Prøv avisen
Hvem hvad hvor

Jonas T. Bengtsson: Jeg kan ikke læse af pligt

Foto: ritzau

Forfatter Jonas T. Bengtsson læser kun de bøger, han kan mærke kraften sive ud af

Hvem læser du gerne?

Jeg er glad for Franz Kafka og Fjodor Dostojevskij. Men også svenske Per Olov Enquist og ungarske Agota Kristof.

Min læseliste er ikke lang. Nogle forfattere læser meget bredt. Men jeg er ikke en af dem. Jeg kaster mig ikke spontant over en bog, men beslutter mig inden. For jeg er meget i det, når jeg læser.

Jeg har ikke gået på universitetet, så jeg kan ikke pligt- læse. Det er nødt til at være godt skrevet, og jeg vil kunne mærke den kraft, der er lagt i værket. At forfattergerningen handler om liv og død.

Tag Agota Kristof som eksempel. Som ungarsk flygtning i Schweiz lærte hun et helt nyt sprog, før hun overhovedet begyndte at skrive sine bøger, fordi hun ville det! Der kan man tale om skriftens nødvendighed.

Hvad læser du lige nu?

Jeg er i gang med ”Mennesket er en stor fasan i verden” af den nobelsprisbelønnede tyske forfatter Herta Müller. Den foregår i Ceausescus Rumænien hos en familie, der har et brændende ønske om at udvandre fra deres triste tilværelse i landet. Den optager mig, fordi det faktisk lykkes hende at skrive om eksistens i et farligt og truet miljø. Det er en utroligt vigtig bedrift.

For der er masser af særligt franske og danske bøger om eksistens og dét at være menneske. Men de foregår i omgivelser så trygge, at bøgerne flyder over af så meget navnefnuller, at man kan fore en hel dynejakke med det!

Det, Herta Müller mestrer, forsøger jeg selv at arbejde henimod i mine romaner, når jeg skriver mig ud i miljøer og karakterer, der befinder sig på kanten af det etablerede.

Hvor læser du?

Jeg læser oftest hjemme i stuen.

Min kæreste er også forfatter, så vi har hver vores stue til at arbejde og læse i. Så jeg sidder hjemme i stuen, og i bedste forudsigelige kliche-stil drikker jeg gerne en lille whisky imens.

Jeg er også glad for at læse i toget. Der en ro over det at være på vej et sted hen. For man udfylder allerede et formål, når man bevæger sig fra et sted til et andet, så ens funktion er ligesom opfyldt. Alt hvad man laver derudover er en uforpligtende ekstrabedrift, og elsker vi ikke alle sammen det?