Sjov indføring i det romerske retssystem

på dansk og latin

Sjov indføring i det romerske retssystem

Denne bog skal tjene to formål. Den er for det første en lærebog i latin for jurister på universitetet. Og for det andet skal den give læsere, der kan lidt eller meget latin, mulighed for at se juraens forudsætninger og læse latinske tekster på originalsproget, så de kan ”fornemme dette sprogs kraft”, som der står. Efter en indledning om Romerrigets historie og det latinske sprog følger 10 lektioner. I dem lærer man både latin og får en indføring i de store juridiske områder i romerretten: husstanden, ægteskabet, procesreglerne, ejendomsret, kontrakter, erstatningsret, tyveri og arveret.

Romerretten er klart og fremragende forklaret, så man forstår både ligheder og forskelle mellem romersk og dansk ret. Man fornemmer her Ditlev Tamms sikre hånd som den største danske kender og mest pædagogiske lærer i romerret.

Det romerske ægteskab var en ureligiøs, praktisk indretning. Man var gift så længe, som man var enige om det. Når enigheden sluttede, var man skilt, og romerne ville ikke havde forstået de komplicerede moderne regler for skilsmisse.

Et meget specielt forhold ved romersk ret var, at man ikke havde særlige rettigheder. Derimod kunne embedsmændene i Rom garantere, at man havde en proces i forskellige situationer, og hvis man havde ret til en proces, som ofte var formaliseret efter gamle normer og situationer, kunne man føre en sag og måske hævde sine rettigheder. Formkravene skulle respekteres. En mand ville have erstatning fra en anden, som havde fældet nogle af hans vinstokke. I formlen skulle man bruger ordet ”træer” (arbores), men fordi han kom til at sige ”vinstokke” (vites), tabte han sagen!

Erstatningsretten var også knyttet til bestemte processer, og her var romerretten fremsynet. Den lagde nemlig vægt på, om man havde været så skødesløs, at man pådrog sig skyld (culpa). Nogle af eksemplerne i disse sager var ret søgte, for eksempel en barber, der kommer til at skære halsen over på en slave, fordi han bliver ramt på hånden med barberkniven af en bold fra nogle boldspillende drenge i nærheden. Har han nogen ”culpa”? Næppe. Culpa-begrebet var ukendt i gammel dansk ret og dukker først op hos os i 1759! Dansk ret var primitiv i forhold til romerretten.

Man kan spørge, hvor egnet bogen vil være som lærebog. Læringskurven vil være ret stejl, tror jeg. Men for alle læsere er den en sjov indføring i romerret, uanset om man kan latin eller ej, og de læsere, der kan bare noget latin, vil kunne opleve glæden ved at læse de latinske udtryk i teksterne, der er ret enkle og meget velvalgte.

Der er nogle trykfejl, blandt andet i Horats-citatet side 17 og i den latinske tekst side 40-41, men ellers er det en smuk bog.