John Williams er en endnu bedre forfatter når man slipper for alle hans kommaer

Det vækker til eftertanke at sproget i ”Butcher's Crossing” takket være kommateringen flyder let derudad. Man burde have brugt samme kommatering i John Williams' første roman på dansk, ”Stoner”

Niels Davidsen-Nielsen glæder sig over, at oversætteren af "Butcher's Crossing" har sparet på kommaerne. Arkivfoto.
Niels Davidsen-Nielsen glæder sig over, at oversætteren af "Butcher's Crossing" har sparet på kommaerne. Arkivfoto.

Da John Williams' roman ”Stoner” flere årtier efter den først udkom, var braget igennem og blevet en international bestseller, blev også hans første roman, ”Butcher's Crossing” (1960), genudgivet. På dansk udkom den i år på forlaget Lindhardt og Ringhof.

I modsætning til ”Stoner”, der blev topanmeldt hele vejen rundt, fik Williams' debutroman nogle steder en mere forbeholden modtagelse, herunder her i avisen. Selv synes jeg nu den er både spændende og tankevækkende. Men det hænger nok sammen med at jeg har en svaghed for westerns.

Fra en lille flække i Midtvesten drager bogens hovedperson og tre andre mænd i 1873 over prærien og derefter op i en højtliggende dal i Colorados bjerge for at skyde bisonokser, hvis huder de senere vil sælge. Deres ekspedition bliver hurtigt en benhård kamp mod naturen og mindede mig om Ang Lees Oscarvindende film ”Brokeback Mountain” (2007). Men især fik den mig til at tænke på Per Olof Sundmans prisbelønnede bog ”Andrées luftfærd” (1967) om hvordan den svenske ingeniør Salomon August Andrée i 1897 sammen med to andre opdagelsesrejsende fløj ballonen ”Ørnen” fra Spitsbergen til Nordpolen. Dér bumpede de på grund af regn og isdannelse ned på drivisen, hvor de måtte forsøge at overvintre.

Da jeg læste ”Butcher's Crossing”, bemærkede jeg at sproget flød let derudad. Og først da opdagede jeg at oversætteren - Mich Vraa - har fulgt Retskrivningsordbogens anbefaling og undladt at sætte startkommaer, det vil sige komma foran ledsætninger (bisætninger). Her følger et eksempel hvor jeg med parentes har markeret hvor der ifølge reglerne fra 1918 skulle have stået komma:

”Schneider indvendte ( ) at der ikke var nogen grund til ( ) at de alle sammen red ud for at lede, for det var jo kun Miller ( )der ville genkende det ( ) de ledte efter.”

I ”Stoner” har oversætteren Jens Christian Grøndahl sat startkomma, således for eksempel i ”han havde gået i næsten en time, før en lastbil kom op på siden af ham, og chaufføren spurgte, om han ville have et lift.”

Det er utvivlsomt især sproginteresserede der bemærker at der er anvendt forskellig kommatering i John Williams' to romaner. Som det var tilfældet for et par af mine familiemedlemmer, læser de fleste nok gladelig hen over kommaerne.

Her i avisen har jeg tidligere skrevet at læseren er sluppet for næsten 40.000 kommaer i den danske oversættelse af Karl Ove Knausgårds seksbindsværk ”Min kamp” fordi oversætteren ikke har fulgt de gamle regler. I ”Butcher's Crossing” udregnede jeg at der på ni mekanisk udvalgte sider manglede 63 startkommaer, det vil sige at gennemsnittet pr. side var syv. Det tal gangede jeg med bogens samlede sidetal (328) og nåede således frem til at der efter de gamle krydsogbolleregler skulle indsættes 2296 kommaer.

Det skal nævnes at der foruden i norsk og engelsk ikke bruges startkomma i svensk, islandsk, hollandsk og de romanske sprog. Ved fordanskning af bøger fra disse sprog vælger mange oversættere at lade være med at indsætte startkommaer.

I den genopblussede danske kommastrid ønskede en af mine modstandere mig god fornøjelse med at tælle kommaer - ligesom Knagsted i Gustav Wieds satiriske romaner! For god ordens skyld skal jeg nævne at det nu kun tog mig en lille halv time at beregne antallet af manglende kommaer i ”Butcher's Crossing.”

Der er sikkert mange der ikke ved at den eneste forskel på de gamle kommaregler og dem der anbefales i Retskrivningsordbogen, er at der ikke sættes startkomma ifølge de sidstnævnte. De øvrige hovedregler - komma i opremsninger, ved parentetiske indskud, mellem helsætninger og efter ledsætning - er identiske. Helt ærligt er reglerne altså ikke svære at lære, og det kan simpelthen ikke passe at man ikke kan lære skoleelever at sætte komma efter dem. Forudsætningen er blot at de ved hvad man forstår ved en helsætning og en ledsætning.

Men, spurgte en af mine bekendte, der er forfatter, er det ikke her hovedproblemet ligger? Svaret på det er at også den udfordring er helt overkommelig. Med en ledsætning forstås en sætning der er led i en anden sætning (som i ”Han lovede at han ville komme”, hvor at-sætningen er genstandsled). Og med en helsætning forstås en sætning der ikke er led i en anden sætning.

Når jeg går ind for Sprognævnets anbefalede kommatering, er det fordi den opdeler sætninger i informations-enheder som understøtter forståelsen af tekster bedre end den gamle. En tillægsgevinst er at færre obligatoriske kommaer giver færre fejl.

Det ville være dumt og kritisabelt at afskaffe det bedste kommasystem for at gøre det mest udbredte enerådende. Måtte det ikke komme så vidt.