejmand. Honoraret var på 20 kroner.

Digtet blev trykt i dagbladet Politiken den 26. juni 1905, men det var først et par år senere, da den fynske komponist Carl Nielsen skrev en melodi til digtet, at det blev landskendt. Siden er sangen blevet sunget tusindvis af gange.

Det er ikke første gang, at Jens Vejmand er blevet hædret med et mindesmærke. Allerede i november 1982 blev et monument af kunstneren Erik Heide sat op i vejsiden ved Tjørring Kirke på Herning-Holstebro landevejen. Den skulptur består af en sten og en skærm.