J.K Rowling er aktuel med sin første rigtige børnebog siden ”Harry Potter”

"Julegrisen" handler om, hvor kompliceret julen kan opleves for fraskilte og sammenbragte familier, men handlingens fantasispor fylder for meget

”Julegrisen” er en julebog med forholdsvis korte kapitler, hvilket gør den velegnet til oplæsning.
”Julegrisen” er en julebog med forholdsvis korte kapitler, hvilket gør den velegnet til oplæsning. .

”Julegrisen” er en julebog med forholdsvis korte kapitler, hvilket gør den velegnet til oplæsning. Det er Rowlings første rigtige børnebog, som ikke foregår i Harry Potter-universet, og derfor har den været ventet med spænding. Historien foregår mest i et vildt fantasiland kaldet De Tabtes Land, som man med lidt held kan komme til på en juleaften. I De Tabtes Land sorteres legetøjet alt efter, hvor meget den tidligere ejer elskede det. Var legetøjet ligegyldigt, bliver det brændt af.

At forholdet til legetøj kan være betydningsfuldt, er et velkendt virkemiddel, som børn vil kende fra Pixar Studios’ ”Toy Story”-tegnefilm. Andre bøger, hvor hovedpersonerne må til et fantasiland for at redde glemte eller bortkomne effekter, er eksempelvis Erik Barfoeds ”August går i glemmebogen” og Ralf Isaus ”Den stjålne hukommelses museum”. Derfor opleves Rowlings historie ikke som så opfindsom som den serie, der har gjort Rowling verdensberømt.

Det virker derfor næsten overdrevet, når Rowling i sit efterord fortæller, at det har været en ”glædelig og katarsisk oplevelse” at skrive bogen. Mellem linjerne kan man læse, at det måske snarere er et udtryk for, hvor vanskeligt julen kan opleves for fraskilte og sammenbragte familier ganske som Rowlings egen. Det er i hvert fald dette tema, historien kickstartes af, og selvom det meste af historien foregår i De Tabtes Land, er det forholdet mellem sammenbragte søskende og ambitiøse forældre, der er det mest komplicerede i historien.

Hovedpersonen er drengen Jack, hvis forældre bliver skilt. Allerede i kapitel tre forsvinder faderen fra Jacks liv og flytter langt væk. Det eneste faste holdepunkt i Jacks liv er hans bamse LG, der står for Lille Gris. Det er en legetøjsgris, der er lavet af samme stof som et blødt håndklæde, og som moderen gennem årene har repareret adskillige gange. LG fungerer som Jacks nærmeste (fantasi-)ven. Med andre ord har Jack det med LG, ganske som Steen har det med sin Stoffer.

Moderen arbejder på et hospital og har nattevagter. Hun og Jack må flytte 150 kilometer væk, så de kommer tættere på bedsteforældrene, så de lettere kan hjælpe til. I den nye skole bliver Jack, der går i en af de yngste klasser, gode venner med Holly fra en af de ældste klasser, som i øvrigt er skolens mest populære pige. På trods af venskabet ændrer hun helt adfærd over for Jack, da hans mor bliver kærester med Hollys far, hvilket medfører, at Holly og faderen flytter ind hos dem. En mørk, snefyldt nat, hvor de alle fire er på vej hjem i bilen, skændes Holly og Jack på bagsædet, indtil Holly, for at hævne sig på Jack, tager LG ud af Jacks hænder og smider bamsen ud ad vinduet midt på motorvejen.

Det skaber naturligvis et drama, som ikke mildnes, selvom Holly køber en ny gris til Jack, som er magen til den, der er gået tabt, bortset fra alle moderens reparationer og LG’s gamle, velkendte lugt. Juleaften ender den ulykkelige Jack i De Tabtes land sammen med sin nye gris kaldet Julegrisen, der lover at hjælpe Jack med at skaffe LG tilbage. Opholdet i De Tabtes Land er fyldt med action og farlige situationer. Det er ikke spor let for Jack og Julegrisen at finde frem til LG. De må gennem forskellige byer og områder i De Tabtes Land, som alle er skarpt bevogtet af et nidkært og ondskabsfuldt vagtværn. Om det lykkes Jack og Julegrisen at nå frem til LG, skal være usagt, men det er jo en julebog, så i det mindste kan det afsløres, at den slutter nogenlunde lykkeligt til sidst.

Rowling er en dygtig forfatter, og oversættelsen er glimrende. Hertil er Jim Fields sort-hvide illustrationer meget charmerende og levendegør historien forbilledligt, så det hele er meget professionelt. Men som læser oplever man ikke Rowlings egen åndelige renselse. Hertil fylder den fantastiske rejse ind i De Tabtes Land for meget, mens den grundlæggende problemstilling fylder for lidt. Jeg ville på mange måder hellere have, at vægten havde været anderledes, for Rowling har fat i en god grundhistorie, men vælger at lade fantasirejsen fylde det meste. Det ville måske have virket, havde legetøjslandet været aldeles originalt, eller havde det haft en direkte relation til den realistiske hovedhistorie, som det for eksempel er tilfældet i Louis Jensens ”Drengen der fik en hunds hjerte”, hvor det hele foregår i en drøm på en drengs værelse, og hvor den fantastiske historie, der udspiller sig, er fyldt med alle hans yndlingsting, der får liv og fylder hans søvnige tanker.

Men mindre kan også gøre det, og ”Julegrisen” er bestemt en oplæsning værd, selvom den næppe kommer til at opnå klassikerstatus.