Kampen om tiden gav kortere arbejdsdage og færre helligdage

I år 1900 lød danskernes arbejdstid på 60 timer om ugen, men siden fulgte 100 år med stadig mere fritid. Modsat er helligdagene gennem århundrederne blevet halveret

I foråret 1956 opstod der omfattende demonstrationer i København i forbindelse med forhandlingerne om arbejdsdagens længde. Arbejderne krævede arbejdstiden nedsat fra 48 til 44 timer, hvilket blev afvist. Først to år senere lykkedes det at få nedsat arbejdstiden med en time om året over tre år.
I foråret 1956 opstod der omfattende demonstrationer i København i forbindelse med forhandlingerne om arbejdsdagens længde. Arbejderne krævede arbejdstiden nedsat fra 48 til 44 timer, hvilket blev afvist. Først to år senere lykkedes det at få nedsat arbejdstiden med en time om året over tre år. . Foto: Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Da danske arbejdere begyndte at gå på barrikaderne i slutningen af 1800-tallet, var deres krav, at døgnet skulle tredeles i "otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile". Dengang blev der arbejdet alle dage, for manges vedkommende også søndag. Ferie og fritid var ukendte begreber, og i år 1900 havde industriarbejdere en 60 timers arbejdsuge. 

Det blev derfor set som en milepæl, da den tredelte dag blev virkelighed i 1920, og en arbejdsdag nu lød på otte timer. Tilmed var søndag blevet fast fridag, så arbejdsugen blev 48 timer. I 1931 fik lønmodtagerne endda en uges ferie hvert år, som i 1938 blev sat op til to og i 1952 til tre uger. Men arbejdsugen på 48 timer rokkede sig ikke de næste 38 år.