Jørgen Leth: Min største synd er, at jeg ikke har fået et sort barn

Jørgen Leth bliver mest såret over unge menneskers bemærkninger om noget, de ikke har forstand på

Jørgen Leths yndlingsbeskæftigelse er at sidde på sin café klokken 10 om morgenen og drikke en kop kaffe, mens han læser avisen og ikke bliver forstyrret af nogen som helst. –
Jørgen Leths yndlingsbeskæftigelse er at sidde på sin café klokken 10 om morgenen og drikke en kop kaffe, mens han læser avisen og ikke bliver forstyrret af nogen som helst. – . Foto: Leif Tuxen.

Hvad er lykke?

At være til stede.

Hvad er en god gerning?

At gøre noget, man føler er meningsfyldt.

Hvad sårer dig mest?

Unge menneskers bemærkninger om noget, de ikke har forstand på.

Hvad er den største synd?

At jeg ikke har fået et sort barn.

Hvad kan du ikke undvære?

Et godt stykke med sild og en god snaps til.

Hvad er meningen med livet?

Meningen med livet er, at man skal leve det.

Hvad er din yndlings- beskæftigelse?

At sidde på min café klokken 10 om morgenen og drikke en kop kaffe, mens jeg læser avisen og ikke bliver forstyrret af nogen som helst.

Hvordan vil du gerne huskes?

Som en flink mand.

Hvad er du bange for?

Ikke så meget.

Hvad tror du på?

Jeg tror på familiens sammenhold.

Hvad er de viseste ord?

Dem har jeg ikke lige på stående fod.

Hvad fortryder du mest?

Det har jeg heller ikke lige på stående fod.

Hvad er den største dyd?

At leve sit liv ærligt og uden frygt.

Hvilken genstand er din største skat?

Min haitiske malerisamling.

Hvordan vil du gerne dø?

Fra den ene dag til den anden.

Hvad er din største bedrift?

At have været ærlig hele vejen igennem.

Hvad overvejer du for tiden?

At fortsætte med at arbejde.

Hvem beundrer du?

Mange forskellige. Jeg har skrevet en bog om helte, og blandt de helte kan jeg nævne Clint Eastwood og blandt de afdøde Per Kirkeby.

Hvad vil du gerne blive bedre til?

At huske fra den ene dag til den anden.