Jesus lever i jødisk billedkunst

Der har traditionelt hersket et negativt syn på Jesus blandt jødiske kunstnere og tænkere. Men en ny udstilling på Israelsmuseet i Jerusalem viser, at man ikke skal kradse dybt i overfladen for at finde dybt personlige fortolkninger af den kristne Messias i jødisk kunst

Kristne symboler og motiver bliver fortolket på mange forskellige og ofte ret personlige måder blandt jødiske kunstnere som her hos den israelske fotokunstner Adi Nes. Hans opstillede billede af israelske soldater henter inspiration i Leonardo da Vincis maleri ”Den sidste nadver”. –
Kristne symboler og motiver bliver fortolket på mange forskellige og ofte ret personlige måder blandt jødiske kunstnere som her hos den israelske fotokunstner Adi Nes. Hans opstillede billede af israelske soldater henter inspiration i Leonardo da Vincis maleri ”Den sidste nadver”. – . Foto: Adi Nes/Israelsmuseet.

Lige siden kristendommens tidligste år har forholdet mellem kristne og jøder været anstrengt og i længere perioder direkte fjendtligt. Mens kristne igennem tiden har bebrejdet jøder ikke at anerkende Jesus, har jøder i stedet kritiseret kristendommen for at have næret antisemitisme.

Derfor er det nærliggende at få tanken, at man er gået galt i byen, når man træder ind i den seneste udstilling på Israels store nationalmuseum i Jerusalem. Museet er en af hovedpillerne inden for jødisk kulturformidling i Israel, men i dets nye udstilling bliver man mødt af et syn, der snarere er en kirkesal værdig. Her er væggene dækket af kors og ikonlignende malerier, og en mandshøj marmorfigur af Jesus troner ved indgangen.

Kigger man nærmere på kunstværkerne, afslører detaljerne dog, at der ikke er tale om almindelig kirkekunst. For på marmorstatuen, der er udført af den russiske billedhugger Mark Antokolsky, sidder der en jødisk kalot på hovedet af Jesus. Og i et af udstillingens hovedværker af den russisk-franske maler Marc Chagall hænger en korsfæstet Jesus med jødiske bederemme om armen midt i en mareridtsagtig scene fra holocaust.

Udstillingen hedder ”Se, her er manden! Jesus i israelsk kunst” og er noget så usædvanligt som en udforskning af, hvordan jødiske kunstnere de seneste halvandet hundrede år har ladet sig inspirere af Jesus.

”I Israel har kristendommen en meget sær plads,” siger kurator Amitai Mendelsohn og forklarer, at det er et noget kontroversielt emne at tage fat på i en så central, jødisk kunstinstitution som Israelsmuseet. For Jesus-figuren er stadig omgærdet af tabu blandt mange jøder i dag.

”Vi bor midt i det hellige land, hvor kristendommens historie udspandt sig. Alligevel ved israelere meget lidt om kristendommen. Vi lærer ikke om den i skolen, og mange er ikke særlig åbne over for emnet og ser det ligefrem som noget skræmmende,” siger han.

Men et af udstillingens hovedærinder er at vise, at man ikke skal kradse meget i overfladen, før der dukker en rig tradition op blandt jødiske kunstnere, der har fundet inspiration i kristne motiver og fortolket Jesus på dybt personlige måder.

Det er Amitai Mendelsohns egen doktorafhandling om emnet, der har dannet grundlag for udstillingen, som rummer over 150 værker med mange af de største jødiske kunstnere gennem årene.

Et af de tidligste værker på udstillingen er fra 1879 og er malet af den polske kunstner Maurycy Gottlieb. Maleriet forestiller den nytestamentlige scene, hvor Jesus prædiker i en synagoge i byen Kapernaum. Men i modsætning til andre malerier af scenen fremstiller Gottlieb Jesus som jøde med det karakteristiske sort-hvide bedesjal over sig og hovedet tildækket.

Billedet er et nybrud i jødiske kunstneres måde at se på Jesus på, forklarer Amitai Mendelsohn. Tidligere i historien har både kunstnere og tænkere haft en udpræget negativ opfattelse af den kristne Messias. Men det begynder at ændre sig i midten af det 19. århundrede, hvor jødiske kunstnere i Centraleuropa i stedet begynder at fremhæve Jesu jødiske rødder.

Ifølge Amitai Mendelsohn udsprang tendensen af et ønske fra kunstnerne om at blive integreret og accepteret i det kristne europæiske samfund, hvor antisemitismen var et voksende problem.

