Dejlig er jorden er min egen yndlingssalme. Den har siddet i mig, siden jeg var barn, som et lyst løfte om, at alting nok skulle gå. For det er både en lys, let og lille salme, som ethvert stort barn kan synge med på.
Og det var også de tre små strofer i B.S. Ingemanns julesalme, der tidligt gav mig fornemmelsen af salmebogens kraft og fællesskab på tværs af tid og forskellige generationer, når vi sang Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang.
Da jeg senere forelskede mig i en pige, der hedder Joan (og siden er blevet min kone), omskrev jeg den godt nok til Dejlig er Joan. Det er hun såmænd stadigvæk. Og det er B.S. Ingemanns julesalme også, synes jeg.
LÆS OGSÅ: Ingemann, døden og juletræets have
Måske rammer den netop så stærkt, fordi den er skrevet i et sprog, der ikke er henvendt til hjernen, men til hjertet. Og det var nok heller ikke tilfældigt, at det netop var en Ingemann-salme, der efter sigende fik digteren Dan Turèll til at besvime af bevægelse, da han læste Lysets engel går med glans i skolen.
B.S. Ingemanns salmer går også for at være særligt børnevenlige, mens det for eksempel kræver større læsefærdighed at kunne glædes over Brorsons velklingende voksenudtryk som forhærdede tidsel-gemytter i Den yndigste rose er funden.
Min egen lille salmeundersøgelse viser også, at jeg ikke står alene med min begejstring for B.S. Ingemann. For da jeg spurgte mine Facebook-venner, hvilken julesalme de syntes var størst, var der klart flest, der pegede på Dejlig er jorden.
Ifølge formanden for B.S. Ingemann-selskabet, dr.phil. Niels Kofoed, er det ikke tilfældigt.
Selvom Ingemann ikke leverede ret mange salmer til salmebogen i forhold til for eksempel Grundtvig, hører hans salmer til de mest elskede, siger Niels Kofoed, der selv har skrevet flere bøger om B.S. Ingemanns forfatterskab.
Dejlig er jorden er skrevet i 1850 som en gendigtning af en tysk salme, ligesom mange andre salmer i Den Danske Salmebog. Men ifølge Niels Kofoed skrev Ingemann den i en periode af sit liv, hvor han netop selv havde genfundet inspirationen.
I 1850 var Ingemann meget mod sin vilje blevet konstitueret rektor på Sorø Akademi, og de forudgående år havde han haft nogle dårlige år i sit forfatterskab, hvor han nærmest kun havde siddet og omskrevet sine tidligere tekster, men fra 1850 var inspirationen pludselig tilbage, siger Niels Kofoed.
Salmen blev trykt første gang den 8. september 1850 i Dansk Kirketidende med et efterskrift om den schlesiske melodi, der stammer fra det 18. århundrede. For mange står den melodi stadig som en af vores smukkeste salmemelodier, og det er nok heller ikke tilfældigt, at selv Gasolin gav sin rockversion af den i 1978. Men uanset hvilken melodi man sætter til salmen, er tekstindholdet typisk for Ingemann, mener Niels Kofoed.
Den udtrykker noget meget væsentligt for Ingemann; at det jordiske liv er som en vandring mod Gud. Ingemann mente, at alt liv var en kamp mellem ondt og godt, men han fokuserede ikke på synd og sorg, men altid på kærlighed. Og det er også det, der er i fokus i Dejlig er Jorden.
Teologien i salmen var dog alligevel med til at få Grundtvig til at slå hånden af Ingemann. For Ingemann troede på sjælenes opstandelse, men ikke på kødets opstandelse, hvad der jo står i trosbekendelsen. Og det blev for meget for Grundtvig, forklarer Niels Kofoed:
Grundtvig beundrede ikke Ingemann som salmedigter, han mente, at man skulle være aktiv som præst for at skrive rigtige salmer. Ingemann var forfatter og lærer i dansk, men han var ikke præst, og det lod Grundtvig ham også forstå mange gange. Ingemann svarede, at han ikke interesserede sig for bibelhistorie, men for religiøse følelser, når han skrev salmer. Og man må også mere betragte ham som en lyrisk salmedigter frem for en genfortæller af bibelhistorier, påpeger Niels Kofoed.
Uenigheden mellem de to store danske salmedigtere endte med at afslutte deres venskab. Men da salmebogskommissionen i 1855 tildelte Ingemann den store ære ene mand at færdigredigere salmebogen for hus og hjem, lod Ingemann alligevel Grundtvig få langt flere salmer med end sig selv. For han betragtede Grundtvig som en større institution i dansk kirkeliv end sig selv, forklarer Niels Kofoed:
Striden mellem Ingemann og Grundtvig nåede heller aldrig ud til grundtvigianerne, der inviterede Ingemann til Grundtvigs 70-års-fødselsdag. Ingemann nøjedes dog med at sende Grundtvig et hyldestdigt, siger Niels Kofoed og tilføjer:
Ingemann var en stor salmedigter, selvom han var noget ugleset på Grundtvigs tid, ligesom flere teologer i eftertiden har villet fjerne ham helt fra salmebogen. Men ingen andre danske salmedigtere skriver så direkte til den enkelte som Ingemann. Og Dejlig er jorden er min egen yndlingsjulesalme, der er så fuld af fortrøstning og tro på det evige liv, at den også bliver brugt til begravelser. For den er dybest set en trosbekendelse om, at det gode er stærkere end det onde, siger Niels Kofoed og peger på, at den geniale afslutning af Dejlig er jorden får os til at synge med i englenes kor, når de foran hyrderne forkynder:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
Salmebogens julestjerner