Julen står for døren, og den fylder også alt lige inden for døren hjemme hos kunstneren Adi Holzer, der bor direkte over for Hareskov Kirke nord for København. Allerede udefra ser man tydeligt, at huset tilhører en kunstner. Selv den ellers bevoksede lave mur mod fortovet er malet med fabeldyr, og haven fungerer både som skulpturpark og sommeraterlier.
Men om vinteren har den dansk-østrigske kristne kunstner hvert år en særlig tradition ved juletid, hvor han opstiller og udbygger et i forvejen enormt krybbespil, som har været undervejs siden 1971.
Det forestiller et østrigsk bjerglandskab med efterhånden over 100 træskårne figurer, heriblandt et par blonde vikinger, som på hver deres måde nærmer sig krybben med Jesusbarnet. På den måde viser han, at julen kommer alle mennesker ved, selvom vi kan være meget forskellige at se på.
”Det var krybben med Maria, Josef og Jesusbarnet, jeg først opdagede i et vindue hos en træskærer tæt ved Traunsee, hvor min mor boede dengang. Selv er jeg født i Stockerau ved Wien. Den gamle træskærer skulle overtales til at sælge sine første krybbefigurer til mig, men indtil han døde, lavede han hvert år nye træfigurer til mig. Det er et fint gammelt håndværk, og de træskærere, jeg bruger nu, er egentlig også pensionerede. Men det er en sjov tradition at få nye figurer på den måde. Sådan vokser julen hvert år. Forrige år bestilte vi også en kunstmaler og en børnelæge, fordi min kone har været børnelæge, men så kom der en mandlig børnelæge, så det var jo lidt en skuffelse,” siger Adi Holzer og ler, mens han lader blikket glide hen over bjerglandskabet, som han også kan lyse op på forskellige måder med små kontakter.
Adi Holzer har selv malet malerier som et bagtæppe, der fuldender oplevelsen, når hans gæster skal se det store krybbespil, som nærmest bogstaveligt talt også peger frem mod påsken herinde. For det er faktisk påsken, der optager ham allermest for tiden, og nede i sit atelier længere inde i huset er han ved at færdiggøre sin totaludsmykning af Niløse Kirke i Dianalund.
Han har tidligere udsmykket 21 andre kirker, men projektet her har været mest langstrakt. Og altertavlen, der har været fire år undervejs, fletter påskens fortælling sammen med verdenshistorien, idet mørket under Anden Verdenskrig, som den 83-årige kunstner selv er gammel nok til huske, ender i et opstandelseslys, hvor Jesus gør alting godt igen. Og sådan kan man også fortolke altertavlen som en fortælling fra julenat til påskemorgen – forbundet med en lang jakobsstige. Men bombeflyene forneden af den ene alterfløj er inspireret af hans egen barndom i Hitlers Tyskland:
”Min far døde som 36-årig i 1942, da jeg var seks år gammel. Og på den måde satte krigen også en personlig skygge ind over min families liv. Min far var købmand og faldt om af et hjerteslag. I dag kunne han måske være blevet genoplivet,” siger han og tilføjer, at Hitler havde indirekte skyld i faderens død:
”Dengang skulle alle mænd pludselig i krigstræning, og lægerne troede, at min fars krop blev overanstrengt, fordi han slet ikke var i form til at blive tvunget til at løbe så meget. Men senere fandt vi også et brev, som var ankommet, dagen før min far faldt om. Det var en kæmpe krigsskatteregning, som Hitler havde pålagt de forretningsdrivende for at finansiere krigen. Min far fortalte ikke min mor om regningen, men jeg tror, at det var den, der stressede ham så meget, at han fik hjertestop, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle betale. Og jeg har tit haft ondt af min far, fordi han gik med de bekymringer alene,” siger Adi Holzer og tier:
”Efter min fars død blev det tungt for os alle, og min mor måtte flygte med os børn fra de allieredes fly, der angreb alt levende på vejen. Vi overlevede ved at springe ned i en grøft, da bomberne sprang omkring os, men set i bakspejlet var det også, som om Gud sendte englevagt mod os. Det har jeg også lagt ind i et maleri, hvor jeg har malet nogle af de scener i mit liv, hvor jeg var i fare, men føler, at Gud sendte mig engle til hjælp. For det har jeg oplevet flere gange.”
