Hovedpersonen i Når noget slutter, Tony Webster, lever et stille liv i nærheden af London. Han er pensionist, fraskilt, skaldet og far til en datter, der har travlt med sin egen familie (men hun sender da en mail i ny og næ). Han holder sig i gang ved at studere historien, helst den fjerne blandt grækere og romere; ligesom de fleste af os har han sværere ved at overskue den nære historie med klimaforandringer, økonomisk krise og krig mod terror.
Han er også bibliotekar på det lokale plejehjem og frygter ikke den dag, han selv ender der. Kun vil han hade det, hvis plejepersonalet familiært kalder ham Tony og ikke høfligt-distant mr. Webster. Han holder af hverdagen, af formerne og har levet et stille liv uden at gøre nogen ondt. Og nu skriver han så sine erindringer, som vi læser dem i Når noget slutter, som Julian Barnes vandt den fornemme Man Booker-pris for i forrige uge.
LÆS OGSÅ: Julian Barnes om kunsten
Heri kigger Tony Webster tilbage på sin ungdom i gymnasiet og på universitetet. Han tilhørte en klike af filosofi- og historieinteresserede bestående af fire yderst begavede, skarpe, ironiske, ungdommeligt overmodige, filosofisk kompromisløse og sexhungrende unge mænd. Enhver, der holder af den stolte britiske tradition for fiktion om det akademiske liv, vil nyde denne første del af Barnes roman, hvor fortiden i 1950erne vækkes til live.
En i gruppen skiller sig ud: Adrian er lige en tand klogere og tør udfordre lærerne mere end de andre tre. Han er også mere kompromisløs og kobler klikens romantiske forestillingsverden sammen med virkeligheden, da han begår selvmord med den filosofiske begrundelse, inspireret af eksistentialisten Albert Camus, at det vigtigste filosofiske spørgsmål er selvmordet og det forhold, at vi siger ja til en gave livet som vi ikke selv har ønsket. På nær altså Adrian.
Med til historien hører også, at Adrian inden selvmordet blev kærester med Tony Websters gamle flamme, Veronica. Med Websters helhjertede velsignelse. Eller sådan husker han det i hvert fald selv.
Læseren må tilgive det lange handlingsreferat. Det stopper nu, for hvis det fortsætter, afsløres for meget af denne eksistens-gyser af en roman. Blot skal siges, at Websters hukommelse ikke er, hvad den har været, og at han husker forkert, når han genkalder sig sin godartede reaktion på, at Adrian overtog ekskæresten.
Det finder han ud af, da en advokat henvender sig med oplysningen om, at Webster har arvet Adrians dagbog fra ungdomsårene. Her får vi en noget anderledes gengivelse af Websters reaktion.
De to store spørgsmål, som Barnes herefter undersøger i romanen, er: Hvad er sandheden om vores liv, når vi kun har en hullet hukommelse at basere den på? Og i hvilket omfang er almindelige, fredsommelige mennesker i stand til at begå grusomheder at synde?
Det teologiske begreb synd er her valgt med vilje. Julian Barnes er på sine ældre dage blevet interesseret i teologi og kristendom, som han skriver om i sin blændende erindringsbog, Ikke noget at være bange for. Både denne titel og den nye roman kredser om livets afslutning og hvilken mening, man kan lægge i sit liv og sin død.
For den læser, der har fulgt Barnes gennem hele karrieren (han debuterede i 1987), lægger den nye roman sig i smuk forlængelse af det hidtidige værk, der er blevet stedse mere seriøst og uironisk. For den læser, der gerne vil lære Barnes at kende, er den nye, prisbelønnede roman et godt sted at begynde.
Bookerkomiteen, der tildelte ham prisen, har i år lagt vægt på bøger, der er readerly, altså tilgængelige og nemme at læse, og det er Barnes roman. Forførende nem. Man har endda stor lyst til at begynde forfra, så snart man er færdig med Når noget slutter, for at komme et spadestik længere ned i Tony Websters stille og gode liv, som rummer langt mere, end man først kan se.
Når noget slutter er en i omfang lille roman, der går imod strømmen i den engelsktalende verden, hvor romanerne p.t. bliver længere og længere. Men hvad Barnes sætter til i volumen og stort persongalleri, vinder han i præcis eksistensanalyse og knivskarpt sprog.
Julian Barnes: Når noget slutter. Oversat af Claus Bech. 168 sider. 250 kroner. Tiderne Skifter. Udkommer i dag.