Jesper Stein udleverer nådesløst sig selv og sine egne mangler i sin nye bog

Jesper Stein er tilbage med modig og smukt skrevet roman om at miste grebet om liv

Jesper Stein er endnu en gang gået planken ud. Han har satset stort med sin lille roman om en mand, der kaster sig ud og i frit fald rammer bunden af tilværelsen
Jesper Stein er endnu en gang gået planken ud. Han har satset stort med sin lille roman om en mand, der kaster sig ud og i frit fald rammer bunden af tilværelsen. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

En mand forgifter systematisk sig selv med alkohol. Trangen til øl, vin og vodka overtrumfer alt andet. Den undergraver hans familieliv og hans professionelle virke som forfatter. Den er blevet en ultimativ forhindring for ham og er tæt på at ødelægge alle positive aspekter af hans liv. Det er udgangspunktet for Jesper Steins nye roman ”Ædru”.

Romanens titel forklarer plottet. Fortællingen handler basalt set om hovedkarakteren Jespers kamp for at holde sig ædru i alle døgnets timer. Den blotlægger, hvordan man som tørlagt alkoholiker hver dag må kæmpe med at drible uden om alkoholen, der jo på alle mulige og umulige måder kan snige sig ind i en typisk dansk arbejdsuge og weekend.

Romanen falder i 37 afsnit. Centralt i handlingsforløbet er de tilbagevendende samtaler i det ambulante forløb for misbrugere, som Jesper deltager i. Plottet er strukturereret over den gradvise erkendelse, misbrugeren Jesper og hans ligesindede gennemgår undervejs i behandlingsforløbet. Fra benægtelse over stykkevis forståelse til en nærmest komplet erkendelse af problemets natur og nødvendigheden af at gå 100 procent på vandvognen. Vel at mærke hvis man ikke står af undervejs i forløbet for at vælge alkoholen eller andre stimulanser til.

Alkoholikerens mentale univers

Alle misbrugernes forløb er prægede af individuelle omstændigheder. Og samtidig er de set over en bred kam meget ens. Løgne, benægtelse og fortielser er for eksempel tilbagevendende elementer. Det kræver store mængder af energi at opretholde et skjult eller mere eller mindre skjult misbrug. Tilsvarende kræver det markante psykologiske ressourcer at komme ud af det.

Derfor er det også en væsentlig styrke ved romanen, at den er fortalt af hovedkarakteren Jesper. Man følger hans liv som tørlagt alkoholiker fra dag til dag sanset og erfaret fra hans perspektiv. Den episke form gør det muligt for forfatteren Jesper Stein at sætte en misbrugers bevidsthed i skrift. Man kommer dybt ind i alkoholikerens mentale univers. Udadtil erklærer han sig parat til at forblive ædru resten af sit liv. Indadtil er det meget svært for ham.

Til møderne fremlægger Jesper og de øvrige misbrugere efter tur deres selvbiografiske fortællinger i kortform. Hvornår har alkoholen eller andre former for misbrug været med i deres tilværelse? Hvordan har den gjort livet vanskeligt at bære for dem selv og ikke mindst for deres nærmeste? Det får man som læser en række forskellige bud på. Det er på en gang oprørende og tankevækkende at komme tæt på Jesper og de andre misbrugeres fortællinger.

Det autofiktive kunstgreb

I den forbindelse har forfatteren Jesper Stein truffet et afgørende valg. Af kolofonen fremgår det, at romanen er en ”fiktion”. Alle karaktererne ”er fiktive”. Der er dog en undtagelse fra reglen, og det er vores fortæller alias Jesper Stein. Man kan nu spørge, hvad forfatteren Jesper Stein opnår ved hjælp af dette autofiktive kunstgreb. Og svaret er enkelt. I et etisk perspektiv giver det ham frie hænder til at skabe sin fortælling, som han vil uden at tage hensyn til, hvordan andre måtte føle.

Tager man forfatteren på ordet, må man nemlig antage, at fortællingen på den ene side er stærkt inspireret af hans personlige erfaringer som alkoholiker og på den anden side så tilpas fiktionaliseret, at de øvrige karakterer i romanens univers ikke kan genkendes som virkelige personer fra dagens Danmark. Set i relation til hans seneste roman "Rampen" (2020) har han valgt en ny position i spektret mellem erfaret virkelighed og fiktiv fremstilling. En anden og mere skånsom position på fiktionens skala. Det er en funktionel og prisværdig løsning emnet taget i betragtning. Jesper Stein udleverer nådesløst sig selv og sine egne mangler. Over for sin næste er han anderledes barmhjertig. Alle øvrige karakterer er angiveligt skabt af fiktionens materialer. Et sådant valg kan kun aftvinge respekt. 

Effektiv litterær spejling

Et særlig vanskeligt aspekt for Jesper er hans omgang med løgnen. Han har fra en ung alder vænnet sig til at lyve for at skjule pinlige eller på anden måde ubehagelige forløb fra andre. Løgnen har bidt sig fast i hans tankemønstre. Den er en del af hans vante omgang med verden. Derfor får den også totalt overtaget, da Jesper langsomt, men sikkert bliver alkoholiseret. Jespers fortid fylder ganske vist ikke størstedelen af romanen, men den dukker op af og til og sætter nutidens strabadser i perspektiv. Under behandlingsforløbet lærer han at se på sin fortid med nye kritiske øjne, herunder sine farverige løgne i alkoholens tjeneste. Før eller siden må sandhederne på bordet.

Ved siden af fortællingerne fra behandlingsforløbet kan man iagttage et andet betydningsfuldt spor i romanen. Det er fortællerens fortsatte dialog med forfatterkollegerne Per Olov Enquist og Einar Már Gudmundsson, der begge i selvbiografisk afdækkende værker har beskrevet deres alkoholiserede liv og kampen for at vriste sig fri af misbrugets kvælergreb. Man får indtryk af, at hovedkarakteren Jesper læser disse værker for at finde fodfæste i sin egen kamp med alkoholen. Det er en opløftende og effektiv litterær spejling.

Et smukt og modigt værk

Af og til kan man i en anmeldelse støde på betegnelsen mellembog. Hermed menes typisk, at forfatteren leverer et værk af fornuftig kvalitet, der imidlertid ikke matcher tidligere værkers storhed eller de forventninger, man kunne knytte til vedkommendes fremtidige forfatterskab. Skønt ”Ædru” er en langt kortere fortælling end Steins kritikerroste ”Rampen” (2020), ville det være en misforståelse af rang at rubricere hans nye udgivelse som en mellembog. Dertil er der alt for meget på spil forfatteren, hans hovedperson og læseren, hvad enten man selv er ædru alkoholiker, i familie med en af slagsen eller blot almindeligt uvidende om, hvor stor social skade alkohol reelt gør. Det giver til gengæld allerbedste mening at tale om en kunstnerisk og eksistentiel nødvendighed i forbindelse med det nye værk.

Jesper Stein er endnu en gang gået planken ud. Han har satset stort med sin lille roman om en mand, der kaster sig ud og i frit fald rammer bunden af tilværelsen. Det er et smukt og modigt værk, som fortjener at blive et fast referencepunkt i ædruelighedens litteraturhistorie.

Jesper Stein: Ædru. 214 sider. 300 kroner. Politikens Forlag. Udkommer i dag.