København dufter af kanel, brændte mandler, gløgg og gran i øjeblikket. Der er noget i luften, og det er ikke så svært at sige hvad. Julen er igen over os fra de tunge, røde plastichjerter i granguirlanderne på Strøget til de tusindvis af blinkende lyskæder over hoteller og udstillingsvinduer på Kongens Nytorv. Og selvom flere efter sigende ønsker sig en grøn jul, breder Black Friday sig som en brun tilbudssovs og fedter alting ind i kommercielt klister langt ind i december, mens folk cirka køber og spiser det samme som sidste år. Der er trængsel og alarm overalt, mens julens traditioner alligevel bliver gentaget som guirlandernes ensartede gavepapirringe år efter år – eller som en julesalme, der helst skal synges på samme måde hvert år. Og er der noget, der heldigvis aldrig går af mode, er det netop julens salmer, mener operasangeren Jens-Christian Wandt, som igen i år synger julen ind over hele landet.
”Det er jo et pragtfuldt udtryk at synge julen ind. Man synger julens budskab ind i hjertet, fordi julesalmernes ord minder os om, hvad julen egentlig går ud på. Der er mange traditioner ved juletid, men musik er måske den bedste tradition, for det er musikken, vi ånder igennem ved juletid. Allerede englene sang jo også julen ind julenat for de fattige hyrder, som man kan betragte som den første menighed ved stalden, inden de fine gæster først kom ved Helligtrekonger, men det var musikken, der først viste vej til Jesus, og sådan er det stadig,” siger Jens-Christian Wandt, der i år synger julen ind ved over 20 forskellige lejligheder fra Skagen til Holmens Kirke i nærheden af sin julepyntede lejlighed få skridt fra Amalienborg.
Herfra har han udsigt til Operaen på den anden side af Københavns Kanal, og på bordet foran ham danser et tændt julelys som en ildengel på et veldækket bord med kaffe, julekager og klejner, som ”en dame fra Holstebro har bagt”. For Jens-Christian Wandt elsker julen og alle dens traditioner, men julesalmerne binder folk sammen på en særlig måde, mener han:
”Alle mennesker har et forhold til julesalmer. Det er det særlige ved julesalmer. Folk, der ikke går i kirke, har ikke samme forhold til påskesalmer, men julens salmer samler os alle. Det handler selvfølgelig om, at vi er vokset op med julesalmer, så det er en tradition, vi bærer videre i livet. Man kan ikke gå rundt om juletræet uden at synge en salme. For de har en dybde i sig, som gør, at de hænger ved. Dels fordi der er gode melodier til, men vi har altså også nogle af de bedste julesalmeforfattere i verden,” siger han og tilføjer:
”De engelske ’Christmas Carols’ er også skønne, men de er mest båret af melodierne, synes jeg, hvorimod vi både har stærke melodier og tekster, som på en eller anden måde passer helt særligt sammen. Og selvom jeg tager rundt og synger hele måneden, er jeg stadig ikke træt af at synge julesalmer, når vi går rundt om juletræet juleaften.”
Operasangeren smiler bredt.
”Hvert år tænker jeg også, at jeg burde lave programmet til julekoncerterne om, så det bliver helt anderledes, men det hverken kan eller skal man. For folk vil gerne høre de samme julesalmer igen og igen. Det er, som om julens salmer fører os helt tilbage til barndommen. Vi har alle særlige oplevelser med julesalmer, og derfor er der også noget i os, der bliver tændt, når vi synger julesalmerne. Julen er jo også mindernes fest, og den hånd, jeg holdt fast i, da jeg gik rundt om juletræet som barn, er der måske ikke mere. Det er de samme noder hvert år, og den samme tekst hvert år, men der sker til gengæld noget i dit liv, så det alligevel aldrig bliver helt det samme. Når du synger ’Dejlig er jorden’ om fem år, bliver det anderledes, end da du sang den i går. Ikke fordi salmen forandrer sig, men fordi du forandrer dig. Sådan lægger man hvert år nye lag på gamle salmer. Vi begraver jo også i mere end en forstand vore døde i salmerne. Og der er for eksempel salmer, jeg ikke kan synge uden at tænke på mine forældre, som jeg begge sang ind i himlen med få ugers mellemrum for 20 år siden.”
