Endnu en bog om Kaj Munk. Men i betragtning af, hvor udfordrende han stadig er, registreres det egentlig uden undren: man kan ikke forestille sig, at det sidste nogensinde vil blive sagt om ham.
I mange år var holdningen til Munk præget af polarisering, og det var svært at beskæftige sig med ham uden at blive tvunget til at være ”for” eller ”imod”. I løbet af den renæssance, som han har oplevet gennem de seneste 20 år, er det endelig blevet muligt at beskæftige sig med ham ”på en mere fordomsfri måde”, mener professor Søren Dosenrode. Og det er netop denne tilgang, der er formålet med den foreliggende bog, redigeret af nævnte professor. Ambitionen har været at introducere Munk for læsere, der ikke i forvejen kender meget til ham og hans forfatterskab - men endvidere at bringe nyt til dem, der ved mere. Udgivelsen lever op til begge dele. Bidragyderne er fire forskere, der ud fra hver sit udgangspunkt samler et nærbillede af Munks holdninger og virke - fulgt op af fyldige tekstudvalg, der giver rig mulighed for at træffe ham i fuld udfoldelse.
Professor emeritus Marc Auchet, der skriver om Kaj Munks vidtfavnende dramatik, fremhæver blandt andet det nære forhold, der for digteren bestod mellem kunst og religion. Skuepladsen var for Munk ”et helligt Sted, hvor alt, hvad Livet rummer, har Krav paa Genfremstilling”. Ifølge Auchet mente han, at kunsten står i forbindelse med tilværelsens gådefulde sider og forudsætter troen på en form for transcendens. Indledningsvis fastslår han, at Munk såvel i politisk/ideologisk som i religiøs og litterær henseende gik sine egne vegne, vel vidende at han dermed udsatte sig for misforståelser. De nærmest flokkedes da også om ham.
Auchet formoder, at han er en af de danske forfattere, som kritikken har været mest usikker over for.Professor Anker Gemzøe portrætterer Kaj Munk som lyriker og prosaist. ”Konventionelle metriske og strofiske former, et traditionelt poetisk ordforråd, kunstig syntaks med omvendt ordstilling og gammeldags vendinger” nævnes som svagheder i digtene. Imidlertid henviser Gemzøe samtidig til nogle,”der rager op”. For eksempel det eneste af Munk, der er blevet optaget i salmebogen, ”Du ved det nok, mit Hjerte”. Et digt ”med monumental enkelhed og styrke”, fastslår Gemzøe, der naturligvis også glæder sig over ”Den blaa Anemone”, karakteriseret som et religiøst naturdigt i traditionen fra Brorson, Ingemann og Grundtvig.
Jeg kan ikke blive uenig med Gemzøe i hans vurderinger, heller ikke når han betegner erindringsbogen ”Foraaret saa sagte kommer” som Munks i særklasse væsentligste prosaværk.
”Kaj Munk er mere interessant som præst end som fagteolog”, konkluderer universitetslektor, dr. theol. h.c. Hans Raun Iversen, i sin artikel om digteren som teolog. Han gør gældende, at Munk ligesom den samtidige Dietrich Bonhoeffer ”drev biografisk teologi i et omfang, så man kun kan forstå hans teologi sammen med hans livshistorie”. Videre hedder det, at ”han blev model for en række digterpræster efter Anden Verdenskrig. Og lang tid før den kategori blev opfundet, blev han mediepræst i et hidtil uovertruffet omfang”.
De to øvrige artikler er begge skrevet af Søren Dosenrode og handler dels om Kaj Munks politiske ståsted, dels om hans modstandsindsats under besættelsen. Konstanter i hans politiske verdensbillede er - læser vi - hans nationale sindelag, glæden ved kongehuset, skepsis over for demokratiet samt fascination af diktaturet som styreform. Med hensyn til det sidste er den tilføjelse vigtig, at han under krigen langsomt vendte sig bort fra diktaturet. Således kaldte han i 1941 demokratiet for ”gudstemplet”, ligesom han opfordrede til at stemme ved valget i 1943. Tendensen præger også enakteren ”Før Cannae” fra samme år.”Kaj Munk - Manden og Værket”er ikke en bog, der i holdningen til Kaj Munk lægger vægt på det polemiske. Tiden for rimeligheden af noget sådant er forbi.
Bidragyderne forholder sig til stoffet med den saglighed, der kendetegner seriøs forskning. Fordommene træder til side, og sandheder, sådan som de i deres sammensathed skønnes at være, får en chance for at blive hørt. Bogen er et tilbud om at forstå en digter på hans egne kontroversielle præmisser.