Teolog: Jobs Bog er ofte blevet misforstået

Bibelens måske sværeste bog er blevet oversat til nudansk med titlen ”Det er din egen skyld”. For teologen Leif Andersen, der har skrevet et af forordene, er Jobs Bog en spejltekst, der peger frem mod Det Nye Testamente

"Hvis man læser Jobs Bog i lyset af Det Nye Testamente kan man se, at den peger på Jesus,” siger teologen Leif Andersen, som også mener, at Jobs Bog viser, at det er helt i orden at skælde ud på Gud. -
"Hvis man læser Jobs Bog i lyset af Det Nye Testamente kan man se, at den peger på Jesus,” siger teologen Leif Andersen, som også mener, at Jobs Bog viser, at det er helt i orden at skælde ud på Gud. - . Foto: Leif Tuxen.

Jobs Bog stiller skarpt på det måske sværeste teologiske spørgsmål: Hvorfor findes der lidelse, hvis Gud er god? Tilmed er bogen efter sigende også Bibelens ældste bog, men den er med god grund gemt langt inde i Bibelen. For det er hård kost at læse om den gode og retfærdige mand Job, der mister alt, efter Gud giver Satan – eller Anklageren, som han hedder i den nye oversættelse – lov til at tage Jobs rigdom, børn og helbred fra ham.

Men selvom historien er gammel, bliver forfattere ved med at slå op i den. Alene inden for det seneste år har den svære bibelske bog faktisk inspireret både forfatterne Bjarne Reuter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Hella Joof til deres egne bøger, mens Joseph Roths Job-inspirerede romanklassiker ”Job” i øjeblikket opføres som et teaterstykke af Henrik Goldschmidt.

Nu er bogen så også udkommet i en nudansk udgave med den måske lidt misvisende titel ”Det er din egen skyld”. For spørger man teologen Leif Andersen, der har skrevet et af bogens tre efterord, siger han, at bogens titel ikke er udtryk for dens budskab.

Jobs velmenende venner mener, at det er hans egen skyld, at han lider, men Job ved bedre og tager sin sag op direkte med Gud. Her er scenen skildret af Gustave Doré (1833-1883). –
Jobs velmenende venner mener, at det er hans egen skyld, at han lider, men Job ved bedre og tager sin sag op direkte med Gud. Her er scenen skildret af Gustave Doré (1833-1883). – Foto: The Granger Collection/ritzau

”Det er ikke Gud, men Jobs velmenende venner, der med deres giftige teologi siger, at alle hans lidelser må være hans egen skyld, fordi de mener, at det onde rammer de onde, og det gode rammer de gode, men det er jo helt forkert. Jesus siger jo også i Bjergprædikenen, at Gud lader det regne over både retfærdige og uretfærdige. Og sådan er Jobs venner faktisk nogle elendige sjælesørgere,” siger Leif Andersen.

Gennem tiden er Jobs Bog blevet læst meget forskelligt. Mange har set Job som en troshelt, fordi han i begyndelsen af Jobs Bog stadig lovpriser Gud fromt, efter han har mistet sin rigdom og sine børn med det kendte bibelvers:

”Nøgen kom jeg ud af min moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herrens navn være lovet!”.

Men senere i Jobs Bog bryder selv Job sammen og forbander den dag, han blev født, inden han går i rette med Gud for så til sidst at blive velsignet og trække sine anklager tilbage. Men så langt når mange ikke i læsningen, mener Leif Andersen.

”Det var et chok for mig selv, da det for mange år siden gik op for mig, at pointen slet ikke er det, som folk trækker frem i kapitel et, hvor Job stadig priser Gud, selvom han mister alt. Og det er gået op for mig, at folk er blevet åndeligt smadret af at skulle leve op til det. Men når man læser videre, opdager man, at Gud ikke bliver sur over, at Job raser imod ham og beklager sig over ham,” siger teologen og tilføjer:

”Det er Jobs venner, der møder Guds vrede. For Gud bliver ikke vred på den, der anklager ham, men på dem, der forsvarer ham med deres egen forstand. Job går i stedet i rette med Gud selv, og det giver ham ikke en forklaring på sin lidelse, men en fred midt i det hele. Og det er både opgøret med Gud og den endelige fred med Gud, der er hemmeligheden i Jobs Bog. For Job ender i en fornyet tillid til Gud. Den ligger ikke i underkastelsen af Gud, men i at hvile i, at han er i Guds hånd.”

Men han får vel stadig ikke et svar på, hvorfor han skal gå igennem lidelsen...

”Nej, og det er det, der er både det frustrerende og fortvivlende for os, fordi vi næsten aldrig får noget svar på, hvorfor ting skal ske. Det synes jeg også godt, at Gud kunne unde os, men forfatteren til Jobs Bog giver faktisk heller ikke noget svar på, hvorfor han overhovedet skal lide. Og hans tillid til Gud ligger også et helt andet sted. For i stedet for at se en sammenhæng i det hele, øjner han Gud.”

Hvordan skal man forstå prologen i Jobs Bog, hvor Gud lader til at lade sig friste af Satan til at ramme Job med lidelser?

”Jeg bliver også vred, når jeg læser det. For det virker næsten, som om at Faderen og fanden spiller skak om et menneskes liv her. Men hvis jeg skal forstå det ud fra Det Nye Testamente, tror jeg, at der sker det samme der, som da Jesus bliver fristet i ørkenen. For i virkeligheden er det Gud, der frister fristeren til at ødelægge sig selv. Sådan er det både i Det Nye Testamente og i Jobs Bog. For ligesom satan tror, at han har vundet, da Jesus dør, taber han i virkeligheden det hele til sidst. Og sådan er det også i Jobs Bog.”

Hvad kan vi bruge Jobs Bog til i dag?

”For mig er den blevet en spejltekst. Jeg genkender mine egne oplevelser med Gud, også min vrede mod Gud, hos Job, og så peger den på Jesus, der også gik gennem meningsløsheden, så vi ikke skal være der alene. Hvis man kun sidder med Jobs Bog, kan det være svært at se, men hvis man læser Jobs Bog i lyset af Det Nye Testamente kan man se, at den peger på Jesus, som tog al skyld på sig, så vi ikke behøver at gøre det.”