Jul på højskolerne: Her kan man opleve en stille voksenjul og få et frirum fra stive traditioner

Nogle mennesker vælger at fejre jul sammen med adskillige fremmede på et højskolekursus. Det er nemt og bekvemt og giver en indholdsrig jul med andre ligesindede, lyder det fra trendekspert

Julekurserne er især populære blandt pensionister, hvis voksne børn har stiftet familie – og dermed også svigerfamilie med dertilhørende nye juleforpligtelser. På julekurset på Vallekilde Højskole kommer både par og enlige, og der er rig mulighed for at være social med andre deltagere.
Julekurserne er især populære blandt pensionister, hvis voksne børn har stiftet familie – og dermed også svigerfamilie med dertilhørende nye juleforpligtelser. På julekurset på Vallekilde Højskole kommer både par og enlige, og der er rig mulighed for at være social med andre deltagere. Foto: Benjamin Pim Vairagi Nørskov.

Den 24. december vil der være lys i vinduerne og røg i skorstenen på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. I køkkenet damper julemaden, og i fællessalen slår klaveret tonerne an til julesalmer og fællessang. Selvom efterårets elevhold er rejst hjem, og semesteret slut, ligger den midtjyske højskole nemlig langt fra øde hen i juledagene, hvor dørene slås op til et traditionsrigt julekursus for seniorer.

Inden døre vil man i år kunne finde pensionist Bjarne Sørensen og hans hustru, Bodil Batsberg, fra Nørresundby. Det er anden gang, at parret skal tilbringe juletiden med et højskoleophold, og de er blevet så begejstret for konceptet, at de i år også har lokket et vennepar med.

”Det var min kone, der forrige år foreslog at tage på højskole. Julen er jo ellers på mange måder lidt privat, men vi havde været på et almindeligt højskoleophold en gang før, og det havde været vældig opløftende, så der skulle ikke så meget overtalelseskraft til,” siger Bjarne Sørensen.

Ægteparret har planlagt det således, at deres tre voksne børn hvert andet år alle fejrer jul med deres respektive svigerfamilier og hvert andet år med forældrene i Nørresundby, og det har givet plads til højskoleophold for at give slip på nogle af de lidt stive traditioner.

”Vi er stået af juleræset og har droppet at styrte rundt efter julegaver. Julen på højskolen er utrolig afslappet. Vi går i kirke, spiser god mad og synger sammen, som det hører sig til i julen, men det bedste ved sådan et ophold er, at man kommer omkring så mange spændende mennesker,” fortæller Bjarne Sørensen.

Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har tilbragt de fleste af sine arbejdsår i forskellige industrijobs på Aalborg Havn, og så betegner han sig selv som inkarneret foreningsmenneske. Derfor holder han også meget af højskolejulens program, der er meget socialt.

”Det er ikke julen i sig selv, der er drivkraften, det er højskoleopholdet og det, at man bliver befriet lidt fra de tunge traditioner. Man får en masse ny viden gennem alle foredragene og indslagene, og så falder man i snak og lærer nye mennesker at kende,” siger Bjarne Sørensen og fortsætter:

”Man bliver faktisk overrasket gang på gang. Måske ser man en, der umiddelbart virker temmelig introvert, men så falder man i snak med vedkommende, som viser sig at have haft et enormt spændende liv med et væld af historier at fortælle. Og så holder jeg også utrolig meget af fællesskabet omkring sangen. Man bliver simpelthen så opløftet af at synge i fælles flok.”

Samvær og ro er i fokus

I år er der ifølge Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside i alt 30 højskoler, der udbyder korte kurser hen over jul og nytår. En del tilbyder, ligesom Nørgaards Højskole, kurser forbeholdt seniorer, men fælles for næsten alle julekurserne er, at de henvender sig til voksne mennesker frem for familier med børn. Sådan er det også på Vallekilde Højskole på Vestsjælland, der har afholdt julekurser i mere end 10 år. Her er der ifølge forstander og julekursusleder Torben Smidt Hansen plads til at fejre en stille, men indholdsrig voksenjul med god plads mellem programpunkterne.

”Vi holder jul for personer på 50 år og opefter med plads til 60 deltagere, og der er næsten altid udsolgt. Lidt firkantet sagt, så kommer der tre slags mennesker på vores julekurser. Der er dem, der ikke orker juleræset, men som har svært ved at sige fra. Så er der dem, der har valgt det aktivt, fordi de får en indholdsrig og hyggelig jul, og så er der dem, der måske har oplevet et eller andet livsomstødende i deres liv i det forgangne år, som har brug for at søge lidt væk,” siger Vallekilde-forstanderen, som selv har stået i spidsen for højskolens julekursus, siden han tiltrådte som forstander i 2010.

Det første år frygtede Torben Smidt Hansen, at han ville komme til at fejre jul sammen med 60 mennesker, som i bund og grund alle var flygtet fra noget og var dybt ulykkelige, men den frygt blev gjort grueligt til skamme.

”Alle er simpelthen altid så glade, og mit indtryk er, at alle oplever det som hyggeligt. Vi gør også meget ud af julehyggen og julestemningen med pynt, og hvad der dertil hører. Selve juledag og -aften handler om samvær, ro, og gudstjeneste for dem, der har lyst til det. Det er en voksen juleaften uden gaver, men selvfølgelig med juletræ, dans om juletræet, masser af sang og hygge,” fortæller højskoleforstanderen, for hvem den ”rigtige jul” nu er blevet højskolejulen.

Et højskolekursus er på mange måde et ”all-inclusive”-ophold, hvor der er sørget for alle måltider og bekvemmeligheder, samtidig med at man bliver beriget med ny viden og oplevelser. Derfor kan det for mange være en attraktiv måde at fejre jul på. Her er en deltager gået ombord i julebuffeten på Vallekilde Højskole.
Et højskolekursus er på mange måde et ”all-inclusive”-ophold, hvor der er sørget for alle måltider og bekvemmeligheder, samtidig med at man bliver beriget med ny viden og oplevelser. Derfor kan det for mange være en attraktiv måde at fejre jul på. Her er en deltager gået ombord i julebuffeten på Vallekilde Højskole. Foto: Benjamin Pim Vairagi Nørskov

Jul på nye måder

Og de populære julekurser på højskolerne er netop et tegn på, at der i dag findes rigtig mange nye og forskellige måder at fejre jul på. Det fortæller forfatter og trendsekspert Louise Byg Kongholm.

”Der er kommet utrolig mange nye måder og kombinationer at fejre jul på. Blandt andet fordi der er rigtig mange, som ikke lever i det, man kan kalde den helt klassiske kernefamilie. I dag findes skilsmisser og sammensatte familier på både forældre- og bedsteforældre-niveau, og det har fået mange til at søge ud og holde jul på nye måder. Og så er de alternative tilgange til julen nok også kommet som en form for modreaktion på, at alt skal være så trygt og kendt og i faste rammer,” siger hun og påpeger, at vi lever i et moderne samfund, hvor flere føler trang til selv at definere, hvordan de vil holde deres jul:

”Det er blevet langt mere acceptabelt at tænke i alternative konstellationer, og der bliver tænkt mere kreativt, når det kommer til julefejringen.”

Og så er det en væsentlig faktor, at det både er nemt og givende at tage på højskole, forklarer Louise Byg Kongholm.

”Når man tager på højskoleophold, er der et fuldt program, hvor nogen har sørget for, at alt kører, som det skal. Man skal ikke selv lave mad, og der er et program, der underholder og beriger en, mens man er der. På den måde kan julekurserne både rumme de mennesker, som ikke orker juleræset, eller som er blevet lidt tilovers i et familiepuslespil, og de mennesker, som bare gerne vil have en nem jul med fagligt indhold og andre ligesindede,” lyder det fra trendeksperten.