Jonas T. Bengtssons prosa giver altid stof til eftertanke. Hans nye roman er ingen en undtagelse

Jonas T. Bengtssons nye roman syder af eksistentiel spænding

Jonas T. Bengtssons prosa giver altid stof til eftertanke. Hans nye roman er ingen en undtagelse

Jonas T. Bengtssons nye roman begynder i et fængsel. Det er ikke et almindeligt fængsel, men et sikret fængsel for landets mest brutale kriminelle. De indsatte er uønskede af samfundet.

Her møder læseren Danny. Han har en voldsdom på otte år.

Hans barndomsven Malik havde i kådhed rodet sig ud i et slagsmål på et værtshus og var i vanskeligheder.

Danny greb ind og fik hurtigt overtaget i konflikten. Men i stedet for blot at bremse slagsmålet blev han på tragisk vis ved med at slå løs på sin modstander, der endte i koma.

Man kan nu overveje, i hvilket omfang man kan mobilisere en forståelse for et menneske, der opfører sig så brutalt over for et medmenneske.

Det er et af de grundspørgsmål, Jonas T. Bengtsson undersøger i sin nye roman om tre venner, der har fulgt hinanden siden barndommen. Og undervejs i fortællingen udvikler læseren stor forståelse for Danny.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man på nogen måde accepterer hans voldelige adfærd, men nok at man får en respekt for, hvor vanskeligt det kan være at forlade en kriminel løbebane, når man først er indlejret i et negativt mønster.

Når det eneste, man virkelig er god til og trænet i, er rå voldsudøvelse.

I videre forstand handler romanen om, hvilke valg man træffer i sit liv.

Dannys handling var på sin vis utilgivelig og samtidig gjorde han det i første omgang for at redde sin ven. Gang på gang må man sammen med romanens tre hovedpersoner overveje, hvad der mon er det rigtige at gøre i den givne situation.

Det er med andre ord en roman med eksistentiel dybde.

Samtidig er det en uhyre spændende roman, der i høj grad formår at fastholde læserens opmærksomhed. Man kan derfor nærmest tale om en form for eksistentiel suspense.

Jonas T. Bengtsson har arbejdet målrettet med romanens informationsøkonomi. Romanen er basalt set komponeret af en række kapitler, der skiftevis følger hovedpersonerne. Man får akkurat den viden, man har brug undervejs for at indleve sig i fortællingen og lade sig rive med. Ikke et dryp mere.

Derefter skifter perspektivet til den næste hovedperson.

Det vækker naturligvis læserens episke begær.

En stor del af handlingen er koncentreret om Dannys forsøg på at opspore sin gamle ven Malik.

Hvorfor forsvinder en elitestuderende af afrikansk afstamning på tandlægestudiet lige pludselig? Det virker besynderligt. Politiet har tilsyneladende ingen svar, og familien forstår det simpelthen ikke.

Og derfor sætter Danny, der er på prøveløsladelse, ind med sin egen efterforskning. Den kriminelle forsøger altså at opspore en forsvundet person, der måske reelt er blevet udsat for en grov forbrydelse. Danny bliver assisteret af sin nære ven Christian, der er narkobetjent, men her forsøger at agere som privatperson.

Når man skal bedømme en roman, kan man gøre det ud fra mange forskellige kriterier.

Man kan lægge vægt på formen, man kan være optaget af emnerne eller måske moralske perspektiver. Mulighederne er mange.

En relevant tilgang er at vurdere, i hvilket omfang en roman lever op til sine egne kunstneriske ambitioner. Det vil mere præcist sige, om det kunstneriske projekt, der er indlejret i værket, også bliver forløst.

Anlægger man den vinkel på Jonas T. Bengtssons nye roman, fremstår den usædvanlig vellykket.

I et klart sprog og et spændingsmættet forløb demonstrerer Bengtsson for læseren, hvordan voksenlivet kan se ud for et menneske, der er vokset op i ghettoen.

Samtidig formår forfatteren elegant at spejle middelklassens problemer i underklassens ditto.

Det er sådan set ikke, fordi middelklassens problemer ikke er reelle. Man dør bare ikke af dem.

I hvert fald ikke hvis man håndterer dem så kontrolleret, som man normalt gør det i middelklassen.

Jonas T. Bengtssons prosa giver altid stof til eftertanke. Hans nye roman er ingen en undtagelse.