Prøv avisen

Kære kulturminister ...

Der er ingen visioner på kulturens vegne i dag. Vi har den sædvanlige ligegyldige diskussion om fordeling af mikroskopiske beløb, mener forfatter Knud Romer Foto: Sigrid Nygaard

... når du efter valget sætter dig i chefstolen i Kulturministeriet, venter en stor opgave. Kristeligt Dagblad har stillet en række indflydelsesrige kulturpersoner spørgsmålet: Hvad er kulturministerens største udfordring?

Jakob Kvist, kreativ direktør for PeoplesPress:

Bestsellerismen er et stigende problem inden for både musik, bøger, film og teater. Alle led i kulturfødekæden løber efter det let omsættelige i øjeblikket. Man satser på det, man kender og ved kan sælge. Og der bliver færre og færre aktører og salgssteder, der tør satse på de knap så oplagte kulturprodukter. Krisen har selvfølgelig ikke gjort det nemmere. Men derfor må en vigtig kulturpolitisk udfordring være at beskytte bredden på kulturområdet. Og man mister bredden, hvis man fjerner indtægterne fra kunstnerne, og det gør man, hvis deres ting ikke kan købes eller bliver stjålet. Derfor hører bekæmpelsen af pirateri på nettet også med til at beskytte bredden. For især film- og musikbranchen lider under, at folk stjæler den på nettet. Og med e-bogens fremmarch bliver det også et stigende problem for bogmarkedet.

LÆS OGSÅ:Fremtidens kulturstøtte

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet:

Det bliver at få kommunerne til at bruge deres biblioteker ordentligt. Biblioteket er den kulturinstitution, der bliver brugt mest i Danmark, men gennem længere tid er der blevet flyttet så mange kommunale kroner væk fra bibliotekerne, at der ikke længere er plads til udvikling. For mange kommunal-politikere vil hellere bruge penge på sportshaller end biblioteker. På den måde glemmer man hurtigt, hvad de betyder for læring og integration. Vi ved, hvordan bibliotekerne kan styrke læselysten for folkeskoleelever, når de selv kan vælge deres bøger. Og indvandrerne bruger bibliotekerne dobbelt så meget som etniske danskere, så det er også en ekstrem god integrationsinstitution. Men mens Carina Christensen engagerede sig i området med sin plan Kultur til alle, er den nuværende kulturminister næsten helt fraværende på området. Og sommetider kan man tænke, at vi var bedre tjent med at ligge under Videnskabsministeriet. For de tager læring seriøst.

Knud Romer, forfatter og debattør:

Der er ingen visioner på kulturens vegne i dag. Vi har den sædvanlige ligegyldige diskussion om fordeling af mikroskopiske beløb. Vi skal have en meget mere aktiv kulturpolitik. Politikerne skal gentænke uddannelse og dannelse og sikre et tæt samarbejde mellem kultur- og uddannelsespolitik. Vi er kulturelle væsener, der adskilles fra dyr ved at have et sprog, at kunne udtrykke sig musikalsk og fortolke virkeligheden. Vi skal udvikle og pleje konservatorier, der samarbejder med musikvidenskaben, som samarbejder med seminarierne, som igen samarbejder med musikskoler. Vi skal sørge for, at hvert eneste barn i skolen bliver taget ved hånden og ført ind i musikkens verden. Det skal være lige så vigtigt at kunne læse noder som at kunne læse bøger. Børn skal lære at bruge et instrument og synge i kor. På den måde giver vi magten tilbage til folket ved at give dem evner, så de kan tage aktiv del i kulturlivet.

Jens Svane Boutrup, teaterchef for Bornholms Teater:

Det meste kunststøtte bliver givet til hovedstadsområdet, ligesom det også bliver besluttet der. Og noget af den kritik, der med rette kommer frem i øjeblikket, er, at kulturstøtten er for elitær, når den primært er til gavn for højtuddannede kulturforbrugere i København. Hvis man vil ændre det, handler det først og fremmest om at stoppe centraliseringen af kulturstøtten. For selvom man taler om armslængdeprincip, når det ikke er Per Stig Møller, men Per Arnoldi, der uddeler penge, foregår det stadig i København, hvor man hurtigt glemmer de små kulturinstitutioner i provinsen. Vejen frem er at opmuntre kulturpolitikerne til at være med til at dele kulturkronerne ud på en mere lokalforankret måde.

Jørn Langsted, professor i dramaturgi på Aarhus Universitet:

Den største udfordring bliver at få lavet en kulturpolitik, der hænger sammen, og som ikke bare er partielle lappeløsninger. Nedsæt en lille kulturkommission, giv den ét år at arbejde i, sørg for, at den bliver uafhængig af organisationsinteresser, og bed den om at levere såvel et idéoplæg som konkrete forslag til politiske tiltag. Temaer for kommissionens arbejde kunne være udvikling og bevaring, produktion og brug, elite og masse, projekt og institution, kunst og kultur og så videre.

Bjørn Nørgaard, billedkunstner:

En ny kulturminister skal revitalisere de store kulturinstitutioner, museer og akademier, der er forudsætningen for demokratiet. Uden dem har vi ikke nogen til at levere det kritiske potentiale, samfundets værdier er bygget på. Uden dem går samfundet i stå. Og det er ved at ske. Vi er ikke midt i en krise. Det, der sker, er, at verden ændrer sig, og det har vi svært ved at erkende, og politikerne kan ikke forklare det. Selvfølgelig skal vi have et stærkt erhvervsliv og vækst, men det er ikke nok alene.

Jørn Lund, direktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Dansk Sprognævn:

En vigtig opgave, men ikke nødvendigvis den vigtigste, er at hindre djøficering af kulturlivet. Fusioner, bureaukrati og bestandige omstruktureringer har det med at slukke ildsjæle, og dem kan vi ikke undvære.

Hans Hauge, lektor og dr.phil., Aarhus Universitet:

Jeg forventer mig intet af en ny kulturminister. Han eller hun vil fortsætte mere eller mindre på samme måde, som man gør nu. Enten vil der komme lidt flere skattekroner til kunst og kultur eller lidt mindre. Jeg forestiller mig ikke et brud med den kulturpolitik, der blev til i midten af 1960erne.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek:

At tage stilling til, om indholdet i de store nationale kultur- og forskningsinstitutioner i Kulturministeriets regi stadig skal udhules og udtyndes gennem nedskæringer, herunder grønthøsteren, som nu har været i brug i 20 ud af 25 år af min cheftid. Vor ekspertise udtyndes, erstattes og fornyes ikke på en række områder, uden at der eksplicit tages stilling til, om det skal og må ske. Man kan ikke rationalisere endsige omprioritere sig ud af mangel på faglig ekspertise på basisniveau, og det påvirker selvfølgelig varetagelsen af vore opgaver med at indsamle, formidle og bevare nationens kulturarv.

Christine Buhl Andersen, formand for Organisationen Danske Museer (ODM):

Vi har en stolt demokratisk tradition for udmøntning af kulturstøtten i Danmark, men på museumsområdet er der under den tidligere regering sket en magtkoncentration hos embedsværket, som vi desværre i øjeblikket oplever, at det er overordentligt svært at samarbejde med. Det bør en ny minister forholde sig håndfast og kritisk til. Den store udfordring for en ny kulturminister bliver således at sikre et decentralt museumsvæsen, der med udgangspunkt i lokale ønsker og visioner om kvalitet og udvikling stadig er optaget af, at kultur skal være for alle og i hele Danmark.

Christian Have, pr-konsulent, indehaver af Have Communication:

Det er at fastholde og bevare den store opbakning, som findes til kulturstøtten i den danske befolkning 67 procent viste Politikens og Megafons undersøgelse for nylig. Og det kan efter min mening kun ske ved i langt højere grad at skabe bedre betingelser for engagement og borgerinddragelse. Ikke mindst vil det være en stor opgave at inspirere de yngre generationer til at blive en aktiv del af kulturlivet og her skal man i langt højere grad end nu være på forkant med de nye medieplatforme og deres muligheder.

Claus Skjold Larsen, orkesterchef Sønderjyllands Symfoniorkester:

Det vil altid være kulturministerens udfordring ikke alene at kunne forklare kulturen ved dens sideeffekter, men også at kunne italesætte nødvendigheden af dens kerneydelser. Det er vigtigt at se landsdelsorkestrene og de øvrige regionale kulturinstitutioner som stærke ressourcer, der bringer kulturen ud i Danmarks yderpunkter. I Sønderjyllands Symfoniorkester er publikumsopbakningen stor, og landsdelsorkestrenes berettigelse har aldrig været større. Men vi har brug for, at ministeren skaber incitamenter for kommunerne til at støtte lokale kulturinstitutioner som vores, så vi i fremtiden kan holde dampen oppe på kerneydelser og sideeffekter.

kultur@k.dk