Prøv avisen

Jul på den amerikanske måde

Jul i Texas, USA. Foto: Robert B. Yarbrough.

Musikanmelder Jakob Holm holder orlov fra Kristeligt Dagblad og er flyttet til Texas med familien. Her fejres julen på ganske anden end normal vis, blandt andet er der udbrudt julekrig om den rigtige måde at ønske glædelig jul på

I DAGLIGDAGEN GÅR MAN ikke og tænker synderligt på, at man er 8500 kilometer hjemmefra; man lever sit liv efter bedste evne. Men i juletiden er det noget andet. Minderne om julekalendere i tv, hygge med børnene ved diverse juleafslutninger og lignende begivenheder, der indrammer ens jul, kommer væltende, og det giver stof til eftertanke. Børnene tænker ikke ret meget over det, selvom vi kun har været her i fire måneder: de har omfavnet deres nye liv og ruller allerede på rerne på den der gennem-amerikanske måde, som deres forældre aldrig kommer til.

Det er nu ikke på grund af minderne om julen i Danmark, at julen indtil videre her i Texas har været en anderledes oplevelse. Det skyldes nogle helt andre ting. Først og fremmest er der intet samlende element ved julen for eksempel er der ingen julekalendere i tv, som alle børn ser, og der er grundet den enorme diversitet ingen fælles tradition med at gå i kirke.

Ja, det er kommet så vidt, at der er udbrudt kulturkrig om ordet Christmas. På alle de i øvrigt smukt hjemmelavede julekort, der fylder vores postkasse i de her dage, står der politisk korrekt Happy Holidays på dem alle sammen og ikke Merry Christmas. Man vil jo så nødigt støde nogen ved referencen til Jesus Kristus i ordet Christmas(!). Det samme gør sig gældende i skolen, hvor enhver reference til Jesu fødsel er bortvisket. Efter samtaler med mange amerikanere er det også tydeligt, at det langt snarere er Thanksgiving, der fejres sidste torsdag i november, der er den store samlende, nationale familiebegivenhed i USA, for den fejrer man uanset sin religiøse overbevisning.

Der er også mange traditioner omkring gavegivning og julepynt her i Texas, der tydeligt adskiller sig fra vores, men samtidig er kulturelt interessante. For eksempel er de eneste spor af julen, man finder inden døre, plastik-juletræet, der allerede står i stuen i mange hjem i begyndelsen af december og er iklædt en særdeles kulørt, blinkende lyskæde i alskens farver, og så julesokkerne, som julemanden lægger gaver i. Den er god nok: I Texas er det julemanden, der står som afsender på til- og fra-kortene på gaverne til børnene især de største af gaverne hvorimod mor og far kun står som giver af de mindste af slagsen.

Man kan som europæer have mange fordomme om amerikanernes gennemkommercielle indstilling til mange ting, men når det gælder jul, er der noget at komme efter: Børn i Danmark får mange gaver, her i kvarteret lader det til at være på et helt andet hysterisk niveau. Det ligger meget godt i tråd med de reklamer, der dominerer tv-fladen: De handler ikke om at give lillemor lidt frækt undertøj, nej da, Mercedes og andre bilmærker opfordrer til, at hun skal have en bil i julegave. Mindre kan ikke gøre det.

Det er altså ikke for meget at sige, at julen på mange måder er en udvendig ting herovre. Det får man også syn for, når man kører en tur i nabolaget efter mørkets frembrud, da mange villaer ligger badet i rene lyshave på grund af alle de lyskæder, blinkende rensdyr, elektrificerede julemænd og andet, der fylder forhaven op. Fruen er fascineret af det; jeg er noget mere skeptisk.

Hvordan vi så vil fejre jul? Som vi plejer, tror jeg. Mon ikke man kan opdrive et par frosne ænder et eller andet sted her i Austin, et rigtigt juletræ kan man i hvert fald få, og den lokale kirke holder gudstjeneste selve juleaften klokken 18, så der kommer vi helt sikkert forbi. Men mulighederne er legio: Den jødiske professor på instituttet på det universitet, hvor jeg arbejder, inviterede hjerteligt hele min familie til middag den 24. december klokken 15 ... men det bliver nok en anden dag.

Jakob Holm er lektor i dansk og skandinavisk ved University of Texas at Austin