Prøv avisen

Jesus opstod som en påskeblomst

Grundtvig tvivlede både på sig selv, sit land og kristentroen, men fandt troen på det hele ved at se på påskeliljen. ""Ligesom påskeliljen hvert år kommer op af sit løg, sådan er påsken også en gentagelse af Kristi opstandelse,"" siger litteraturprofessoren, Erik A. Nielsen, om Grundtvigs salme ""Påskeblomst! hvad vil du her"". Foto: Morten Voigt

SE VIDEO Vi tegner et portræt af påskens mest populære opstandelsessalme, "Påskeblomst! hvad vil du her

Da Grundtvig var godt 30 år gammel sad han ved sin skrivepult og kiggede på en påskelilje. Dengang blev blomsten betragtet som en slags ukrudt. Den var datidens svar på mælkebøtten, der på ingen måde kunne konkurrere med de fine roser, der blev solgt i byen og allerede havde fundet plads i andre salmedigtere tekster for eksempel i Brorsons salme Den yndigste rose er funden.

LÆS OGSÅ:Vi er sammen med Gud her og nu og hinsides

Men påskeliljen fik Grundtvig til at tænke. Og skrive. For han kunne selv identificere sig med den simple bondeblomst, der mindede ham om hans barndom på landet. På den tid havde de fine rigtige københavnere endda for vane at håne de bondske tilflyttere ved at kalde dem påskelilje som øgenavn. Og den unge Grundtvig følte sig bondsk som en påskelilje.

Han tvivlede på sig selv og famlede i tankerne efter, hvilken plads han mon kunne udfylde i samfundet. Men når han så på påskeliljen, mindede den ham også om, hvordan hele nationen havde tabt terræn i kølvandet på Napoleonskrigene i 1804-15.

Det stolte Danmark, der engang havde været en stormagt, var skrumpet ind og blevet en provinsiel påskelilje i europæisk sammenhæng, hvor den engelske rose i stedet havde vokset sig stærk. Men midt i sine triste tanker mindede påskeblomsten ham pludselig også om kongernes konge, Jesus Kristus, der netop voksede op i provinsen under fattige kår, inden han led en ussel død på korset som en simpel forbryder.

Guds søn levede sit liv som en påskelilje! Men Jesus genopstod også fra graven som en påskelilje! Den simple bondeblomst, der blev ringeagtet som ukrudt, var stærk nok til at vinde over vinteren og bryde frem i lyset som forårets førstegrøde. Sådan voksede påskeliljen i Grundtvigs tanker. Og højskolemanden Poul Erik Søe havde ret, da han i et essay for ti år siden skrev, at nutidens gartnere og blomsterhandlere burde takke Grundtvig. For det er faktisk Grundtvigs fortjeneste, at påskeliljen ikke længere bliver forbundet med ukrudt og et øgenavn, opfundet af snobbede københavnere, men er blevet et symbol på håb og opstandelseskraft.

LÆS OGSÅ:Tema om salmer

Resultatet af Grundtvigs tanker blev et langt digt om påskeliljen, der udfolder sig over 30 sider. Oven i købet med et lille indbygget opstandelsesskuespil. Siden er Grundtvigs påskelilje blevet beskåret af eftertidens sproglige gartnere i en noget kortere version i Højskolesangbogen og en endnu kortere version fra 1935 i Den Danske Salmebog, hvor det kun er blevet til seks vers. Til gengæld spiller de få salmevers smukt sammen med Carl Nielsens melodi fra 1910. Og i dag er Påskeblomst, hvad vil du her en af påskens mest populære salmer, fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen, der selv er teolog, forfatter og salmedigter:

Grundtvigs Påskeblomst! hvad vil du her er især slået meget igennem de seneste årtier, hvor den er vokset frem til at blive meget populær både som påskesalme og begravelsessalme. Og jeg synes selv, at den står meget helstøbt i salmebogen. Salmer er jo brugskunst, så det ville ikke fungere med 30 vers. Og når man i forvejen har påskeliljer alle vegne udenfor, passer det jo perfekt med en salme af samme navn, siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der samtidig mener, at salmen fortjener sin folkelige popularitet:

Opstandelsesbudskabet i den gør, at den både kan bruges ved påsken og til begravelse. Den er fuld af lys og meget let forståelig. Men jeg tror også, at den fanger det moderne menneske, fordi den tør at stille de tvivlende spørgsmål som Påskeblomst, men er det sandt, har vi noget at betyde? På den måde er den heller ikke så postulerende, siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der tror, at salmens indbyggede tvivl hænger sammen med Grundtvigs samtid:

Grundtvig fulgte selvfølgelig med i, hvad der skete omkring romantikken. De franske filosoffer havde allerede lagt afstand til kristendommen, og det smittede af på det danske åndsliv, hvor man begyndte at tvivle på opstandelsen. Få år senere skulle J.L. Heiberg (dansk dramatiker og indflydelsesrig kritiker, red.) udtale, at det dannede menneske ikke længere kunne tro på opstandelsen. Selv Grundtvig var præget af de strømninger, som fik ham til at tvivle. Og jeg tror, at grunden til, at salmen stadig virker så stærk, er, at han rejser de samme spørgsmål, der er aktuelle i dag. Men jeg tror også, at det er meget centralt, at en tekst skal bevæge sig for at bevæge andre. Og det gør Påskeblomst, hvad vil du her, der flytter sig fra tvivl over undren til en glæde og fast tro på, at opstandelsen er sand. Og det munder jo næsten ud i en sejsbevidsthed over, at opstandelsen findes. For ellers ville der ikke være nogen mening med det hele. På den måde synes jeg, at salmen rummer en hel påskeprædiken.

Litteraturprofessoren Erik A. Nielsen, der er ekspert i det kristne billedsprog, er enig:

I noten til salmen i salmebogen står der også, at Grundtvig refererer til 1. Korinterbrev, hvor Paulus skriver, at vores tro er tom, hvis ikke Kristus stod op fra de døde. Og kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde er altså et direkte citat fra korinterbrevet, siger Erik A. Nielsen og forklarer, at det er mere uddybet i Grundtvigs originale tekst. For her indskriver Grundtvig et skuespil, hvor de står og diskuterer ved graven på påskelørdag om, hvorvidt Jesus var en svindler, eller om han faktisk vil opstå fra de døde. Og så opstår han for øjnene af dem.

Derefter skriver Grundtvig, at han har drukket en stærk dråbe af det gule bæger, der altså både hentyder til påskeblomsten og nadverbægeret. Det giver tro på opstandelsen. Det er det, der er forløbet i Grundtvigs store digt. Og jeg synes godt, at man kan ane konturerne af det forløb i den meget korte version, som vi har i salmebogen. For den begynder i en spørgende tvivl og slutter i en sand forvisning om, at jeg ved, du siger sandt. Påskeliljen bliver på den måde et symbol på opstandelsen. For ligesom påskeliljen hvert år kommer op af sit løg, sådan er påsken også en gentagelse af Kristi opstandelse, siger Erik A. Nielsen og tilføjer, at Grundtvig i sin oprindelige tekst også bruger udtrykket førstegrøde om den første blomst, der opstår og baner vejen for de andre, der så kan spire frem fra deres dødstilstand. Her hentyder Grundtvig igen til Paulus, der skriver, at Kristus opstod fra de døde som et førstegrøde af de hensovede.

Det er det håb, der tændte Grundtvig og gav ham en fornemmelse af, at der også var en mening og en opstandelse for ham. For i 1817 kunne han jo ikke vide, at han ville komme til at blive forfader til højskolebevægelsen og forfatter til salmer, der stadig bliver sunget i dag. Men Grundtvigs påskeblomst er mere populær end nogensinde.

Det mærker den 28-årige sangerinde, Lise Petersen, der har travlt i disse dage. For sidste år udsendte hun en cd med nye fortolkninger af påskens salmer, og nu vil alle høre dem især hendes version af Påskeblomst, hvad vil du her, som hun sidste år indspillede som musikvideo. Og nu bruger hun salmen som åbningsnummer, hver gang hun optræder i en kirke eller i et sognehus:

Carl Nielsens smukke melodi betyder selvfølgelig også en del, men jeg synes også, at salmen er interessant på det tekstlige plan, forklarer Lise Petersen og fortsætter:

Mange af de andre påskesalmer, jeg synger, nøjes med at fortælle påskens budskab. Men Grundtvig italesætter en følelse af tvivl, som jeg selv kan genkende, selvom jeg også kan føle mig sikker i troen. Og jeg tror netop, at den er god at synge for mig, fordi jeg forholde mig til teksten, der veksler mellem tro og tvivl og lys og mørke. På den måde sætter den ord på noget, jeg selv kan føle i påsken. For selvom jeg elsker påskemorgen, føler jeg ikke, at det har været en hel påske, hvis det ikke også har været skærtorsdag og langfredag i mere end en forstand. Påskemorgen er lys og fantastisk, men den anden del er der også, og den skal man passe på at gemme væk. For hvis man åbner sig for forestillingen om, hvordan Jesus led en ussel død på korset, så bliver tanken om hans opstandelse som verdenshistoriens vigtigste begivenhed også mere dyb og meningsfuld.

Påskeblomst! hvad vil du her
Mel.: Carl Nielsen 1910
N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935

1
Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

2
Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.

3
Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?

4
Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.

5
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.

6
Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

27lbgAeu-_4