”I Gottliebs billede bliver Jesus fremstillet som helt igennem jødisk og som en del af den jødiske kultur. Dermed bliver budskabet, at Jesus bygger bro over kløften mellem jøder og kristne, da de i sidste ende er en del af det samme,” siger Amitai Mendelsohn.

Over de næste årtier sker der et skifte i, hvordan Jesus optræder i jødisk kunst. Hvor han før primært blev brugt som brobygger til det kristne samfund, kommer han senere til at blive et symbol på jødernes lidelser under antisemitismen og holocaust.

Det ser man blandt andet hos Marc Chagall, der har malet adskillige billeder, hvor en jødisk Jesus hænger på korset midt i rædslerne under jødeudryddelserne.

Den russisk-fødte maler Marc Chagall var en af de mest markante jødiske kunstnere til at bruge korset som symbol på jødernes lidelser under holocaust som her på hans maleri "Den korsfæstede" fra 1944.
Den russisk-fødte maler Marc Chagall var en af de mest markante jødiske kunstnere til at bruge korset som symbol på jødernes lidelser under holocaust som her på hans maleri "Den korsfæstede" fra 1944. Foto: Marc Chagall / Israelmuseet

”Det er en måde at tage Jesus tilbage til sine jødiske rødder på og samtidig bruge ham som et universelt symbol på lidelse,” siger Amitai Mendelsohn.

De kristne symboler fortsætter i årenes løb med at være en integreret del af jødiske kunstneres arbejde, men måden, Jesus bliver fortolket på, udvikler sig i mange forskellige retninger.

En af de mere overraskende fortolkninger finder man hos de tidlige zionister i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor de flyttede til datidens Palæstina for at opbygge en jødisk stat.

Her var den rumænske maler Reuven Rubin en af de mest fremtrædende. Og på Israelsmuseets udstilling hænger flere store værker, hvor han sætter det nyfødte Jesus-barn ind i en zionistisk sammenhæng. Det ser man blandt andet i værket The ”Madonna of the Vagabond”, der henter tydelig inspiration fra det klassiske ikonmotiv af den ammende Maria. Men i Rubins jødiske fortolkning af motivet lader han Jesus-barnet ligge på jorden som symbol på det jødiske folks tilbagevenden til sit historiske land.

”Genopstandelsen står meget centralt i den zionistiske idé, hvor det jødiske folk bliver genfødt i det nye land fra progromerne og holocaust. Det fik flere kunstnere til at bruge motiver fra den kristne ikonografi til at udtrykke denne proces,” forklarer Amitai Mendelsohn.

Senere opstår der også en retning i jødisk kunst, hvor man lader Jesus symbolisere de lidelser, den israelske stat medfører for både palæstinensere og beduiner. Og den selvkritiske brug af kristne symboler udvikler sig og tager nye former blandt nutidige kunstnere.

Flere jødiske kunstnere har brugt kristent billedsprog til at symbolisere de lidelser, staten Israel medfører for blandt andre palæstinenserne. Billedet viser en palæstinensisk kvinde, der har været fængslet af israelerne. Det er taget af Micha Kirshner i 1988 og giver associationer til Maria med Jesus-barnet.
Flere jødiske kunstnere har brugt kristent billedsprog til at symbolisere de lidelser, staten Israel medfører for blandt andre palæstinenserne. Billedet viser en palæstinensisk kvinde, der har været fængslet af israelerne. Det er taget af Micha Kirshner i 1988 og giver associationer til Maria med Jesus-barnet. Foto: Micha Kirshner / Israelmuseet

Det ser man i et af udstillingens sidste værker, der er et opstillet fotografi af kunstneren Adi Nes. Billedet viser nogle israelske soldater, der sidder og spiser ved et langbord i en opsætning, der ligner Leonardo da Vincis maleri ”Den sidste nadver”. Dermed trækker Adi Nes tråde til scenen fra Det Nye Testamente, hvor Jesus skal til at blive forrådt af en discipel.

”Er det soldaterne, der er ved at blive forrådt af deres egen regering ved at blive sendt til en meningsløs krig? Eller er det hæren, der skal til forråde dem? Der er mange fortolkningsmuligheder, men det interessante er, at billedet tager resonansen fra et højspændt drama i kristendommen til at rette et kritisk blik på den israelske virkelighed i dag,” siger Amitai Mendelsohn og tilføjer:

”Det viser, at selv i dag eksisterer de kristne symboler på et meget dybt plan blandt kunstnere i Israel, hvor man bruger Jesus på en alternativ og jødisk måde, men med respekt og en høj grad af identifikation.”