Carl Nielsen Brevudgaven bind 11 (1930-1931) og bind 12 (register). Redaktion, indledning og noter: John Fellow. Forlaget Multivers.
Carl Nielsen kom i 1865 til verden i en fattig fynsk landarbejderfamilie, der også ernærede sig som landsbymusikanter. Senere slog han igennem som komponist i København; som sådan hørte han til den generation af meget fine kunstnere fra det jævne folk på landet, der på den tid brød stærkt igennem. Carl Nielsen komponerede alt fra små uforglemmelige sange til store avancerede symfonier.
Han glemte aldrig sine rødder, men udfoldede sine kunstneriske evner i en livfuld og original romantisk-moderne musik, der stadig har sin helt egen karakter og charme. Carl Nielsen bestred også nogle centrale poster i det københavnske musikliv med nogle stormombruste år som dirigent for Det Kongelige Kapel. Senere blev han dirigent for den da hensygnende Musikforeningen, og i sit sidste leveår blev han mod sin vilje leder af Musikkonservatoriet. Han døde 66 år gammel som en fejret komponist den 3. oktober 1931 som følge af sit meget dårlige hjerte. Sorgen var stor, og optoget ved hans begravelse i Vor Frue Kirke i København kolossalt.
”Hvor er vi bedrøvede og betagne ved Efterretningen om kære Carls hurtige Bortgang, ja det er slet ikke til at forstaa, man ikke skal høre hans muntre Stemme og deilige Musik mere,” skrev Anna og Helga Ancher fra Skagen til Anne Marie Carl Nielsen.
Komponistens eftermæle blev af gode grunde stort og positivt, ligesom hans musik i stigende grad spilles. Men det viste sig med årene, at opfattelsen af hans liv og værk og af det samtidige musikliv led under en del mangler. Derfor er det også en sensation, at de sidste to bind i den omfangsrige Carl Nielsen Brevudgave nu er udgivet som en festlig begyndelse på 150-års jubilæet for komponistens fødsel.
Hermed får vi en ny basis for at opleve hans musik, og den færdige udgivelse kan anvendes af musikfolk i samspil med den tidligere færdiggjorte udgivelse af alle komponistens noder, som siden er blevet fulgt op af en stor værkfortegnelse.
Men Carl Nielsen Brevudgaven er et kapitel for sig: I løbet af de seneste cirka 13 år har udgivelsens hovedredaktør, John Fellow, renskrevet, kommenteret og udgivet godt og vel 6000 breve og dagbogsnotater ud af de 13.000 indsamlede breve, som komponisten udvekslede med nær og fjern gennem hele sit liv, hvilket er blevet til 12 tykke bind.
De mange breve til og fra komponisten giver nemlig ikke alene et minutiøst indblik i hovedpersonen, Carl Nielsens, livsforløb, de giver også et spændende indblik i dialogen med hans omgangskreds og hans musikalske udvikling.
Tilsammen er brevudgaven et gedigent stykke dansk kulturhistorie for perioden 1880-1930. Indlejret heri findes den ene interessante og rørende brevveksling efter den anden, hvoraf en væsentlig del udgøres af brevene mellem kunstnerægteparret Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen.
Parrets kunstneriske visioner og tre børn var stærke bånd, der bandt dem sammen; men Carl Nielsen lod sig alligevel let friste til eventyr med andre kvinder, mens den stoute Anne Marie på sin side havde det med at rejse væk lang tid for at arbejde på sine skulpturer.
Det skabte en splid imellem dem, der varede adskillige år, indtil Carl Nielsens hjertesygdom brød ud i 1920'erne, og Anne Marie igen forbarmede sig over den elskelige ægtemand.
Carl Nielsens amourøse skærmydsler, der også medførte mindst ét barn uden for ægteskabet, er blot én af de nye sider af Carl Nielsens liv og levned, som den engagerede redaktør John Fellow har fået afdækket gennem sit årelange arbejde med udgivelse af brevene.
En anden side er, at Carl Nielsen fik opført mange flere af sine værker i udlandet, end man først troede. Det var naturligvis svært for ham at slå igennem, men med årene blev han virkelig ret berømt og anerkendt, ikke mindst i Tyskland, men også i Sverige, hvor det viser sig, at Carl Nielsen havde nære og langvarige forbindelser til musiklivet gennem bekendtskab og brevvekslinger med med komponistkollegerne Bror Beckman i Stockholm og Wilhelm Stenhammar i Göteborg.
Det bedste ved afslutningen af brevudgaven er selve registerbindet, der sætter hele brevudgaven i relief. Nu kan man søge på kryds og tværs i alle de resterende 11 bind og se konturer og indholdet i alle de mange brevvekslinger, udgivelsen består af, og man kan læse detaljeret om forløbet i de enkelte værkers tilblivelsesproces.
Herved er brevudgaven blevet en ren guldgrube for nye erkendelser, programnoter og lystlæsning. Carl Nielsen er trods alle studierne stadig vores mest yndede komponist. Ikke i nationalkomponist-forstand, det var slet ikke hans sigte, men folkelig i ordets bedste og videste forstand.