Julesangen, som alle synger

Når familier landet over den 24. december tager hinanden i hænderne og går rundt om juletræet, er der især én sang, der i de fleste stuer bliver sunget hvert eneste år: Højt fra træets grønne top er julesangklassikeren over dem alle

Da Peter Faber skrev sin julesang, havde han, så vidt man ved, en anden melodi i hovedet end den af Emil Hornemann, som vi synger teksten på i dag. Melodien "I en kælder sort som kul" passer nøjagtigt til versene, og man ved, at Faber ofte brugte den melodi i sine lejlighedssange.
Da Peter Faber skrev sin julesang, havde han, så vidt man ved, en anden melodi i hovedet end den af Emil Hornemann, som vi synger teksten på i dag. Melodien "I en kælder sort som kul" passer nøjagtigt til versene, og man ved, at Faber ofte brugte den melodi i sine lejlighedssange. Foto: Jakob Dall Denmark.

Den kendte tekst om Peter, der kan lide at slå på tromme, Hanne, der kan strikke, moderen, der trakterer i køkkenet, bedstefaderen, der får en lun hue, og alle de andre personer, der optræder i sangen, er skrevet af Peter Faber i 1848. Han var direktør for Danmarks første telegraflinje, men også forfatter til viser og skuespil og lejlighedssange i den muntre stil.

De otte vers i Digtet om juletræet, som sangen oprindeligt hed, handler om hans egen families jul.

LÆS OGSÅ: Håndskrevne julekort er stadig populære

Familien Faber holdt altid jul hos bedstefaderen på Gråbrødre Torv i København, og denne bestemte juleaften fandt sted i 1847, hvor de nævnte personer, som var brødre, koner, niecer og nevøer, var til stede.

Man har senere i kirkebøger fundet beviser for, at alle de personer, der optræder i sangen, har eksisteret i virkeligheden.

Da Peter Faber skrev sin julesang, havde han, så vidt man ved, en anden melodi i hovedet end den af Emil Hornemann, som vi synger teksten på i dag. Melodien I en kælder sort som kul passer nøjagtigt til versene, og man ved, at Faber ofte brugte den melodi i sine lejlighedssange.

Emil Hornemann virkede både som komponist og musikforlægger.

Han havde tidligere skrevet melodi til Dengang jeg drog af sted, som også har tekst af Peter Faber, og det er nærliggende at tro, at forfatteren har opfordret Hornemann til også at skrive en melodi til sin julevise. Den færdige sang udkom sidst på året 1848 på Hornemann og Erslevs Forlag.

Julemåneden er fuld af kultur. Kulturredaktionen har derfor lavet en , hvor vi hver dag fortæller en lille historie om baggrunden for nogle af de mange begivenheder og traditioner.