Engle og jakobsstiger er sammen med fabeldyr og klovne også blandt Adi Holzers yndlingsmotiver.
”Jeg synes, at en kunstners opgave er at male det usynlige, så man pludselig opdager fantasien og troens farverige verden. For mig betyder religionen meget. Åndslivet er trods alt væsentligt mere vigtigt end det materialistiske, selvom det materialistiske skygger så meget for det åndelige, så interessen for det kirkelige er blevet mindsket. Kirkerne står heldigvis endnu som tegn i landskabet på, at der findes mere i livet, og mange går jo også i kirke juleaften, men engang var troen det centrale for menneskene. Kirken var centrum for alting i samfundet, sådan er det ikke længere,” siger Adi Holzer og vender blikket mod himlen, inden han tilføjer:
”Den horisontale trafik har vi reguleret med trafiktavler, som alle kender betydningen af, men den horisontale trafiks symboler er ved at gå tabt for mange. Folk spørger mig hele tiden, hvad den gyldne trekant betyder. Selv en præst har spurgt mig om det engang for en sikkerheds skyld. Men før i tiden vidste alle, at det var et symbol på treenigheden. Men jeg voksede op i en tid, hvor man begyndte at erstatte kirken med andre religioner. Jeg blev født i 1936 i Østrig, mens nazismen blev en ny religion for mange. Hitler betragtede sig selv som en slags frelser, den gode hyrde blev erstattet af Føreren, og det var så grotesk, som det kunne blive. Men jeg voksede op i en familie, hvor mange vendte kirken ryggen. Kun min bedstemor bevarede sin kristne tro, men min religionslærer i gymnasiet forstod at formidle en respekt for det religiøse, så jeg selv fik interesse for det.”
Siden dengang har Adi Holzer betragtet sig selv som kristen. Han begyndte som ung at komme til messer i den katolske kirke, og selvom han stadig betragter sig som katolik, går han i dag oftere til alters i den lokale sognekirke, Hareskov Kirke på den anden siden af vejen. Det er også ham selv, der har designet den grønne messehagel til den lokale kirke for nogle år siden.
”Der var dejligt kort på arbejde dengang. Men jeg går også gerne i kirke for at få nye idéer. Det er en mulighed for at meditere over mit eget kristne grundlag, og jeg er meget inspireret af det, der bliver sagt i kirken. I Danmark nyder jeg også salmerne, og hjemme i Østrig er noget af den smukkeste musik jo blevet skrevet til kirken af Schubert og Haydn. Selv i den lille bjergby, jeg stammer fra, har man kirkekor, der kan synge de store værker. For mig har det ret stor betydning. Og jeg har i hvert fald arbejdet med bibelske motiver siden begyndelsen af 1980’erne, ligesom jeg stadig kan finde ny inspiration i Bibelen og blandt andet i ’Dantes guddommelige komedie’, hvor jeg også er ved at lave et nyt værk, der er inspireret heraf. Jeg laver aldrig bare illustrationer. Jeg er meget mere interesseret i den frie tolkning. Det gælder også i min kirkekunst,” siger Adi Holzer, som siden 1981 har udsmykket flere end 20 kirker herhjemme og i udlandet, især i Tyskland og Østrig.
”Den moderne kunst har frigjort os til at lave egne versioner af gamle temaer. Ligesom man fornyer sproget, må man også forny billedsproget i kirken med bund i det samme håb og den samme tro. Julenat blev der tændt et lys for os, og det peger ind i opstandelsens lys, som er det helt afgørende for mig. Uden troen på opstandelsen ville døden være en uudholdelig tanke, så selv hvis jeg tager fejl, tror jeg, at man går mere nådigt ind i døden, hvis man har en tro på opstandelsen. Det er det, jeg har forsøgt at vise her,” siger han og peger op på altertavlen med den opstandne Kristus i midten.
Se flere billeder af altertavlen og af krybbespillet på