Kammerspil om kernevåben er en intens, blivende oplevelse

Et kammerspil om kvantefysik lyder måske ikke just sindsoprivende. Ikke desto mindre er Michael Frayns fortættede drama om to prominente fysikeres gådefulde møde en intens, tankevækkende og højaktuel fortælling

Der er krig i Europa. Atomtruslen hænger faretruende over os. Men "København" er ikke bare problemdrama til tiden, det er en evig skueplads for menneskelivets fundamentale tvivl.
Der er krig i Europa. Atomtruslen hænger faretruende over os. Men "København" er ikke bare problemdrama til tiden, det er en evig skueplads for menneskelivets fundamentale tvivl. Foto: Emilie Therese.

Hvorfor kom Werner Heisenberg (1901-1976), der var chef for det tyske atomprogram, til København en septemberaften under Besættelsen og ringede på Niels Bohrs (1885-1962) dør? Et spørgsmål, som mange historikere og videnskabsmænd har stillet sig selv siden det skæbnesvangre møde i 1941. Et spørgsmål, der danner omdrejningspunkt for den engelske dramatiker Michael Frayns knastørre, sært besættende atomdrama. 

Når man rives med af Michael Frayns ordrige fysikforelæsning af et stykke, skyldes det først og fremmest den måde, han holder tilskueren frit svævende på, mens det menneskelige mørke sænker sig omkring os. Vi brænder med hovedpersonerne for at vide, hvad der skete. For at forstå, hvor tæt krigen var på at få et andet udfald, hvis netop dette møde havde taget en anden drejning.