Prøv avisen

Jesus var jo egentlig palæstinenser

Najwan Darwish bor i Jerusalem og skriver digte om byen og om konflikten. I denne uge deltog han i et litteraturarrangement i Den Sorte Diamant. – Foto: Veronique Versheval.

MED VIDEO: Palæstinensiske Najwan Darwish er en af sin generations mest fremtrædende lyrikere og føler sig beslægtet med danske Yahya Hassan, som han har mødt til forfatteraften på Det Kongelige Bibliotek

Palæstinensere lever i eksil i hele verden. En af dem er dansk-palæstinensiske Yahya Hassan, der aldrig har set sine forfædres land, men alligevel identificerer sig med palæstinensernes skæbne. Den stormombruste debutant skriver om identitet, om at være muslim, dansker, ikke-dansker og det hele på en gang. Fænomenet Palæstina er både et sted, en følelse og en identitet, og derfor kan Yahya Hassan også identificere sig med den 15 år ældre digterkollega Najwan Darwish, der bor i Jerusalem.

De optrådte begge to ved Det Kongelige Biblioteks litterære arrangement Grænseløse Ord, der fandt sted mandag og handlede om international forfatteridentitet.

Se video fra arrangementet nederst i denne artikel.

For Najwan Darwish er identitet både en drivkraft og et bemærkelsesværdigt fænomen, hvilket han blandt andet skriver om i digtet Identitetskort. Her taler han om at være både kurder, iraker, syrer, armener, egypter, aramæer og endda jøde.

Jeg synes, adskillelsen mellem personer og positioner, om det er nationale eller positionelle, kan være forkert. Måske er mennesker ikke så forskellige fra hinanden, når det kommer til stykket, siger Najwan Darwish, som Kristeligt Dagblad mødte i mandags inden arrangementet i Den Sorte Diamant, hvor toneangivende palæstinensiske forfattere var i samtale med danske kolleger.

LÆS OGSÅ: Litteraturhistorien er ikke død, den er ikke engang fortid

Najwan Darwish er født i 1978 og skriver usentimentale, ofte vittige digte med et skarpt blik for de absurde og de urimelige sider ved livet. Han mener, at litteraturens styrke er, at den kan samle menneskelige oplevelser på tværs af landegrænser og menneskelige relationer.

Når man læser en roman, der handler om en drengs barndom i Algeriet, kan den dreng umiddelbart virke fremmed for læseren. Men måske kommer man til at tænke på sin egen barndom. Historien bringer noget frem i dig. På den måde bliver en menneskelig oplevelse i en bog noget, man godt kan dele. Og det er litteraturens styrke. Derfor kan ideen om at dele folk op i mig og dig være en illusion, siger den palæstinensiske digter.

Samme illusion gælder også ejendom, mener Najwan Darwish, der betragter Israel som en besættelsesmagt og et kriminelt regime. Det lægger han på ingen måde skjul på.

Vi siger, det tilhører os. Israelerne siger, det tilhører dem. Der tales om jorden, som var det en særlig ret til privat ejendom, ligesom en bygning. De indfødte amerikanske indianere sagde, at landet ikke var noget, de havde arvet fra deres fædre, men noget, de lånte fra deres sønner. Det er en fin tanke om jord og land, siger Najwan Darwish, der er født ind i Israel-Palæstina-konflikten og på den måde selv har arvet en mangeårig strid om retten til et stykke land. Men sådan ser han ikke på det.

Jeg er født et sted, hvor identitet er subjekt for benægtelse. Ens identitet er ikke accepteret. Sin nationalitet og nærmest ligefrem sin eksistens må man kæmpe for at opnå, siger han.

Det er en kamp, der ifølge Najwan Darwish går tilbage til Jesus og minder om hans liv og personlige rejse. Derfor ser han konflikten som noget større, der handler om menneskelig samvittighed og frihedskamp.

Jesus bliver anset som en vestlig karakter og portrætteret som en blond mand med blå øjne. Man har glemt, at han var palæstinenser, altså geografisk set. Han er i hvert fald et produkt af Palæstina. Derfor kan jeg på en måde genkende hans liv og lidelser i palæstinensernes historie, og når jeg kigger på gamle mennesker, både kristne og muslimer, i landsbyer, tænker jeg på, at de er skabt af samme jord som Jesus. Jeg er ikke ekspert i religion, men han voksede jo også op i en tid med konflikt og diskussion om ejendomsret. Hans historie handler for mig at se om frihed i dybeste forståelse. Han blev også forfulgt og kaldt terrorist.

Når Najwan Darwish møder palæstinensere rundt om i verden, er det som at finde fortabte brødre, fortæller han. Det gjaldt også Yahya Hassan, han mødte i denne uge, og som også er et produkt af konflikten.

Det er rørende at møde folk som Yahya så langt fra det egentlige hjemland og trist at se, hvordan de lever ulykkelige liv, siger Najwan Darwish, der kan genkende sig selv i Yahya Hassan som ung digterdebutant tilbage i 2000. Han mener, at Yahya er blevet misforstået og misbrugt i en politisk sag.

Medierne og politikerne siger, han er antimuslim, men det er jo slet ikke sagen. Han er en vred og søgende ung mand og et produkt af indvandrermiljøet og det danske samfund. Det er synd at sætte ham i den situation og faktisk bringe ham i fare. Han repræsenterer ikke nogen eller noget. Han er digter og har et særligt talent, siger Najwan Darwish, der håber at kunne tage 18-årige Yahya Hassan med til de palæstinensiske områder en dag.

Se video fra arrangementet i Den Sorte Diamant nedenfor