Jens-Christian Wandt voksede op på Vesterbro i København, hvor faderen var menighedsrådsformand i Eliaskirken.
”Dengang kom vi næsten igennem alle de store julesalmer i løbet af julemåneden. Hele måneden sang vi sidste vers af ’Der er noget i luften’ som bordvers derhjemme. Juleaften sang vi ’Det kimer nu til julefest’ og ’Et barn er født i Betlehem’, juledag fortsatte vi med Grundtvigs salmer ’Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle’, ’Julen har englelyd’ og ’Velkommen igen, Guds engle små’. Anden juledag var det H.A. Brorsons salmer ’Her kommer, Jesus, dine små’, ’Mit hjerte altid vanker’ og ’Den yndigste rose er funden’. Som barn syntes jeg, at B.S. Ingemanns salmer var mest hyggelige at synge, mens Grundtvigs var nemmest at forstå. Jeg havde mere svært ved at forstå Brorson, men jo mere livserfaring jeg har fået, desto stærkere synes jeg, at Brorsons salmer er. Og i dag synes jeg næsten, at hans lyrik er stærkest,” siger Jens-Christian Wandt og kigger ind i stearinlysets flamme, der stadig står og flakker som en rystende engel:
”Min yndlingsjulesalme, ’I denne søde juletid’ af Brorson, har en lidt svær melodi, men Brorson rammer mig hver gang med linjerne: ’Når hjertet sidder mest beklemt, da bliver frydens harpe stemt.’ Det er meget smukt. Brorson skriver også meget om roser. Ingen roser uden torne, siger man, men præsten og forfatteren Johannes Møllehave vendte det om på en skøn måde og sagde: ’Ingen torne uden roser.’ Det er også julens budskab for mig. Der er altid et håb midt i håbløsheden, og der er altid et lys midt i mørket. Det var det, Jesus viste os julenat.”
Derfor holder Jens-Christian Wandt også af de mere mørke julesalmer, der peger på lyset midt i mørket. For eksempel forfatteren og præsten Jens Christian Hostrups ”Julebudet til dem, der bygge”.
”Jeg elsker den salme, der både har en vidunderlig tekst og melodi, og det er stærkt at tænke på, at Hostrup, der ellers var en lystig revyforfatter, mistede tre af sine børn og sin kone. Så det er dem, han skrev om, da han skrev, at julebudet ’trøster mildelig mellem grave’. Jeg har også oplevet, hvordan den salme har trøstet folk, når jeg har sunget den. I juleevangeliet er det også dejligt at tænke på, at englene forkyndte en stor glæde, som skulle være for helefolket, altså både de glade og de sorgfulde. Gud møder os alle i julen. Det er også budskabet i Kathrine Lilleørs julesalme ’Når juletåren falder’, som jeg også synger ofte til Jakob Lorentzens vidunderlige melodi. Og i år har de to endda givet mig en ny julesalme i fødselsdagsgave i november. Det var det, jeg ønskede mig mest.”
Måske bliver årets julekoncerter således alligevel lidt fornyet, for det er planen, at den nye julesalme ”Julen har sænket sit glødende skær” allerede skal synges til julekoncerten i Kathrine Lilleørs kirke, Sankt Pauls Kirke i København, i morgen aften.
”Det er et af årets højdepunkter for mig at synge der. Jeg synger også altid i Holmens Kirke juleaften. Det er som regel altid klokken 15 med prøve klokken 14, men det er blevet en tradition for mig at køre på Bispebjerg Kirkegård, hvor mine forældre ligger, inden jeg kører ind til kirken. Når adventstiden begynder, pynter jeg altid lidt op med gran på graven og blomster, og juleaften sætter jeg også to lys, som jeg tænder, mens jeg synger sidste vers af ’Dejlig af jorden’ for dem. Og så har jeg lavet den tradition med min mand Rasmus, at vi kører rundt til vores familiers grave juledag, hvor vi som regel også lige kommer forbi mine forældres grav en gang til. De fleste år er lyset stadig tændt. Det, synes jeg, er smukt at tænke på, for så har der jo stået lys på deres grave julenat.”