Ny norsk bog om dansk skibsreder: Fremragende livsværk

Flot norsk livsværk om en norsk-dansk skibsreder, dannet rejsende, oplysningsmand og meget mere

Der er god grund til at ønske både norske og danske læsere tillykke med en så fremragende bog, skriver anmelderen.
Der er god grund til at ønske både norske og danske læsere tillykke med en så fremragende bog, skriver anmelderen.

Alene bogudstyret gør dette værk attraktivt: smukt papir og skarp sats, gode illustrationer, ja selv forsatspapiret er oplysende og smukt. Bogen er i sig selv et fuldbyrdet historisk værk, en biografi om en mand, der fra havnebyerne Grimstad, Mandal og Arendal slider sig op gennem graderne i søfarten, en mand, der tager chancer, lønnes rigt – og giver det hele tilbage til det samfund, der skabte ham.

Peter Dahl er navnet, og han var velkendt i 1700-tallets København. Han boede på Amager, på Christianshavn, siden i Amaliegade og til slut i baron von Boltens gård i Gothersgade, som han købte efter den forrige ejers deroute. Hans gravsten kan ses uden for Garnisons Kirke i København. Han blev født i 1747 og døde i 1789.

Peter Dahl modtog en navigationsuddannelse og fik skipperborgerskab i København, hvorefter han førte flere skibe til Vestindien. Siden sejlede han på Indien og hjembragte kostbare ladninger fra Tranquebar til København. Muligvis profiterede han af den engelsk-franske krig ved som fører af et neutralt lands skib at sejle laster for englænderne. Dette kan ikke bevises, skønt det var et hovedanliggende for den store danske handels- og søfartshistoriker, Ole Feldbæk, som Eliassen løbende diskuterer med.

Eliassen søger at tegne et personligt portræt af Peter Dahl, der efter at have tjent sig hovedrig tog på dannelsesrejser i Europa med flere kunstnere og ikke mindst med Sjællands senere biskop, den lærde Frederik Münter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her begynder et helt nyt liv med besøg på museer, i samlinger og biblioteker. Personlige møder med oplysningstidens toneangivende figurer. Eliassen placerer klogt Dahl i den gruppe, han kalder oplysningens fodfolk, altså dannede mennesker, der sympatiserer med oplysningsidealerne og -idéerne.

Blandt disse er venskabet vigtigt, og den verdensåbne og elegante Dahl sættes ind i en ramme karakteriseret af venskab.

Dertil kommer filantropien, aktiviteten for at understøtte talenter, trængende af flere arter, den store familie i Norge. Han grundlagde simpelthen en videregående skole i Grimstad og testamenterede en enorm sum til dens opretholdelse.

Dahl grundlagde en malerisamling, skaffede sig et bibliotek, og så døde han pludselig. Midt på sit livs højde. Hvor omsorgsfuldt han havde sørget for alle i sin nærhed, fremgår af den nøje undersøgelse af testamentet. Dahl havde en hel flok døtre, skønt han aldrig havde været gift. Dem var der sørget godt for, både før og efter hans død.

Forfatteren Finn-Einar Eliassen er historiker, doktor og har undervist på den af Dahl grundlagte skole, der nu er et gymnasium drevet af Aust-Agder fylkeskommune. Han har således haft en god grund til at følge Dahls spor, men gør det på en alt andet en lokalhistorisk måde. Han har gennempløjet danske, norske og europæiske arkiver så langt og så længe, der var sandsynlighed for, at de kunne kaste oplysninger af sig. Eliassens livsprojekt beskrives af ham selv i et forrygende metodisk afsnit til sidst i bogen.

Der er god grund til at ønske både norske og danske læsere tillykke med en så fremragende bog, et livsværk om et næsten glemt liv. En ny verden er blevet åbnet.