Prøv avisen

James Joyce lod sig både inspirere og anfægte af katolicismen

James Joyce havde selv gået på en jesuitisk skole, og selvom man kan læse hele romanen, der i sig selv er tyk som en bibel, som en lang forsagelse af kristendommen og dens skyld og skam, viser allerede romanens indledning, at det aldrig lykkes James Joyce at løbe fra sin kristne opdragelse Foto: Ritzau Scanpix

”Ulysses” er ét langt opgør med James Joyces katolske opdragelse. Men uden den ville han ikke kunne have skrevet romanen, mener forfatter og sognepræst

”Værdigt kom trinde Buck Mulligan op fra trappen bærende en skål med sæbe, på hvilken et spejl og en kniv lå over kors. En gul slåblok, løsthængende, bølgede let efter ham i den milde morgenluft. Han holdt skålen i vejret og intonerede. – Introibo ad altare Dei.”

Sådan indledes ”Ulysses” i forlaget Vandkunstens nye udgave af James Joyces store romanklassiker – nu oversat af Bent Wiberg og Jens Feilberg, der også har forsynet værket med et væld af noter, så man for eksempel kan læse, at ”Introibo ad altare Dei” er latin for ”Jeg vil træde frem for Herren. Fra den katolske messes indledende såkaldte trinbøn, hvis første linje er hentet fra salme 43, 4: ’Så kan jeg komme til Guds alter.’”.

James Joyce havde selv gået på en jesuitisk skole, og selvom man kan læse hele romanen, der i sig selv er tyk som en bibel, som en lang forsagelse af kristendommen og dens skyld og skam, viser allerede romanens indledning, at det aldrig lykkes James Joyce at løbe fra sin kristne opdragelse, påpeger sognepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen.

”Indledningen er et meget godt billede på, hvilken rolle katolicismen spiller i romanen, når James Joyce parodisk beskriver Buck Mulli-gans badekåbe som en præstekjole. Sådan prøver James Joyce at gøre grin med religionen hele vejen igennem. Der er blandt andet også en berømt begravelsesscene, hvor den ikke-kristne hovedperson Bloom filosoferer over kristne symboler og blandt andet joker med, hvad inskriptionen over Jesu kors kan stå for,” siger Kristian Ditlev Jensen og tilføjer:

”På overfladen virker bogen som en lang parodi på kristendommen, og romanen er fyldt med overvejelser over skyld, skam og kristendommens begrænsninger på seksualiteten. Joyce vidste også, at det ville blive en skandale i det katolske Irland, hvis han begyndte at skrive så direkte om usømmelighed. Men det, der er så sjovt ved James Joyce, er, at han nok er megaintellektuel, skarp og kritisk, og det vender ham imod katolicismen, men har lært det hele på sin jesuitiske skole, der netop skolede ham til at tænke selv. Uden den jesuitiske opdragelse ville han slet ikke kunne have skrevet ’Ulysses’, fordi det var den jesuitiske skole, der gjorde ham så belæst.”