Prøv avisen

Johannes V. Jensen - begyndelsens besynger

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Foto: Stock Exchange

Johannes V. Jensens forfatterskab er præget af en dyrkelse af begyndelsen, forklarer litteraturforsker Lars Handesten

Nu breder Hylden
de svale Hænder
mod Sommermaanen.

Aaret efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!

Aaret efter:
Solsorten fløjter,
Nu breder Hylden
de svale Hænder
mod Sommermaanen.

Aaret efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!

Aaret efter:
Solsorten fløjter,
Vaarvind svulmer
igen, Veninde!

9 Aar efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!

Nu breder Hylden
de svale Hænder
mod Sommermaanen.

Aaret efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!

Aaret efter:
Solsorten fløjter,
Vaarvind svulmer
igen, Veninde!

9 Aar efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!
Vaarvind svulmer
igen, Veninde!

9 Aar efter:
De samme Bøge
og lyse Nætter,
den samme Lykke!

"Johannes V. Jensens forfatterskab er fuld af forårs- og sommerskildringer. Han dyrker begyndelsen snarere end udfoldelsen. Det er ikke den hede sommer eller træernes frugter, der interesserer ham, men blomstringen, hvor livet vender tilbage til naturen og begynder foran. Derfor retter hans forfatterskab sig også ofte mod barndommen og ungdommen. Gentagelsen spiller også en stor rolle i Johannes V. Jensens digtning. Det er ikke gentagelsen som forbandelse, men som dét, der giver livet fylde og værdi.

Intet var mere livsbekræftende for Johannes V. Jensen end at se naturen folde sig ud på ny. Digtet "Envoi" – der betyder tilegnelse – er blevet til over flere år. Første strofe optrådte i en artikel i 1910, anden strofe i en artikel i 1911, og i 1912 kom den tredje strofe til. Og endelig i 1921 blev den fjerde strofe tilføjet. På den måde bruger han selv gentagelsen som en understregning af, at man kan regne med, at sommerlykken kommer tilbage år efter år."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk