Kan ”X Factor” bringe ordentligheden tilbage i den digitale debatkultur?

I den seneste uge har medvirkende i ”X Factor” sagt fra over for den hårde tone på sociale medier. Men kan de rykke ved en gammel problematik?

I DR 2-programmet ”Deadline” fortalte ”X Factor”-dommer Nanna Fabricius Øland (Oh land) for eksempel om, at hun indtil nu har haft oplevelsen af, at det var en lille skare af mennesker
I DR 2-programmet ”Deadline” fortalte ”X Factor”-dommer Nanna Fabricius Øland (Oh land) for eksempel om, at hun indtil nu har haft oplevelsen af, at det var en lille skare af mennesker. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix.

”I stinker af lort. Skrid hjem til Afrika.” ”I burde skamme jer så klamme, I er.”

Sådan lyder nogle af de grænseoverskridende kommentarer, som deltagerne i TV 2-programmet ”X Factor” har modtaget på de sociale medier som følge af deres medvirken i sangtalentshowet, og som de nu har delt for at sætte fokus på problemet.

Og selvom debatten om den hårde tone på sociale medier ikke er ny, har den de seneste dage udfoldet sig på ny på selvsamme sociale medier og i forskellige tv-programmer.

I DR 2-programmet ”Deadline” fortalte ”X Factor”-dommer Nanna Øland Fabricius (Oh land) for eksempel om, at hun indtil nu har haft oplevelsen af, at det var en lille skare af mennesker, der skrev sådanne beskeder, men at hun nu kan se på profilerne, at det også er helt almindelige mennesker, der skriver. Det gør hende utryg.

Og i ”Aftenshowet” fortalte ”X Factor”-vært Lise Rønne, at den omfattende digitale chikane har fyldt meget i hende i den seneste tid. Hun er målløs over og ked af, hvor mange ubehagelige beskeder der bliver sendt af sted til de mennesker, der stiller sig frem i offentligheden. For det har ikke bare konsekvenser på det personlige plan, men også på det større plan, når ”dygtige og inspirerende mennesker” så holder sig fra at stille sig frem og sige deres mening.

”Og det bliver vi jo alle sammen fattigere af,” sagde hun i ”Aftenshowet”.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har nu involveret sig i debatten og skrevet på det sociale medie Instagram, at ”X Factor” har indledt en vigtig debat, og at vi skal passe bedre på hinanden.

Det sker, efter at SF-formand Pia Olsen Dyhr bragte ”X Factor”-deltagernes udsagn på dagsordenen i folketingssalen.

Men hvorfor er det lige et sangtalentshow som ”X Factor”, der kan sætte gang i debatten om tonen på sociale medier igen?

Ph.d. i sociale medier Timme Bisgaard Munk, der er redaktør på Kforum, peger på, at ”X Factor” er et nationalt samlingspunkt.

”’X Factor’ er jo netop et program, der skal samle nationen. Det er derfor, at det er vigtigt, hvad deltagerne og dommerne siger. Fordi det er noget, vi er fælles om og har en holdning til. Og det er jo også trist, at et feel good -program, som ’X Factor’ jo også er, bliver ramt af en hård tone og vrede. Så bliver vi selv ramt,” siger Timme Bisgaard Munk og fortsætter: ”På samme måde er politikerne også optaget af, at den nationale samtale og stemningen i samfundet foregår på nogle ordentlige vilkår. Derfor er det oplagt for dem at hive fat i det her eksempel.”

Det, der er udfordringen ved at ændre vores adfærd på sociale medier, er, at måden, hvorpå de sociale medier er skruet sammen, ikke belønner vores traditionelle opfattelse af god takt og tone.

”De sociale medier bygger på en overvågningskapitalistisk reklamemodel, der fremmer følelsesmæssigt indhold. Jo mere personligt, følelsesmæssigt og konfliktfyldt indholdet er, jo mere engagement, opmærksomhed og reklamekroner skaber det. Og det har vi lært. Skal du have opmærksomhed nu, skal du altså lige give den en tand mere, end hvad godt er,” siger han.

Og lige nu, hvor mange er under et ekstra følelsesmæssigt pres på grund af coronakrisen, er der derfor ekstra mange følelser på spil. Derfor kan det ifølge Timme Bisgaard Munk også føles, som om alle er blevet mere vrede og klar til at skælde ud på de sociale medier.

Men kan et kulturprogram som ”X Factor” så overhovedet rykke noget ved tonen på de sociale medier? Ja, måske nok, lyder det fra Timme Bisgaard Munk.

Italesættelsen kan nemlig bidrage til et større fokus på ordentligheden i det lange løb, fordi de medvirkende i programmet kan sætte dagsordenen og har en særlig status i befolkningen.

”Det kan jo godt flytte sig. Når vi begynder at være optaget af at ændre noget, så taler flere og flere om det, og så kan der også ske et langsomt skift i de kulturelle normer. Ligesom det gør sig gældende i kampen for miljøet for eksempel,” siger han.