1. Julemandens værksted
I 1932 blev en tegnefilm af seks minutter og 40 sekunders varighed produceret i USA og fandt derfra vej til Danmark. Filmen hed ”Santa’s Workshop” eller ”Julemandens værksted” og beskrev, hvordan en trivelig, lattermild herre med rød kåbe og stort hvidt skæg organiserede alle de små, grønklædte julealfers arbejde med at producere legetøj på samlebånd, så han havde noget at putte i gavesækken til alle verdens børn på sin magiske rejse i rensdyrkanen julenat.
Ifølge Nils Arne Sørensen hører denne lille ordløse julefilm fra Walt Disney Studios til de allertidligste amerikaniseringer af den danske jul. Han er professor i historie ved Syddansk Universitet og forfatter til den nye bog ”Amerikanisering” i Aarhus Universitetsforlags serie ”100 danmarkshistorier” og peger på, at fortællingen om den gavegivende julemand står som ikke alene den første, men også den mest markante amerikanisering af julen.
”Julemanden fra USA er en helt anden figur end den nordiske nisse og har to fædre: Disney og Coca-Cola. I fællesskab udvikler de figuren, som først for alvor slår igennem i Danmark efter Anden Verdenskrig, men som vi får en forsmag på i 1930’erne,” fortæller han.
Da Danmarks Radio begyndte at sende ”Disneys Juleshow” i tv hvert år, fulgte julemanden og andre amerikanske juleelementer med ind i danske børns univers, og dér har de været lige siden.
”I 1950’ernes og 1960’ernes Danmark voksede flere generationer op med Disney, og på grund af DR blev julen i Danmark mere disneyficeret end julen i USA,” siger Nils Arne Sørensen.
Men julemanden er ikke kun en tegnefilmfigur. Akkurat samme år som han kom på film, 1932, begyndte han at optræde i levende live i Danmarks ældste stormagasin, Magasin du Nord i København. Ligesom tegnefilmene kom de udklædte julemænd sammen med traditionen for stormagasiner og storcentre fra USA til Danmark, og således har julemanden lige fra begyndelsen været tæt forbundet med handelslivet.
2. Kalkunen på julebordet
Ifølge Caroline Nyvang, traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek, er julemaden et område, hvor julen kun er lidt amerikaniseret. Kalkunstegen, som ikke fandtes i den gamle danske tradition, har vundet indpas i de seneste 50 år. Kalkunen var især populær i 1990’erne.
”Når man ser kalkunstegene i tegnefilmene og de andre amerikanske julefilm, ser det jo lækkert ud, så det ville mange danskere gerne prøve. Hvis det føltes som en lovlig fremmed spise, satte man dannebrogsflag i kalkunen for at gøre den mere dansk,” fortæller hun.
For mange danskere var kalkunen imidlertid bare noget, der skulle prøves et år eller to, så vendte man tilbage til de mere traditionelle julespiser: and, gås og flæskesteg.
”Danskerne er meget konservative med hensyn til julemad, og alle de amerikanske julesovse og stuffings har vi aldrig rigtig taget til os,” siger Caroline Nyvang.
3. Jul med kulørte lamper
I sin nye bog, ”Da julen kom til Danmark”, beskriver historikeren Torben Svendrup den amerikanske påvirkning fra 1950’erne og frem som ”elektroniseringen af julen”. Julepynt og julelys havde indtil da mest været indendørs. Nu begyndte man at hænge lyskæder og plasticgran i gågaderne og kaste projektørlys på kirkerne efter amerikansk forbillede, påpeger han.
Ifølge Nils Arne Sørensen tog elektroniseringen af julen kraftigt til i den store amerikaniseringsbølge, som begyndte i 1980’erne og har varet lige siden. Nu er det ikke kun offentlige bygninger, storcentre og handelsgader, der bliver lyst op. År for år har danskerne udsmykket deres private huse med flere og flere julelys – i hvert fald frem til dette års energikrise.
”Den mere traditionelle juleudsmykning med hvidt lys er efter amerikansk forbillede afløst af kulørte lamper, kæmpe julemænd på taget og lysende rensdyr i haven. Hvis man de seneste år har kørt tur på villavejene i december, har man kunnet se et kæmpe lysshow, som er forholdsvis nyt i Danmark, men som i mange år har været normen i USA uden for storbyerne,” siger Nils Arne Sørensen.
4. Den personlige julepynt
I de seneste 20 år er det blevet populært blandt nogle danskere hvert år at tilføje ét nyt stykke julepynt til juletræet. Nogle køber for eksempel et med hjem fra årets udlandsrejse, fortæller Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus og ekspert i juletraditioner.
”I begyndelsen af 2000’erne, og sikkert også før, kunne man i USA købe juletræspynt med årstal på. For eksempel et hjerte med årstallet og teksten ’Vores første jul sammen’ eller ’Babys første jul’. I dag har jeg indtryk af, at den personlige julepynt med julekugler, der passer til den enkeltes interesse og tager den personlige historie med på juletræet, er meget populært,” siger Anna Wowk Vestergaard.
Den amerikanske tradition med et nyt stykke julepynt hvert år bakkes også op af industrien, idet Royal Copenhagen, Holmegaard og andre producenter af luksus-julepynt har serier med navne som ”årets juleornament”, hvor man hvert år kan udvide sin samling af fint og dyrt glas eller porcelæn på juletræet.
5. Sort fredag, rød-hvid jul
I det hele taget er det ifølge alle denne artikels juleeksperter markant, at det især er på de punkter, hvor driftige forretningsdrivende har en finger med i spillet og har blik for en ny måde at tjene penge på, at den amerikanske julekultur er blevet importeret til Danmark.
”Det amerikanske kulturelle aftryk på Danmark er især kommet via film, populærmusik og forbrugerisme. Det gælder også i juletiden, hvor vi ser amerikanske julefilm og hører julepopmusik. Traditionen med julen som den helt store indkøbstid er også amerikansk, men kulturelt set forholdsvis ny. Og selvom julehandelen er præget af amerikansk forbrugerisme, som den kommer til udtryk på black friday, så markeres julen som hjerternes fest hjemme hos familien stadig på en meget dansk måde,” siger Nils Arne Sørensen, der peger på de klassiske danske julesalmer som et eksempel på en national tradition, der har vist sig lige så levedygtig i konkurrencen med nyere kulturimport som andestegen og flæskestegen på julebordet.
Man kunne sige, at amerikaniseringen af julen mest foregår på overfladen, ikke i hjertet af julen. Vi juler på amerikansk i den hektiske tid, hvor vi forsøger at nå frem til højtiden i et krævende og omkostningsrigt spidsrodsløb mellem storskæggede stormagasin-julemænd, kardemommeduftende juleboder, kulørte kæmpelyskæder og kommercielle knaldtilbud, mens musikanlægget tordner løs med ”All I Want For Christmas Is You” eller ”Last Christmas”.
Men når først det kimer til julefest, familiesamvær og julegaveudveksling den 24. december, er julen faktisk stadig ganske traditionelt dansk. Som Caroline Nyvang påpeger, er selve denne dato et symbol på, at der trods alt er grænser for, hvor amerikaniseret den danske jul er:
”Hvis vi virkelig skulle amerikanisere julen, skulle vi udsætte gavegivningen til den 25. december. Men det kommer nok ikke til at ske, for det er der ikke noget økonomisk incitament til.”