Sangen trøster os, når alt ser sort ud. Det oplevede jeg selv forleden, da jeg var til en begravelse, hvor salmerne styrkede os alle sammen, fordi fællessangen blev en ledestjerne midt i sorgen.
I efteråret holdt vi også en mørkekoncert med DR PigeKoret, hvor publikum sad i mørket, så ingen kunne se, om man lod en lille tåre trille ned ad kinden, mens pigerne sang som engle.
Bagefter fortalte mange mig, hvordan sangen nærmest havde haft en trøstende virkning på dem. Det fik mig til at tænke på, hvordan englene også mødte markens hyrder midt i mørket med sang julenat.
DR PigeKoret synger for danskerne og selvfølgelig også lidt rundt omkring i verden, men julens budskab er nået ud til endnu flere. Det kom til de fattige hyrder som en himmelsk koncert, der stadig huskes over hele Jorden via Juleevangeliet i Lu-kasevangeliet, hvor englen har rollen som både prædikant og korleder:
”’Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.’ Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! ”
Julebudskabet er så dejligt, at himlen åbner sig i fælles sang. Og juletiden er jo også en fællessangstid herhjemme, hvor vi både godt tør at tage hinanden i hænderne og synge store ord om kærlighed og barmhjertighed, selvom det er ord, vi ikke normalt tager i vores mund, heller ikke over for vores nærmeste.
B.S. Ingemann samler ligefrem englenes budskab i de sidste linjer af ”Dejlig er jorden”, som altid giver mig gåsehud, også selvom jeg står og dirigerer:
”Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!”
Sådan er julens sange: fulde af lys og trøst. Det er der, hvor det er mest mørkt, at vi synger klarest om håb og fred. Selv smukke fædrelandssange som H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” indeholder en snert af vilje til magt, når vi synger ”engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag”. Men julens sange hylder netop svagheden og sårbarheden som ideal.
Jesus blev født i en tid, hvor Herodes og kejser Augustus begge gerne ville være herre over det hele, men Jesus viste sin styrke gennem sin svaghed. Han kom som et sårbart spædbarn. Senere sagde han også, at man kun kommer ind i himmeriget, hvis man tager imod det som et barn.
Og Jesus tog altså også imod Jorden som et barn. Han lagde sig i andres hænder og viste sin storhed ved at være lille. Sådan viste han os også, at livet ikke handler om at hige efter at blive størst og mægtigst. Men at man først griber det største i livet, hvis man tør være lige så sårbar og tage imod verden som et lille barn.
Når vi går rundt om juletræet, handler det jo heller ikke om, hvem der er størst, men om glæden og trøsten i fællesskabet. Der er heller ingen, som står i centrum. Vi står i en cirkel, hvor alle er lige vigtige, og det synes jeg er meget vigtigt. Vi synger sammen om det, der er større end os alle sammen, ligesom vi på samme måde synger omkring bålet sankthansaften. Og det tror jeg rører alle, uanset hvad man tror på.
Selv vil jeg betegne mig som kulturkristen. Men selvom jeg tvivler på, at Jesus en dag kommer igen, betyder det meget for mig, at han i det hele taget kom. For mange af mine værdier kommer fra kristendommen og Jesus. Og når vi mindes Gud som barn, husker jeg også på glæden ved at være som et barn.
Ethvert barn synger og tegner. Selv den tørreste bankdirektør eller revisor har engang siddet og sunget og tegnet. Men vi voksne glemmer hurtigt at være kreative og glæde os over de små ting, mens vi tror, at løsningen på alle problemer er at fralægge os det barnlige. Men det kan tværtimod føre til depression, hvis vi tror, at vi skal kunne gennemskue alting igennem kraft.
Det er også min egen erfaring, at løsningen tit findes i det barnligt enkle, når man står i en situation, der virker uoverkommelig og svær. For vi er ikke skabt til at kæmpe alene. Og for mig handler julen om at være lille i forhold til det, der er uforklarligt større end én selv.
Gennem julens budskab og sange kan vi også bedre bekæmpe den ensomhed, som mange kæmper med. For kernen i kristendommen er vel netop, at Jesus blev sendt, så vi ikke skulle være alene. Og jeg bliver barn igen, hver gang jeg står med min familie i hænderne og synger julelyset ind i mørket.