Kærlighed i kønsdebattens tid

Norske Geir Gulliksens omdiskuterede roman ”Historie om et ægteskab” udkommer nu på dansk. Bag den stille overflade spørger den: Hvad betyder kønsroller? Hvad er kærlighed? Og ser vi dybest set andre end os selv?

Geir Gulliksen er udover at være forfatter også forlagsredaktør, blandt andre for vennen Karl Ove Knaus­gård. –
Geir Gulliksen er udover at være forfatter også forlagsredaktør, blandt andre for vennen Karl Ove Knaus­gård. – . Foto: C&K Forlag /presse.

I ”Historie om et ægteskab” skriver norske Geir Gulliksen om et ægteskab, der ikke holdt. I forfatterens hjemland har der været stor diskussion om romanens eventuelle lighed med virkeligheden, men den slags føles heldigvis helt ligegyldigt i en dansk sammenhæng.

Som titlen siger, er det ikke ”historien”, men ”én historie”. En fiktion, et eksperiment, hvor Geir Gulliksen (født 1963) udforsker, hvor svært det reelt er at forstå, hvad et ægteskab er.

Mens man er i det, er man for tæt på til at kunne orientere sig, se strukturerne klart, og når ægteskabet er brudt, står det og klaprer med sine tomme låger og den fælles fortælling, der holdt de to mennesker sammen, er som blæst væk.

Romanens fortæller hedder Jon, og romanen er Jons forsøg på at forstå, hvad der skete i hans ægteskab, hvorfor det kom dertil, at hans kone forlod ham til fordel for en anden mand.

Romanen åbner med, at Jon beder sin nu tidligere kone, Timmy, fortælle, hvad der skete, hvorfor det gik, som det gik. Det vil eller kan hun ikke. Det rum, hvor den fortælling kunne være delt mellem de to, den fortrolighed, findes ikke mere. Altså må han selv rekonstruere det.

Jons projekt er at fortælle historien fra hendes synsvinkel. I den konstruktion ligger der dels en stor indføling (at sætte sig i en andens sted), dels en stor magt (at overtage en andens tanker) og dels noget selvpinerisk (at udsætte sig selv for ydmygelsen ved at blive forladt en gang til).

Jon og Timmy har levet sammen i 20 år, og de har to fælles børn. Da de mødte hinanden, gik Jon fra sin første kone. Med Timmy havde han fundet hjem. Hjem i det ægteskab, der adskilte sig fra alle andres ægteskaber ved at være rummeligt og særligt: Timmy og han kan dele alt, de er ikke snæret inde af gamle kønsroller.


Eller, de har vendt kønsrollerne på hovedet: ”Jeg ville have gjort hvad som helst, næsten, for at slippe for at være en almindelig mand i en verden, der reproducerede sig selv i det uendelige, hvor alle lignede alle, og hvor livet forekom at være forudbestemt.” Det er Jon, der går hjemme, det er Timmy, der arbejder ude. Jon ser på og begærer Timmy. Beundrer og begærer hun egentlig ham?

Jon er romanens fortæller, men romanen fortæller på sin egen grumme måde en hel masse bag om ryggen på ham, der måske aldrig har været i stand til at se andet end sine egne forestillinger. Læseren bliver til at begynde med forført af Jons følsomme skriven Timmy frem, men langsomt bliver det klart, at hun netop er en forestilling, et idealiseret billede. Tidligt i deres forhold introducerer Jon en skæbnesvanger fantasi om, at Timmy er sammen med en anden mand. Tanken tænder ham. Fiktioner tænder ham.

Da Timmy en dag bliver optaget af en anden mand, er det paradoksalt nok Jon, der driver det videre, opfordrer hende til at forfølge det, ud fra den overbevisning, at netop deres ægteskab kan holde til alt.

Mens Timmy løber ture med sin maskuline flirt, bager Jon boller derhjemme.

Harald hedder den anden mand, Handsken kalder Jon ham (fordi han har købt handsker til Timmy), men handsken peger også tilbage til 1800-tallets sædelighedsfejde (Bjørnstjerne Bjørnsons berømte roman fra 1883 hed netop ”En handske”) og datidens diskussion om mænds og kvinders seksuelle behov og normer for udlevelsen af disse.

”Historie om et ægteskab”, der blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris sidste år, er på overfladen en sørgmodig roman om et brudt forhold.

Men inden længe detonerer dens spørgsmål i læseren: Hvad er det egentlig, der sker i et ægteskab? Hvad er magt, og hvordan udspilles den? Hvad betyder kønsroller? Hvad er kærlighed? Og kan vi overhovedet se andre end os selv?

Geir Gulliksen giver ingen svar, de findes formentlig ikke, men handsken er kastet, og jeg kan kun anbefale at tage den op.