For Johann Sebastian Bach blev 1723 et skelsættende år, for da tiltrådte han i en alder af 38 år embedet som kantor ved Thomasschule i Leipzig, hvor han forblev indtil sin død i 1750. Stillingen forpligtede ham til at komponere kantater og anden kirkemusik, og allerede i 1724 kom det første betydelige resultat heraf, da han ved langfredagsgudstjenesten den 7. april i Nikolaikirche kunne præsentere den første opførelse af Johannespassionen. Med en enestående fornemmelse for de særlige modsætningsforhold i Johannesevangeliet – eksempelvis mellem Gud og verden eller mellem lys og mørke – præsenterede Bach en bjergtagende musikalsk dramatisering af Jesu sidste dage.
Man tager ikke munden for fuld ved at påstå, at her er tale om en af musikhistoriens mest storslåede kompositioner. Når den opfattelse melder sig, efter at man har oplevet en fremførelse af det to timer lange storværk, siger det selvsagt ikke så lidt om fremførelsens niveau.
I Sankt Petri Kirke i Nørregade i hjertet af København kunne man i lørdags opleve en fuldlødig fortolkning af værket, dirigeret af kantor Jonathan Sievers, der med stort overblik både styrede koret Sankt Petri Kantorei og ensemblet Originalerne – hvis navn naturligvis ikke hentyder til medlemmernes karakter, men at man spiller på instrumenter fra 1600- og 1700-tallet (eller kopier heraf).
I Bachs store passioner er evangelisten tildelt en helt central rolle, eftersom det er den sanger – som regel i skikkelse af en lyrisk tenor – der formidler fortællingen. Og netop det forhold blev afgørende for, at koncerten i Sankt Petri blev en berigende bekræftelse af Bachs storhed. Fra første færd var Mathias Monrad Møller en aldeles suveræn evangelist, der mindede os om, at Bach undertiden er blevet kaldt den femte evangelist. I hvert fald siden 1929, hvor den svenske biskop Nathan Söderblom omtalte Bachs kantater som det femte evangelium.
Mathias Monrad Møller, der er født i 1988 i Odense, men opvokset som tosproget (dansk-tysk) i Sydslesvig, spændte vidt i sit udtryksregister – lige fra det ømt poetiske til det hårrejsende dramatiske. Han magtede at udslynge ordet ”Mörderer” så sitrende, at man så sig over skulderen i frygt for at have en drabsmand tæt inde på livet. Jeg mindes ikke at have hørt noget tilsvarende, end ikke da den legendariske tyske tenor Peter Schreier (1935-2019) i 1994 tolkede partiet som evangelisten – ved den lejlighed dog i Matthæuspassionen – ved en koncert i Tivoli.
Også de øvrige solister – sopranen Oksana Lubova, alten Nanna Varmer Ipsen, tenoren Peter Wulfsberg Moen og basserne Lasse Bach samt Jakob Vad – gjorde god fyldest og bidrog til, at man kunne opleve koncerten som to timer i Bachs himmel.
Johann Sebastian Bach: Johannespassionen i Sankt Petri Kirke, København. Dirigent: Jonathan Sievers. Sankt Petri Kantorei og orkestret Originalerne.